Anklagemyndigheden har i den senere tid iværksat en række tiltag for at styrke fokus på både kulturen i organisationen og myndighedens værdier. Tiltagene skal sikre og styrke, at anklagemyndigheden fortsat er et sted, hvor ordentlighed, redelighed, objektivitet og uafhængighed er i højsædet.

Stor tillid til medarbejderne

Set i lyset af den ene sag er det vigtigt for rigsadvokat Jan Reckendorff at understrege, at han har stor tillid til sine medarbejdere og ledere i anklagemyndigheden. Der er dog ingen tvivl om, at den nu afsluttede anklagersag har givet ridser i lakken på en organisation og myndighed, som er afhængig af, at borgerne har stor tillid til dens objektivitet og dens daglige arbejde for at sikre, at de skyldige bliver dømt, og at uskyldige går fri.

»Vores medarbejdere lever i den grad op til anklagemyndighedens værdier hver eneste dag, når de går på arbejde. Vi må dog også være ærlige og erkende, at denne enkeltstående anklagersag – uden noget fortilfælde - har skadet nogle borgeres tillid til os og til retssystemet i almindelighed. Det vil vi nu gøre en kæmpe indsats for at rette op på – og vi har allerede gjort mange ting, efter at sagens omstændigheder kom for en dag. Vi er klar over, at det er et langt og sejt træk at genopbygge og styrke tilliden til anklagemyndigheden. Det vil vi derfor arbejde målrettet med også i de kommende år,« siger rigsadvokat Jan Reckendorff.

Han nævner blandt andet, at der i anklagemyndigheden i hele landet er afholdt refleksionsmøder om, hvad god adfærd er i anklagemyndigheden, og hvilke værdier man arbejder efter. Ligeledes har alle medarbejdere skullet gennemgå og tage e-læringskurser og tests i god adfærd.

Travlhed er ingen undskyldning

Rigsadvokaten anerkender, at der til tider er meget travlt i det daglige arbejde og skal løbes stærkt i anklagemyndigheden. Han mener dog ikke, at det er et spørgsmål om travlhed, når det drejer sig om, hvorvidt man som leder og anklager forstår, hvad der er rigtigt eller forkert.

»Hvis man på nogen som helst måde er i tvivl om, hvorvidt man er ved at bevæge sig ud i noget, som muligvis ikke er efter bogen – så må og skal man stoppe op. Og så må man søge assistance eller råd fra nærmeste leder eller en anden, som kan hjælpe med at få afklaret, hvad der skal gøres. Som øverste leder påtager jeg mig ansvaret for, at vi nu er i gang med et arbejde, hvor vi vil sikre, at alle medarbejdere og leder føler sig helt sikre på, hvad de må og ikke må. Og hvordan vi i det hele taget lever op til de værdier, som vi fremhæver i skåltalerne, men som også gælder hver dag, når vi møder ind på arbejdet,« siger Jan Reckendorff.

Han tilføjer, at det både er medarbejderne og ledernes ansvar, at der ikke opstår situationer, hvor sagerne vokser over hovedet på den enkelte anklager, som dermed kan føle sig presset. Det er helt afgørende, at lederne har et godt indblik i de større sagskomplekser og komplekse enkeltsager – og samtidig skal det understreges over for medarbejderne, at de skal gøre det klart, hvis de sidder med opgaver, som de ikke kan håndtere. Det er også noget af det, som den nuværende indsats handler om.

Han uddyber det med, at anklagemyndigheden skal være en helt igennem troværdig samfundsinstitution, som alle borgere i Danmark skal kunne have tillid. 

Iværksat en række tiltag

Både før den netop afsluttede straffesag mod en tidligere anklager så dagens lys – og ikke mindst efter – har anklagemyndigheden iværksat en række tiltag og initiativer, som samlet set har til formål at styrke såvel anklagerarbejdet som lederarbejdet i organisationen. Ligeledes skal de gøre medarbejdere og ledere bevidste om det ansvar og de værdier, der hører til at arbejde i anklagemyndigheden.

Anklagemyndigheden har blandt andet sat følgende initiativer i værk:

A) Ledelsesansvar

- Lederne i hele anklagemyndigheden har fra Rigsadvokaten fået understreget, at der skal et ledelsesmæssigt fokus på de værdier, som anklagemyndigheden har og arbejder ud fra.
- Ligeledes har lederne til ansvar at sikre, at der ikke udvikler sig en uheldig kultur i enheder eller afdelinger rundt omkring i anklagemyndigheden.
- Lederne i anklagemyndigheden skal – både på de højeste niveauer og på mellemlederniveau - have øje for, hvordan større sagskomplekser og komplekse enkeltsager bliver håndteret, og om der er sat nok ressourcer af til at løfte opgaven mv.
- Med andre ord skal lederne tage medansvar for, at der sikres den rette håndtering af alle ”svære” sager. Det kan være omfangsrige sager eller sager med juridisk svære problemstillinger. Sager, der af den ene eller anden årsag, kræver et særligt fokus og indsats.

B) God adfærd og etik

- Refleksionsmøder er blevet afholdt i hele anklagemyndigheden for medarbejdere og ledere, hvor man har drøftet god adfærd som offentlig ansat og ikke mindst i anklagemyndigheden.
- Desuden har alle medarbejdere skulle tage en række e-læringskurser og tests, der alle handler om, hvad der er god adfærd som offentlig ansat.
- Desuden har anklagemyndigheden også arbejdet målrettet med Kodex VII over for udvalgte medarbejder- og ledergrupper, som kort fortalt er de centrale pligter, som embedsmænd i det offentlige skal efterleve i deres arbejde.
- Ligesom andre offentlige myndigheder indfører anklagemyndigheden i begyndelsen af det nye år en whistleblowerordning, hvor medarbejdere anonymt kan indberette uregelmæssigheder, som man bliver bekendt med i myndighedens arbejde eller blandt medarbejdere og ledere.

Åbne om egne fejl

Der er med andre ord iværksat et intensivt arbejde for at sikre omverdenens tillid til anklagemyndigheden som en myndighed, hvor vi arbejder for retfærdighed, og hvor vi hver dag gør vores yderste for at agere ordentligt og være dedikerede og tydelige i alt, hvad vi gør. Det var både gældende før, under og ikke mindst efter vidnesagen, understreger rigsadvokaten.

Det er i direkte tråd med, at anklagemyndigheden skal blive bedre til at se på sig selv ”udefra og ind” – med andre ord med de øjne, som borgerne ser på myndigheden med.

»Vi skal selvfølgelig arbejde benhårdt på at undgå fejl. Men når vi fejler – og det vil vi fortsat gøre nogle gange - så skal vi være ærlige og åbne omkring det. Hver eneste dag fører vores dygtige anklagere straffesager rundt om i landets retssale. Det gør vi i langt, langt de fleste tilfælde helt upåklageligt. Engang imellem begår vi dog fejl – og det skal vi kunne bære at stå frem og erkende,« siger Jan Reckendorff.

Han fortsætter:

»Når det så er sagt, så drejer den konkrete anklagersag sig ikke om en fejl, men om en decideret strafbar handling, nemlig at lyve over for retten og forsøg på medvirken til falsk forklaring som anklager i en straffesag. Det er både en meget alvorlig overtrædelse af loven og af anklagemyndighedens værdier. Den kan derfor ikke sammenlignes med nogen fejl, vi som myndighed eller mennesker ellers måtte lave. Vi har stadig en stor opgave foran os, når det drejer sig om at rette op på de negative konsekvenser, sagen har haft for vores medarbejdere og for hele anklagemyndigheden,« fastslår rigsadvokaten.

Nulfejlskultur skal lægges i graven

Rigsadvokaten forklarer, at åben- og ærligheden også gælder internt i anklagemyndigheden. Det skal sikres, at der er en kultur, hvor det er trygt som medarbejder at gå til sin leder og fortælle om fejl – enten som man selv eller andre har lavet. Det er ledernes ansvar – herunder også rigsadvokatens – at sikre, at den kultur er den bærende.

»Der skal ikke eksistere nogen misforstået nulfejlskultur i anklagemyndigheden. Derimod skal der herske en åbenhedskultur. Åbenhed om svære overvejelser, tvivl og egne fejl,« fastslår rigsadvokat Jan Reckendorff.