Anklagemyndigheden ved Sydøstjyllands Politi
-
En 18-årig kvinde fra Kolding er i dag ved Retten i Kolding blevet idømt en behandlingsdom uden fastsat længstetid. Kvinden er dømt for 10 forhold omhandlende brandstiftelse og forsøg herpå i perioden fra den 4. september 2025 til den 17. januar 2026. Hun blev desuden dømt for forsøg på hærværk på en tankstation i Kolding den 3. februar 2026. Hun modtog dommen.