Sådan forløber en straffesag

Har du været udsat for eller er vidne til en forbrydelse, er det vigtigt, at du anmelder det til politiet. Du kan anmelde forbrydelser via politiets hjemmeside. Du kan også anmelde forbrydelsen telefonisk, skriftligt eller ved at møde op på en politistation. Politiet kan også modtage din anmeldelse på det sted, hvor forbrydelsen er begået (gerningsstedet).

Når en forbrydelse er anmeldt, indleder politiet en efterforskning i sagen, hvis der er en rimelig formodning om, at der er begået noget strafbart. Politiet begynder ofte med at afhøre personer, som har været vidne til episoden eller ved noget om sagen. Politiet kan også undersøge tekniske spor som fingeraftryk, DNA eller videooptagelser.

Vurderer politiet, at der er rimelig grund til at mistænke en bestemt person, sigter politiet vedkommende for forbrydelsen. Når efterforskningen er slut, beslutter anklagemyndigheden, hvad der videre skal ske.

Hvis du har været udsat for personskade, eksempelvis efter vold, kan du i nogle tilfælde få erstatning fra staten, når straffesagen er afsluttet. Som udgangspunkt kræver det, at du har anmeldt forbrydelsen til politiet inden for 72 timer efter forbrydelsen. Det gælder ikke i sager om voldtægt, incest og seksuelt misbrug af børn. Du kan læse mere om erstatning på Erstatningsnævnets hjemmeside.

I nogle sager vurderer politiet, at der ikke er grundlag for at indlede en efterforskning. Det kan for eksempel være, fordi det forhold, der er anmeldt, ikke er strafbart. I de tilfælde afviser politiet anmeldelsen, og der sker ikke mere i sagen.

Politiet kan også beslutte at standse en efterforskning. Det kan ske, hvis det ikke er muligt at finde gerningspersonen, og der ikke er flere spor at arbejde videre med.

Hvis du er offer for en forbrydelse, får du besked, hvis politiet beslutter ikke at gå videre med sagen. Du har mulighed for at klage over afgørelsen. Du får en klagevejledning sammen med afgørelsen.

Anklagemyndigheden rejser tiltale, hvis vi vurderer, at der er beviser nok til at få en sigtet person dømt for forbrydelsen. At rejse tiltale betyder, at sagen bliver sendt til retten med et anklageskrift, der beskriver den strafbare handling. Vedkommende, som tidligere var sigtet, er nu tiltalt.

Når retten modtager anklageskriftet, bliver sagen berammet. Det betyder, at retten fastsætter dato og tidspunkt for retsmødet. Herefter bliver tiltalte og eventuelle vidner indkaldt.

En sag kan blive afsluttet uden at komme for retten, hvis anklagemyndigheden for eksempel vælger ikke at rejse tiltale.

Selvom politiet har sigtet en person, kan anklagemyndigheden beslutte ikke at føre sagen videre i retten. Det sker typisk, hvis anklagemyndigheden vurderer, at beviserne ikke er stærke nok til, at en domstol vil dømme den sigtede. Det kaldes en påtaleopgivelse.

Som offer kan du ikke afgøre, om der skal føres en retssag mod den sigtede. Det er anklagemyndighedens beslutning. Hvis anklagemyndigheden beslutter ikke at rejse tiltale i sagen, får du besked.

Der er mulighed for at klage over anklagemyndighedens afgørelse (påtaleopgivelse). Du får en klagevejledning sammen med afgørelsen. Hvis du har en bistandsadvokat, kan vedkommende fortælle mere om mulighederne for at klage.

I mindre alvorlige sager kan sagen også ende med, at den sigtede skal betale en bøde eller med et tiltalefrafald. Et tiltalefrafald betyder, at anklagemyndigheden anser den sigtede for at være skyldig, men at der ikke bliver nogen retssag. Tiltalefrafaldet kan i nogle tilfælde indeholde nogle vilkår, som skal overholdes. Du kan som offer ikke klage over tiltalefrafaldet.

Når anklagemyndigheden sender en sag i retten, bliver sagen berammet. Det betyder, at retten fastsætter dato og tidspunkt for retsmødet. Herefter bliver tiltalte og eventuelle vidner indkaldt. Selve retsmødet kaldes hovedforhandlingen.

I byretten

I byretten begynder retsmødet med, at anklageren læser anklageskriftet op. Anklageskriftet beskriver den forbrydelse, sagen handler om. Herefter bliver den tiltalte spurgt, om vedkommende erkender sig skyldig eller ikke skyldig. Derefter bliver tiltalte afhørt – først af anklageren og så af forsvareren. Tiltalte har ikke pligt til at udtale sig eller svare på spørgsmål og har heller ikke pligt til at tale sandt.

Når tiltalte er færdig med at afgive forklaring, bliver vidnerne hentet ind i retssalen – ét ad gangen. De bliver som regel først afhørt af anklageren og derefter af forsvareren.

Hvis der er dokumenter, der har betydning for sagen, som eksempelvis en lægeerklæring eller en straffeattest, læser anklageren dem op.
Til sidst kommer anklageren og forsvareren med deres afsluttende bemærkninger i sagen. Det kaldes proceduren. Under proceduren taler anklageren og forsvareren typisk først om skyldspørgsmålet. Det vil sige, hvorvidt den tiltalte er skyldig. Derefter redegør anklageren og forsvareren for, hvilken straf de mener, den tiltalte bør idømmes, hvis vedkommende findes skyldig.

Når proceduren er afsluttet, får tiltalte mulighed for at sige noget til sidst.
Herefter forlader dommerne retslokalet for at votere. Det vil sige, at de tager stilling til, om den tiltalte er skyldig, og hvilken straf vedkommende i givet fald skal have.

Når dommerne er færdige med at votere, kommer de ind i retslokalet og afsiger dommen. Hvis dommen ikke kan afsiges med det samme, bliver sagen optaget til dom. Det betyder, at dommen bliver afsagt på et senere tidspunkt. Dommeren giver under retsmødet besked om, hvornår der bliver afsagt dom.

I landsretten

Hvis den tiltalte eller anklagemyndigheden anker dommen, bliver sagen behandlet af landsretten.

I landsretten begynder retsmødet som regel med, at dommen fra byretten bliver læst op. Derefter fremlægger anklagemyndigheden sagens dokumenter. Den tiltalte bliver herefter afhørt. Afhøringen starter som regel med, at den tiltaltes forklaring fra byretten bliver læst op. Bagefter har anklageren og forsvareren mulighed for at stille supplerende spørgsmål.

Når den tiltalte er færdig med sin forklaring, bliver eventuelle vidner afhørt. Afhøringen begynder normalt med, at vidnets forklaring fra byretten bliver læst op. Derefter kan anklageren og forsvareren stille supplerende spørgsmål. De bliver som udgangspunkt først afhørt af anklageren og derefter af forsvareren. Vidner har pligt til at tale sandt.

Når den tiltalte og alle vidnerne har givet deres forklaring, og sagens dokumenter er gennemgået, fremlægger anklageren og forsvareren deres afsluttende bemærkninger (proceduren). Den tiltalte får også mulighed for at komme med det sidste ord.

Herefter forlader dommerne retslokalet for at votere. Når dommerne er færdige med at votere, kommer de ind i retslokalet og afsiger dommen. Hvis dommen ikke kan afsiges med det samme, bliver sagen optaget til dom. Det betyder, at dommen bliver afsagt på et senere tidspunkt. Dommeren giver under retsmødet besked om, hvornår der bliver afsagt dom.

En dom i en straffesag er rettens afgørelse af, om den tiltalte er skyldig, og hvilken straf vedkommende skal have.

Retten afsiger dom, når alle beviser i sagen er fremlagt, og forsvareren og anklageren er kommet med deres afsluttende bemærkninger (proceduren). I nogle tilfælde afsiger retten først dom nogle dage efter retsmødet. Dommeren giver besked om, hvornår der bliver afsagt dom.

Når en dom bliver læst op, skal alle i retslokalet stå op.

Den tiltalte har som udgangspunkt krav på at få sin sag behandlet i både byretten og landsretten. Hvis den tiltalte er uenig i byrettens afgørelse, kan han eller hun anke dommen til landsretten. Anklagemyndigheden har også mulighed for at anke dommen til landsretten. I begge tilfælde skal det ske inden 14 dage efter, dommen er afsagt.

Som offer i sagen kan du ikke selv anke dommen. Det er den tiltaltes eller anklagemyndighedens beslutning.

Hvis du er offer i sagen, kan du ringe til retten efter dommen og få at vide, hvordan sagen er endt. Du kan også bede rettenom en kopi af dommen.

Hvis du ikke har været indkaldt som vidne i byretten, men har bedt om at få besked om, hvor og hvornår sagen bliver behandlet i byretten, får du også besked, hvis dommen senere bliver anket til landsretten. Du får også besked, hvis du skal vidne i landsretten.

I nogle sager, eksempelvis sager om grov vold eller seksualforbrydelser, kan du som offer bede politiet om at give dig besked, når gerningspersonen har afsonet sin straf, bliver prøveløsladt, har første uledsagede udgang fra fængslet eller hvis gerningspersonen eventuelt medvirker i et tv- eller radioprogram mv.

Din bistandsadvokat eller politiet kan fortælle dig om dine muligheder.