Efterforskning, sigtelse og anholdelse
Efterforskning
Når der bliver anmeldt en forbrydelse, vurderer politiet først, om der er en rimelig formodning om, at der er begået noget strafbart. Politiet kan for eksempel afvise en anmeldelse, hvis det anmeldte forhold ikke er strafbart.
Når politiet efterforsker en forbrydelse, afhører politiet ofte personer, der kan bidrage til opklaring af sagen. Der kan også være tekniske spor, som politiet skal undersøge. Det kan være fingeraftryk, DNA-spor, teleoplysninger eller videooptagelser.
Sigtelse
Politiet sigter dig, hvis der er en rimelig grund til at mistænke dig for at have begået en forbrydelse. Hvis du bliver sigtet, fortæller politiet dig, hvilken forbrydelse du er sigtet for. Som sigtet i en straffesag har du en række rettigheder, som politiet også oplyser dig om.
Hvis du er sigtet, kan politiet som en del af efterforskningen undersøge dit tøj. De kan også tage billeder, veje og måle dig eller tage fingeraftryk. Det kaldes en legemsbesigtigelse.
Hvis politiet foretager en mere indgående undersøgelse af din krop, for eksempel for at finde genstande kaldes det en legemsundersøgelse. Mere indgribende undersøgelser kræver som udgangspunkt en dommers godkendelse, medmindre du samtykker. Politiet kan også beslutte at foretage mindre indgribende undersøgelser, som for eksempel en blodprøve.
Legemsindgreb sker ofte i forbindelse med en anholdelse.
Anholdelse
Du kan blive anholdt, hvis der er rimelig grund til at mistænke dig for en forbrydelse.
Politiet kan anholde dig for at sikre at du ikke flygter, forhindre at du begår flere forbrydelser eller for at forhindre, at du påvirker efterforskningen. En anholdelse skal være nødvendig.