I retten

Når retten behandler en straffesag, kan der både medvirke juridiske dommere og lægdommere.

Lægdommere er helt almindelige borgere – som for en fireårig periode bliver udvalgt til at være med i retten ved straffesagers behandling. Lægdommerne deltager på lige fod med de juridiske dommere, når retten skal tage stilling til, om en tiltalt er skyldig eller uskyldig og hvilken straf vedkommende skal have.

I de fleste straffesager i byretten er der én juridisk dommer og to lægdommere. Dette kaldes en domsmandssag. I nogle sager, eksempelvis hvis der er tale om en mere alvorlig forbrydelse, kan der være tre juridiske dommere og seks lægdommere. Dette kaldes en nævningesag.

I domsmandssager sidder dommerne ved dommerpodiet med overblik over hele retslokalet. I nævnesager sidder de juridiske dommere ved dommerpodiet og nævningene sidder som regel på nævningepladserne i den ene side af retslokalet.

En af de juridiske dommere er retsformanden. Det er retsformandens opgave at lede retsmødet og føre ordet på rettens vegne.

Hver gang dommerne kommer ind i retslokalet eller forlader det, skal alle i retslokalet stå op.

Når retten træffer en afgørelse, går dommerne ind i et andet lokale for at votere. Det vil sige, at de tager stilling til, om den tiltalte er skyldig, og hvilken straf vedkommende i givet fald skal have.

I nogle sager kan der være en protokolfører til stede i retslokalet.

En protokolfører er dommerens sekretær, som skriver referat af det, der sker, og det, der bliver sagt under sagen.

Protokolføreren sidder typisk sammen med dommerne ved dommerpodiet.

En anklager er uddannet jurist og repræsenterer staten (anklagemyndigheden) i straffesagen. Anklageren er ikke advokat for offeret i sagen. Når politiet er færdigt med efterforskningen, vurderer anklageren, om der skal rejses tiltale. Det betyder, at anklageren sender sagen for retten.

Anklageren skal være objektiv i vurderingen af, om der skal rejses tiltale. Det betyder, at anklageren både skal se på de beviser, der taler for skyld, og dem, der taler for uskyld. Anklageren sender kun sagen for retten, hvis han eller hun vurderer, at der er beviser nok til, at en domstol kan dømme den sigtede.

I retten fører anklageren sagen mod den tiltalte. Det er anklagerens opgave at fremlægge beviser i retten ved fx at afhøre vidner, oplæse lægeerklæringer eller præsentere tekniske undersøgelser som fingeraftryk og DNA.

Under straffesagen skal anklageren også være objektiv. Det betyder, at anklageren både skal fremhæve det, der taler for, at den tiltalte er skyldig, og nævne de oplysninger, der taler for den tiltaltes uskyld.

Det er som regel anklageren, der henter offeret og andre vidner ind i retslokalet. Det er normalt også anklageren, der afhører vidnerne først, ligesom det er anklageren, der begynder med at procedere sagen. Læs mere om straffesagens forløb.

En forsvarer er en advokat, der repræsenterer den tiltalte under straffesagen. Forsvareren behøver ikke at være objektiv, og vedkommendes opgave er alene at varetage den tiltaltes interesser.

En forsvarers opgave er at fremhæve alle de oplysninger og omstændigheder, der taler for, at den tiltalte ikke er skyldig i den tiltale, som anklagemyndigheden har rejst.

Hvis den tiltalte bliver dømt, er det forsvarerens opgave at fremhæve det, der taler for en så mild straf som muligt. Når der er afsagt dom i sagen, skal forsvareren rådgive den tiltalte om mulighederne for at anke sagen til landsretten eller Højesteret.

Hvis den tiltalte bliver dømt, skal han eller hun betale sagens omkostninger – også for forsvareren.

Den tiltalte er den person, som politiet har sigtet for en forbrydelse, og som anklagemyndigheden rejser en sag mod i retten. Det vil sige, at den tiltalte er en person, der er anklaget for en forbrydelse.

Den tiltalte har som udgangspunkt krav på at være med i retten under hele sagen (hovedforhandlingen) og hører, hvad vidnerne forklarer. I særlige tilfælde kan retten beslutte, at den tiltalte ikke skal være i samme lokale som vidnet. I de tilfælde vil tiltalte høre et vidnes forklaring fra et lytterum eller have læst vidneforklaringen op.

Hvis den tiltalte ikke møder op og ikke har en lovlig grund til det, kan sagen i nogle tilfælde gennemføres alligevel.

Under retssagen sidder den tiltalte ved siden af sin forsvarsadvokat. Når den tiltalte giver sin forklaring, foregår det fra vidneskranken i midten af lokalet.

Inden dommerne skal votere, får den tiltalte mulighed for at sige noget. Tiltalte bestemmer selv, om han eller hun vil komme med det sidste ord.

Når retten har afsagt dom i sagen, kan tiltalte beslutte, om sagen skal ankes til landsretten.

Et vidne er indkaldt af retten til at give sin forklaring om, hvad han eller hun har set eller oplevet i forbindelse med forbrydelsen. Vidnet er typisk blevet afhørt af politiet inden.

Det kan også være et professionelt vidne, eksempelvis en politibetjent eller en retsgenetiker med særlig viden om DNA.

Det er anklageren eller forsvareren, der indkalder vidnet til retssagen.

I mange straffesager er vidners forklaringer vigtige beviser. Det gælder både offeret og de personer, der har set eller oplevet sagen.

Når et vidne giver sin forklaring sker det fra vidneskranken, som er i midten af retslokalet.

I Danmark er alle retsmøder som udgangspunkt offentlige. Det betyder, at både borgere og journalister frit kan overvære enhver retssag. Dem der blot overværer retssagen kaldes for tilhørere. I retslokalet vil der være bestemte pladser til tilhørerne.

I nogle tilfælde kan det være nødvendigt, at offentligheden ikke har adgang til at overvære dele af eller hele retssagen. Det sker, når der er særlige hensyn, der vejer tungere end offentlighedens adgang. Dette kaldes for lukkede døre. Retten kan også begrænse adgangen til retsmødet for at opretholde ro og orden i. Dommeren kan beslutte, at en person skal forlade retslokalet, hvis personen kommer med tilråb eller på anden måde forstyrrer under retsmødet.