Byretten
Alle straffesager i Danmark, hvor der bliver rejst tiltale, skal behandles i en byret. Der er 24 byretter fordelt i hele landet. På domstolenes hjemmeside kan du læse mere om, hvilken ret der hører til dit område.
En straffesag kan behandles på forskellige måder. Det afhænger som udgangspunkt af, hvilken straf anklageren påstår, at den tiltalte skal have. Straffesager behandles som udgangspunkt enten som domsmandssager eller som nævningesager.
De fleste straffesager i byretten bliver afsluttet på én dag. Nogle sager tager længere tid, for eksempel større sager om økonomisk kriminalitet, som kan strække sig over flere retsdage.
Domsmandssager
Retten behandler sagen som en såkaldt domsmandssag, hvis den tiltalte nægter sig skyldig, og anklageren påstår fængsel i mere end 30 dage, eller hvis sagen i øvrigt har særligt indgribende betydning for den tiltalte. I en domsmandssag i byretten er én juridisk dommer og to domsmænd med til at afgøre sagen.
Hvis en domsmandssag bliver anket til landsretten, fortsætter den som en domsmandssag i landsretten. Her er det tre juridiske dommere og tre domsmænd, der afgør sagen.
Nævningesager
Retten behandler sagen som en nævningesag, hvis den tiltalte nægter sig skyldig, og anklagemyndigheden mener, at straffen skal være fængsel i seks år eller mere, for eksempel i drabssager. I en nævningesag i byretten er det tre juridiske dommere og seks nævninge, der afgør sagen.
Hvis sagen bliver anket til landsretten, fortsætter den som en nævningesag. Her er det tre juridiske dommere og ni nævninge, der afgør sagen.
Tilståelsessager
Hvis den sigtede tilstår, kan sagen også behandles som en tilståelsessag. I tilståelsessager medvirker hverken domsmænd eller nævninge.
Grundlovsforhør
I nogle tilfælde kan anklagemyndigheden bede om, at en sigtet bliver fængslet, mens sagen bliver efterforsket. Det kalder man også en fremstilling i dommervagten. Det er en dommer i byretten, der afgør, om den sigtede skal varetægtsfængsles. Dommeren træffer den afgørelse ved et retsmøde, som kaldes for et grundlovsforhør. Det kaldes et grundlovsforhør, fordi det står i grundloven, at alle, der bliver anholdt, skal stilles for en dommer inden 24 timer.
Landsretten
Der er to landsretter i Danmark: Vestre Landsret i Viborg og Østre Landsret i København.
Vestre Landsret behandler sager fra byretterne i Jylland. Østre Landsret behandler sager fra byretterne i resten af landet samt Færøerne og Grønland.
I Danmark har du som udgangspunkt ret til at få din sag behandlet i to instanser ved domstolene. Det betyder, at en sag fra byretten som regel kan ankes til landsretten. Både den tiltalte og anklagemyndigheden kan anke en dom. Når sagen behandles i landsretten, bliver den kaldt en ankesag.
Landsretten behandler straffesager enten som domsmandssager eller som nævningesager. Det afhænger af sagens karakter.
Domsmandssager
Hvis en domsmandssag bliver anket til landsretten, fortsætter den som en domsmandssag i landsretten. Her er det tre juridiske dommere og tre domsmænd, der sammen træffer afgørelse i sagen.
Nævningesager
Hvis en nævningesag bliver anket til landsretten, fortsætter den som en nævningesag i landsretten. Her er det tre juridiske dommere og ni nævninge, der sammen træffer afgørelse i sagen.
Hvis anken ikke vedrører bedømmelsen af beviserne for tiltaltes skyld (men derimod kun strafudmålingen), behandles den som en domsmandssag i landsretten.
Højesteret
Højesteret er landets øverste domstol. Højesteret har blandt andet til opgave at afklare tvivl om, hvordan lovene skal fortolkes.
Højesteret tager ikke stilling til skyldsspørgsmålet. Det bliver endeligt afgjort i landsretten. Højesteret tager stilling til, om lovene bliver anvendt rigtigt, og hvilken straf der er passende. I Højesteret medvirker hverken nævninge eller domsmænd ved behandlingen af straffesager.
Det er kun særlige sager, der bliver behandlet i Højesteret. For eksempel hvis sagen har betydning for, hvordan lignende sager skal afgøres, eller sagen har en særlig samfundsmæssig interesse, kan den ankes fra landsretten til Højesteret.
Det er Procesbevillingsnævnet, der afgør, om en sag kan ankes til Højesteret.