Anklagemyndigheden ved Sydøstjyllands Politi
-
En 26-årig mand fra Kolding er i dag ved Retten i Kolding blevet idømt et år og seks måneders ubetinget fængsel for videresalg af euforiserende stoffer. Manden er i flere tilfælde i januar og februar 2026 blevet fundet i besiddelse af kokain, skunk og hash i salgsposer. Samlet set er der blevet konfiskeret ca. 125 gram kokain, 867 gram skunk og 1.772 gram hash samt 25.900 kroner. Den 26-årige modtog dommen og blev fængslet efter dom.