Anklagemyndigheden ved Fyns Politi
-
En 30-årig syrisk mand er i Retten i Odense blevet idømt 1 års ubetinget fængsel, 4 års frakendelse førerretten samt udvisning af Danmark i 6 år. Den 30-årige er bl.a. dømt for i spiritus- og narkopåvirket tilstand at have påkørt en mor og datter i krydset mellem Thomas B. Thriges Gade og Skibhusvej, imens de gik for grønt lys. Dommen er afsagt efter straffelovens bestemmelse om uagtsom betydelig legemsbeskadigelse under særligt skærpende omstændigheder. Den dømte udeblev fra hovedforhandlingen.