Anklagemyndigheden ved Sydøstjyllands Politi
-
Den 29-årige mand er blevet idømt en straksdom på et års fængsel. Han er kendt skyldig i – med henblik på videresalg - at være i besiddelse af 118 ecstasy-tabletter og 100,49 gram amfetamin samt 9.650 kr. i kontanter, der stammede fra forudgående salg af mindst 90 gram amfetamin. Han er også kendt skyldig i at have stjålet fem cykler.
Dommen blev modtaget, og den 29-årige blev fængslet efter dom.
-
Kl. 13.00 fremstilles en 29-årig mand fra Vejle i grundlovsforhør ved Retten i Kolding. Han blev anholdt af Sydøstjyllands Politi torsdag aften, hvor blev sigtet for overtrædelse af straffelovens paragraf 191 vedr. salg af euforiserende stoffer. Det skete, efter politiet fandt ecstasy-tabletter og amfetamin på en adresse i Vejle. Manden er også sigtet for at have stjålet fem elcykler.
Anklagemyndigheden forventer at anmode om dørlukning.