Anklagemyndigheden ved Sydøstjyllands Politi
-
Den 19-årige blev fredag idømt en straksdom på 20 dages ubetinget fængsel samt udvisning fra Danmark med indrejseforbud i seks år.
Dommen blev modtaget, og manden blev fængslet efter dom.
-
Sydøstjyllands Politi anholdt torsdag kl. 20.04 en 19-årig bulgarsk statsborger i Billund Lufthavn. Det skete på baggrund af en kontrol udført af Toldstyrelsen, efter manden var indrejst i Danmark.
I forbindelse med kontrollen blev manden fundet i besiddelse af 13.800 cigaretter, som ikke var angivet. Manden blev derfor sigtet for at rejse ind i landet med cigaretterne med forsæt til at undgå betaling af told og afgifter.
Manden fremstilles kl. 13.30 i grundlovsforhør ved Retten i Kolding.