Anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi
-
Den 37-årige kvinde blev til dagens grundlovsforhør varetægtsfængslet i fire uger.
Hun erkender sig skyldig i forholdene og tog forbehold for at kære kendelsen om varetægtsfængsling til landsretten.
Pt. ikke yderligere kommentarer af hensyn til den fortsatte efterforskning.
-
Anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi fremstiller fredag kl. 10.15 en 37-årig kvinde i grundlovsforhør ved Retten i Randers.
Den 37-årige kvinde blev anholdt torsdag aften kl. 18.47 i forbindelse med, at hun kort forinden var blevet opdaget i at begå tyveri fra en forretning i et butikscenter på Marsvej i det sydøstlige Randers.
Foruden forholdet fra torsdag aften er den 37-årige kvinde sigtet for omkring 25 forskellige forhold af butikstyveri begået i Aarhus og Randers gennem året.