Anklagemyndigheden ved Fyns Politi
-
En 27-årig mand fra Odense kommune er ved Retten i Odense i dag idømt et år og tre måneders fængsel for to tilfælde af henholdsvis vold og grov vold begået i Odense. I det ene forhold blev han også fundet skyldig i frihedsberøvelse, ulovlig tvang og trusler begået mod sin kæreste. I det andet forhold blev han også fundet skyldig i vanvidskørsel og forsætlig påkørsel af en bil. Den dømte, der har været varetægtsfængslet siden 14. januar 2026, blev varetægtsfængslet efter dom og har anket dommen.