Spring til indhold

To mænd idømt fængselsstraffe for blandt andet butikstyverier

Anklagemyndigheden ved Sydøstjyllands Politi

  1. Det fremgik tidligere af meddelelserne, at de to mænd blev kendt skyldige og dømt for at have begået indbrud på Brædstrup Brandstation. Dette er ikke korrekt. Retten fandt det ikke bevist, at de var skyldige i indbrud, men de blev dømt for hæleri ved at være i besiddelse af værktøj og brandslukningsudstyr. Vi beklager fejlen.

  2. Den 30-årige blev også dømt for forsætlig fareforvoldelse af en politibetjent i forbindelse med, at han forsøgte at undvige anholdelse og flygte fra stedet. Han blev desuden dømt for at køre uden førerret, have overtrådt sit indrejseforbud, lave dokumentfalsk og være besiddelse af ketamin. Den 30-årige blev frakendt førerretten i 1 år og udvises af Danmark med indrejseforbud i 12 år. Han modtog dommen og blev fængslet efter dom. Den 28-årige mand udbad sig betænkningstid i forhold til at anke.

  3. To mænd på 30 år og 28 år er i dag ved Retten i Kolding blevet idømt henholdsvis 2 år og 6 måneders fængsel og 1 års fængsel for en række butikstyverier, hvor de blandt andet stjal kød og skrabelodder i Vejle, Brædstrup og Lystrup i juli og september sidste år. De to er også dømt for hæleri, efter de blev fundet i besiddelse af værktøj og brandslukningsudstyr, samt for tyveri af en nummerplade.

Pressekontakt Sydøstjylland

Abonnér på Anklager Updates

Få en e-mail når der kommer nye Anklager Updates. Vælg de myndigheder du vil følge.

Myndigheder