I anklagemyndigheden bor vi på cirka 20 forskellige adresser i hele landet.
En af de adresser, der har en lang historie, er Rigsadvokatens på Frederiksholms Kanal i København. Og hvis væggene kunne tale, ville de fortælle en lang historie, der strækker sig tilbage til 1600-tallet.
Grunden har været bebygget siden 1600-tallet, hvor den daværende bygning blev lejet ud til den russiske zar Peter den Stores udsending i København.
Huset blev ikke berørt af den store brand i København i 1728, men blev alligevel bygget om i løbet af 1700-tallet. I begyndelsen af 1800-tallet blev lokalerne lejet ud til offentlige baller, inden de blev købt af Fødselsstiftelsen, som lod ugifte kvinder føde her i nogle år, indtil det blev droppet igen grundet for meget stillestående vand i kanalen og slam i området.
I 1850 var bygningen så nedslidt, at der måtte hele seks auktioner til, før man fik den solgt. Køberen hed Alphonse Casadaban, havde titel af kongelig mundkok og var klar på en gennemgribende ombygning af ejendommen, som bl.a. blev forsynet med to af Københavns allerførste altaner.
Nu skulle bygningen bruges til boliger, og ifølge en folketælling i 1855 boede bl.a. hofballetmester August Bournonville i stueetagen, mens N.F.S. Grundtvig boede et par etager oppe på 2. sal sammen med sin søn, svigermor, et par andre familiemedlemmer samt seks tjenestefolk.
I 1918 blev huset bygget om igen, og her etablerede man blandt andet en rundt hall i to etagers højde med en kamin af marmor, vægmalerier og små fontæner bygget ind i væggen. Dette rum er stort set ikke blevet ændret siden den gang – og den dag i dag må væggene lægge øre til en del. Hallen danner nemlig rammen om den månedlige morgensang blandt Rigsadvokatens medarbejdere.