Opsamling på tematilsyn om nævningeanklageskrifter
Straffesagskæden har de seneste år været udfordret af længere sagsbehandlingstider. Retssikkerhed er også at få en afslutning på ens sag inden for en rimelig tid, og lange sagsbehandlingstider risikerer at underminere tilliden til et ellers velfungerende retssystem.
Anklagemyndigheden har stort fokus på effektiviteten i straffesagsbehandlingen, og på hvordan den samlede straffesagskæde kan styrkes gennem samarbejde med de andre aktører. Det indebærer, at der arbejdes målrettet med at bidrage til udviklingen af samarbejdet på tværs af retssystemet.
Justitsministeriet nedsatte som led i forberedelserne til den nu vedtagne flerårsaftale for domstolene det såkaldte Rørdam-udvalg, der bl.a. har til opgave at se på tiltag, der kan nedbringe sagsbehandlingstiderne ved domstolene.
I Rørdam-udvalgets rapport af 26. juni 2023 til Retsudvalget, pkt. 1.2. om nævningesager, er der om problemstillingen anført følgende:
”4. Udvalget er opmærksom på, at der forekommer nævningesager med mange forhold, hvoraf få forhold vedrører den alvorlige kriminalitet, som begrunder nævningesagsbehandling, og mange forhold vedrører mindre alvorlig kriminalitet.
Retsplejelovens udgangspunkt er, at alle forhold mod samme tiltalte medtages under én sag. Retsplejeloven blev i 2021 ændret med henblik på at begrænse tilføjelse af yderligere forhold til en sag, der allerede er berammet. Lovændringen i 2021 berørte ikke tilfælde, hvor alle forholdene er medtaget i det oprindelige anklageskrift.
Anklagemyndigheden kan efter en konkret vurdering undlade at medtage mere bagatelagtige forhold, som ikke har bevismæssig betydning for hovedforholdene og ikke involverer førerretsfrakendelse eller andre særlige retsfølger, og hvor en domfældelse heller ikke i øvrigt vil være af væsentlig betydning. I givet fald kan anklagemyndigheden efter afslutningen af hovedsagen meddele påtaleopgivelse eller tiltalefrafald i de ikke medtagne forhold.
Udvalget finder, at det er væsentligt for en effektiv behandling af straffesager, at anklagemyndigheden anvender denne adgang, når sagens omstændigheder muliggør det.”
Nævningesager trækker også store ressourcer hos anklagemyndigheden, og en hensigtsmæssig tilskæring af nævningesager vil kunne medvirke til at nedbringe sagsbehandlingstiden, herunder berammelsestiden ved domstolene.
Statsadvokaterne har i 2. og 3. kvartal 2023 gennemført et tematilsyn med anklageskrifter i nævningesager.
Formålet med tematilsynet har været at afdække, om anklageskrifter i nævningesager understøtter en effektiv behandling af sagerne, således at ressourcerne hos anklagemyndigheden og domstolene anvendes bedst muligt.
Tilsynet har haft fokus på, om politikredsene ved udarbejdelse af anklageskriftet har foretaget en tilstrækkelig tilskæring af sagen, dvs. alene har medtaget forhold, der kunne have betydning for sagens bevisbedømmelse i de(t) strafbærende forhold eller for strafudmålingen, eller om der med fordel kunne være foretaget yderligere tilskæring af sagen. Derudover har tilsynet haft fokus på, om der er behov for at iværksætte tiltag eller retningslinjer på området.
Rigsadvokaten har modtaget en samlet opsamling fra Statsadvokaten i København, Statsadvokaten i Viborg og Statsadvokaten for Særlig Kriminalitet.
Rigsadvokaten har noteret sig, at statsadvokaterne har vurderet, at politikredsene i ca. ¾ af de gennemgåede anklageskrifter alene har medtaget forhold, der kunne have betydning for sagens bevisbedømmelse i de(t) strafbærende forhold, for strafudmålingen eller for andre retsfølger.
Rigsadvokaten har endvidere noteret sig, at hovedparten af de forhold, som statsadvokaterne har vurderet med fordel kunne have været fraskåret sagerne, har drejet sig om mindre alvorlig kriminalitet, som for størstedelens vedkommende har været erkendt af de tiltalte. Den yderligere vidneførsel, som forholdene har givet anledning til, har derfor været af mindre omfang.
Samlet set er det Rigsadvokatens vurdering, at resultatet af det gennemførte tematilsyn er tilfredsstillende, og at tematilsynet har vist, at politikredsene har fokus på at tilskære anklageskrifter i nævningesager.
Uanset vurderingen af, at det kun er i en mindre del af sagerne (ca. ¼), hvor anklageskriftet med fordel kunne have været skåret til, og at den manglende tilskæring kun har givet anledning til begrænset yderligere vidneførsel, indebærer den retlige behandling af forhold, som kunne have været udeladt nævningesagen, yderligere tid for retterne i forhold til f.eks. afhøring af tiltalte, vejledning af nævninge, votering og udarbejdelse af domme.
For at sikre en effektiv behandling af endnu flere nævningesager, således at ressourcerne hos anklagemyndigheden og domstolene anvendes bedst muligt, er der behov for fortsat stor fokus på tilskæring af anklageskrifter i nævningesager.
Rigsadvokaten har noteret sig, at statsadvokaterne under de kommende tilsynsbesøg i resten af 2023 vil inddrage resultaterne for tematilsynet og nærmere drøfte mulighederne for tilskæring af anklageskrifter med de enkelte kredse.
Rigsadvokaten er enig i statsadvokaternes vurdering af, at politikredsene med fordel kan vejledes om, hvilke omstændigheder, der henholdsvis kan tale for og imod at medtage mindre forhold under nævningesagsbehandlingen, således at der i højere grad foretages en aktiv og konkret vurdering i de enkelte sager, ligesom anklageskrifter i nævningesager i særlig grad bør kvalitetssikres.
Rigsadvokaten vil derfor som opfølgning på tematilsynet udarbejde nye centrale retningslinjer til anklagemyndigheden, som dels angiver de parametre, der i de konkrete sager bør indgå i den skønsmæssige vurdering af, hvorvidt andre forhold end hovedforholdet skal inddrages i nævningesagen, dels sætter nogle pejlemærker for kvalitetssikring af nævningesagsanklageskrifter.