Hvert år laver Rigsadvokaten en statistik over antallet af indgreb i meddelelseshemmeligheden og ransagninger. Statistikken laves som led i anklagemyndighedens almindelige tilsynsarbejde med politikredsene.
Statistikken over indgreb i meddelelseshemmeligheden viser, at der i forhold til 2014 har været et fald på 22 % i antallet af indgreb. Antal af personer, som indgrebene har været rettet imod, er faldet med 31 %.
Flere politikredse, hvor der har været et fald i antallet af indgreb, har som en del af forklaringen peget på, at antallet af fremadrettede efterforskninger, hvor indgrebene ofte anvendes, er faldet som følge af omfanget af politiets beredskabs- og bevogtningsmæssige opgaver i 2015.
Statistikken over ransagninger viser et mindre fald på 3 % i antallet af ransagninger. Flere politikredse har også her peget på politiets beredskabs- og bevogtningsmæssige opgaver i 2015 som en del af forklaringen på faldet.
Læs hele statistikken over indgreb i meddelelseshemmeligheden og ransagninger 2015.
Seneste nyheder
15. august 2017
SØIK har ransaget Nordea i sag om hvidvask
17. juli 2017
Studerende fik indblik i anklagerens retsarbejde
13. juli 2017
Tidligere direktør for OW Bunkers datterselskab tiltales for mandatsvig for over 800 millioner kroner
Se alle nyheder