Spring til indhold

Statsadvokaten i København anker sag om syrienskriger og kræver frakendelse af statsborgerskab

Anklagemyndigheden

Det oplyser statsadvokat Lise-Lotte Nilas i sagen mod en 24-årig dansk-tyrkisk mand, der den 24. juni blev idømt syv års fængsel af Retten i Glostrup, blandt andet for at have ladet sig hverve til terrororganisationen IS.

Det oplyser statsadvokat Lise-Lotte Nilas i sagen mod en 24-årig dansk-tyrkisk mand, der den 24. juni blev idømt syv års fængsel af Retten i Glostrup, blandt andet for at have ladet sig hverve til terrororganisationen IS.
Her gav byretten anklagemyndigheden medhold i alle tre tiltaler efter terrorparagraffen, men imødekom ikke anklagemyndighedens krav om frakendelse af statsborgerskab og udvisning.
»Byretten vurderede, at tiltalte har begået meget alvorlige terrorforbrydelser. Alligevel vurderede retten ikke, at statsborgerskabet skal frakendes, og at han skal udvises. Derfor anker vi sagen til landsretten,« siger statsadvokat Lise-Lotte Nilas.
Det er alene strafudmålingen, som anklagemyndigheden anker til landsretten, da byretten gav anklagemyndigheden medhold i bevisvurderingen i de tre tiltaler efter terrorparagraffen: at han har ladet sig hverve til IS, at han har planlagt endnu en rejse til Syrien for at tilslutte sig IS, og at han har forsøgt at yde økonomisk støtte til IS.
»Vi anker ikke bevisvurderingen i sagen, da byretten gav os medhold i tiltalerne om terror. Det er alene strafudmålingen, statsborgerskab og udvisning, som landsretten skal tage stilling til,« siger statsadvokat Lise-Lotte Nilas.
Den 24-årige dansk-tyrker har 14 dage til at vurdere, om også han vil anke sagen. Det er alene fordi, den 24-årige har to statsborgerskaber, at loven giver mulighed for, at retten kan frakende det danske statsborgerskab.

Seneste nyheder

15. august 2017
SØIK har ransaget Nordea i sag om hvidvask

17. juli 2017
Studerende fik indblik i anklagerens retsarbejde

13. juli 2017
Tidligere direktør for OW Bunkers datterselskab tiltales for mandatsvig for over 800 millioner kroner

Se alle nyheder