Det oplyser Statsadvokaten i Viborg om sagen, der blev offentligt kendt i september 2015.
Statsadvokaten har anmodet anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi om at rejse tiltale mod den 41-årige for overtrædelse af udlændingelovens forbud mod at bistå en udlænding med ulovligt at indrejse i og gennem Danmark med henblik på at indrejse ulovligt i Sverige.
»Straffens udgangspunkt for denne type lovovertrædelser er fængsel, men jeg har grundet sagens særlige omstændigheder besluttet, at anklagemyndigheden under straffesagen alene vil rejse et krav om en bøde. Det er nu op til domstolene at træffe den endelige afgørelse, « siger statsadvokat Jan Reckendorff, der forud fra straffesagen ikke ønsker at uddybe sagens nærmere indhold – herunder bødens eventuelle størrelse, hvis manden bliver dømt skyldig i overtrædelse af udlændingeloven (§ 59, stk. 8).
Spørgsmål om den praktiske afvikling af straffesagen kan rettes til vicestatsadvokat Jakob Berger Nielsen, 72 68 94 31.
Anklagemyndighedens kommunikationschef, Mikkel Thastum, 25 12 61 48.