Nær pårørende til en, der har været udsat for en forbrydelse
Hvis du er nær pårørende til en person, der er afgået ved døden som følge af en forbrydelse, har du forskellige rettigheder. En nær pårørende er den eller de personer, som har stået den afdøde nærmest, for eksempel ægtefælle, samlever eller et barn.
Politiet eller anklagemyndigheden skal blandt andet orientere dig om mulighederne for at følge straffesagen. Du skal også underrettes, hvis der bliver rejst tiltale i sagen. At rejse tiltale betyder, at sagen bliver sendt til retten. Du kan også vælge at få besked om, hvor og hvornår der er retsmøde i sagen. Du kan læse mere om retssagens forløb her.
Du bliver også underrettet, hvis politiet eller anklagemyndigheden for eksempel standser efterforskningen eller afslutter sagen uden, at den kommer for retten. Du kan som nær pårørende klage over afgørelserne. Du får en klagevejledning sammen med afgørelsen.
Du kan i særlige tilfælde bede politiet om at få en bistandsadvokat.