Hvis du bliver indkaldt som vidne i retten, får du et brev med tid og sted for retsmødet.
Når du bliver indkaldt som vidne i retten, har du pligt til at møde op. Er du usikker på, hvad der skal ske i retten, kan du tale med din bistandsadvokat, din kontaktperson eller anklageren i sagen.
På siden her finder du blandt andet informationer om vidnegodtgørelse og hvordan det foregår, når du som offer skal give din forklaring i retten.
Om at vidne i retten
Din forklaring har stor betydning for sagen. Derfor er det vigtigt, at du kommer til retsmødet og fortæller, hvad du har oplevet. Selvom du allerede har forklaret dig til politiet, kan du blive indkaldt i retten for at fortælle det igen. Hverken dommer, forsvarer eller anklager har været til stede, da du forklarede dig til politiet. Det er vigtigt, at de også hører din forklaring i stedet for at læse den i politiets rapporter.
I retten kan du blive omtalt som vidne, også selvom du hos politiet er blevet omtalt som forurettet eller offer.
Inden retsmødet
Inden du skal i retten, er det en god idé at tænke det, du har oplevet, igennem. Har du skrevet notater eller modtaget dokumenter, der handler om sagen, bør du læse dem igennem. Du må gerne tale med familie eller venner om det, du har oplevet, men vær forsigtig med at tale for meget om sagens detaljer. Det kan påvirke det, du husker om sagen, og der er en risiko for, at du kan begynde at føle dig sikker på detaljer, som du ikke tidligere var sikker på. Du må ikke tale med andre vidner om sagen, før du har været i retten.
Hvor foregår retssagen
Det står i vidneindkaldelsen, hvor sagen bliver behandlet. Det er en god idé at komme til retten i god tid, så du kan nå at finde det rigtige retslokale. Har du en bistandsadvokat, kan I aftale at mødes inden retsmødet.
I retten kan du finde en retsliste, som viser, hvilket lokale sagen foregår i, og hvornår sagen starter.
Når du kommer til retslokalet
Når du kommer til retslokalet, skal du vente udenfor. Du vil blive hentet, når det er din tur til at give forklaring. I nogle retsbygninger er der særlige venteværelser for vidner, hvor du også gerne må vente.
Selvom du har fået et mødetidspunkt, kan der opstå forsinkelser. Vær derfor forberedt på, at du kan komme til at vente lidt.
Inde i retslokalet
Når du afgiver forklaring, sidder du midt i retslokalet foran dommerne. Den tiltalte og forsvareren sidder typisk til venstre for dig, og anklageren til højre. Eventuelle tilhørere sidder bag dig. Her kan du se, hvordan et retslokale kan se ud.
Dommeren starter med at bede om dit navn og fødselsdato for at bekræfte din identitet. Du får også at vide, hvem der er anklager og forsvarer. Derefter forklarer dommeren, at du har pligt til at udtale dig, og at du skal tale sandt. Det er strafbart at give en falsk forklaring. Som regel er det anklageren, som afhører dig først. Derefter stiller forsvareren dig spørgsmål.
Din opgave er at forklare, hvad du selv har set og oplevet. Du skal fortælle, hvad der er sket, og du skal svare på de spørgsmål, der bliver stillet. Du skal kun fortælle, hvad du selv kan huske. Oplysninger, som du har fra andre, eller som du eller andre har gættet sig til, kan ikke bruges i en retssag.
Hvis din forklaring i retten er anderledes end det, du tidligere har sagt til politiet, vil du blive spurgt ind til det.

Kan du undgå at vidne?
Du har pligt til at møde op i retten, når du bliver indkaldt som vidne. Det gælder også, selv om du mener, at dine oplysninger ikke er vigtige, eller hvis du tidligere har forklaret om sagen til politiet eller i retten.
Nogle retter har indført adgangskontrol. Det betyder, at du ved indgangen til retten vil blive visiteret og dine medbragte effekter, eksempelvis tasker, bliver undersøgt.
Du kan få en bøde, hvis du ikke kommer til retsmødet, også hvis det skyldes, at du bliver afvist fra retsbygningen, fordi du ikke vil visiteres eller have undersøgt dine medbragte effekter. Du kan også risikere at blive hentet af politiet og tilbageholdt, indtil du kan blive afhørt i retten.
Der er få gyldige grunde til ikke at møde op til retsmødet, for eksempel sygdom. Travlhed, kurser, forretningsmøder og lignende er ikke gyldige grunde til ikke at komme. Hvis du har bestilt en udenlandsrejse, før du fik din vidneindkaldelse, er det som regel en gyldig grund. Du skal kunne vise dokumentation for det.
Hvis du har en gyldig grund til ikke at komme, skal du hurtigst muligt give besked til retten eller den, som har indkaldt dig til retsmødet. Det er retten, der afgør, om du er lovligt forhindret i at vidne i retten. Du vil som regel blive indkaldt til et nyt retsmøde, hvis du har haft en gyldig grund til at udeblive.

Hvis du bliver syg
Alle, der bliver indkaldt til at vidne i retten, har pligt til at møde op. Hvis du er syg og derfor ikke kan komme, er det en gyldig grund til at blive væk. Du skal så hurtigt som muligt give besked til den, der har indkaldt dig, eller direkte til retten.
Retten kan bede dig dokumentere din sygdom. Det kan du gøre ved at få lavet en lægeattest. Det er retten, der vurderer, om din sygdom er en gyldig grund. Du vil som regel blive indkaldt til et nyt retsmøde, hvis du har haft en gyldig grund til at udeblive.
Hvis du ikke møder op uden at give besked, kan du få en bøde. I nogle tilfælde kan politiet hente dig og tilbageholde dig, indtil du kan afgive forklaring.

Når du ikke har pligt til at vidne
Du skal møde op i retten, også selvom du i nogle tilfælde som udgangspunkt ikke har pligt til at afgive forklaring. Det gælder for eksempel, hvis du er nær pårørende til den tiltalte, eksempelvis forælder, barn, søskende eller ægtefælle. Retten ved det ofte på forhånd, men ellers kan du selv sige det, når din afhøring begynder. Dommeren afgør derefter, om du skal forklare dig.
Du kan som nær pårørende vælge at vidne, selv om du ikke er forpligtet til det.
Hvis du har begået noget strafbart, er du heller ikke forpligtet til at forklare dig om det, medmindre du allerede er blevet dømt. Dommeren vil som regel gøre dig opmærksom på, at du ikke er forpligtet til at forklare om dine egne strafbare handlinger, men at du er forpligtet til at fortælle det om sagen, du ellers kan.

Mulighed for at tage særlige hensyn
I langt de fleste tilfælde er der ikke behov for særlige tiltag, når du skal vidne i retten. Hvis retten alligevel vurderer, at der skal tages nogle særlige hensyn til dig, kan anklageren eller bistandsadvokaten som regel afklare det med retten på forhånd.
Oplever du chikane eller trusler, fordi du skal vidne eller har vidnet, skal du straks anmelde det til politiet. Det bliver taget meget alvorligt.
Politiet eller anklagemyndigheden kan i særlige tilfælde aftale med retten, at en person står klar til at modtage dig, når du ankommer til retsmødet. De kan også aftale, at du skal vente i et særligt venteværelse.
Kan tiltalte blive ført ud under din forklaring
Som udgangspunkt har den tiltalte ret til at høre din forklaring i retten. I meget særlige tilfælde kan retten beslutte, at tiltalte skal forlade retslokalet, mens du afgiver din forklaring. Det kan for eksempel ske i sager, hvor der er risiko for, at du ellers ikke vil kunne forklare dig frit.
Hvis den tiltalte bliver ført ud af retslokalet, mens du afgiver forklaring, vil han eller hun enten høre din forklaring fra et andet lokale eller få læst din forklaring op.
Kan tilhørere nægtes adgang til retsmødet
Retsmøder i straffesager er som udgangspunkt offentlige. Det betyder, at alle kan overvære sagen.
I særlige tilfælde kan retten beslutte, at der ikke må være tilhørere, mens et vidne afgiver forklaring. Det kaldes dørlukning.
Retten kan f.eks. beslutte at lukke dørene, hvis retten vurderer, at det vil udsætte dig for unødvendig krænkelse, at du skal afgive forklaring for åbne døre. Hvis du har været udsat for voldtægt, har du altid ret til at få dørene lukket, mens du giver forklaring. Din bistandsadvokat eller anklageren kan bede retten om at få lukket dørene på dine vegne.
Hvis dørene lukkes, er det kun de personer, der er direkte involveret i sagen, der må være til stede. Det, der bliver sagt i retten, må ikke deles med offentligheden.
Referatforbud
Hvis retten beslutter ikke at lukke dørene under din forklaring, kan retten eventuelt i stedet beslutte, at der skal gælde et referatforbud. Det betyder, at din forklaring ikke må gengives offentligt, for eksempel i medierne. Din bistandsadvokat eller anklageren kan på vegne af dig bede retten om at tage stilling til, om der skal være referatforbud.
Kan din identitet skjules
I særlige tilfælde kan retten beslutte, at den tiltalte ikke får oplyst dit navn eller din adresse. Hvis du mener, at tiltalte ikke skal have disse oplysninger, skal du kontakte den, der har indkaldt dig til retsmødet, eller retten.

Vidnegodtgørelse
Når du vidner i retten, får du en kompensation for den tid, du bruger på det. Det kaldes vidnegodtgørelse og er på 80 kr. Godtgørelsen bliver beregnet efter, hvor mange timer, du bruger. De 80 kr. dækker op til 4 timer. Hvis det tager mere end 4 timer, får du yderligere godtgørelse.
Har du et økonomisk tab, for eksempel tabt arbejdsfortjeneste, kan retten forhøje beløbet. Du skal kunne dokumentere dit tab.
Hvis du er offentligt ansat og vidner som en del af dit arbejde, får du ikke vidnegodtgørelse.
Hvis du har mere end 3 km til retten, får du dækket dine transportudgifter. Tager du bus, tog eller færge, får du betalt udgiften til en standardbillet. Du kan som udgangspunkt ikke få betalt udgifter til taxa. Hvis du kører i egen bil, får du godtgørelse efter gældende takster (typisk svarende til billigste offentlige transport).
Det er retten, der afgør størrelsen på din godtgørelse, og udbetaler beløbet til dig via din NemKonto.