Har du været udsat for eller været vidne til en forbrydelse? Eller er du sigtet? Her kan du finde svar på de oftest stillede spørgsmål fra vidner, ofre og sigtede.
Du kan anmelde forbrydelsen telefonisk, skriftligt (også pr. mail) eller ved at møde personligt op på politistationen. Læs mere om anmeldelse på politiets hjemmeside.
Hvis du har været udsat for et seksuelt overgreb, kan du få en advokat til at hjælpe dig. Det kan der også være mulighed for, hvis du har været udsat for anden alvorlig kriminalitet. Advokaten kaldes for en bistandsadvokat, og det er gratis for dig at få hjælp af advokaten både før og under retssagen.
Sygdom kan være en gyldig grund (lovligt forfald) til, at du ikke kan komme i retten på det tidspunkt, som du er indkaldt til. Du vil eventuelt blive bedt om at bevise din sygdom med en lægeattest. Det er vigtigt, at du ikke bare bliver væk fra retsmødet, men at du hurtigst muligt giver besked til den, som har indkaldt dig til retsmødet, eller til retten.
Alle, der bliver indkaldt til at vidne i retten, har pligt til at komme. Du kan kun lade være med at komme, hvis du har såkaldt lovligt forfald (en gyldig grund til ikke at komme på det pågældende tidspunkt). Det er retten, der beslutter, om du har en gyldig grund til ikke at komme.
Du skal hurtigst muligt give besked til den, som har indkaldt dig til retsmødet eller til retten, hvis du mener, at du har lovligt forfald. Hvis du ikke kommer til retsmødet uden at have givet besked, kan du for eksempel risikere at blive hentet af politiet.
Det er kun i helt særlige tilfælde muligt at være anonym, når man bliver afhørt i retten. Hvis du mener, at det er nødvendigt, at du er anonym, når du bliver afhørt, skal du kontakte den, der har indkaldt dig til retsmødet eller retten.
For de fleste personer sker det kun én gang, at de skal være vidne i en straffesag. Derfor er det en meget uvant situation, som kan give anledning til mange overvejelser og eventuelt nogle bekymringer: Hvordan foregår det? Hvem er til stede i retten? Er det farligt?
Hvis du har en konkret grund til at være bekymret eller er bange for at vidne i retten, kan du altid kontakte den anklager, der har indkaldt dig til retsmødet. Der vil være et telefonnummer på din vidneindkaldelse, som du kan ringe til.
Det sker dog stort set aldrig, at vidner bliver udsat for ubehageligheder i forbindelse med, at de skal afgive vidneforklaring.
Hvis det helt undtagelsesvist sker, at du bliver chikaneret eller lignende, fordi du skal afgive eller har afgivet vidneforklaring, skal du straks melde det til politiet. Sager om vidnetrusler bliver taget meget alvorligt af politiet og af retten.
Læs mere om muligheden for, at der bliver taget særlige hensyn, når du skal vidne i retten.
Du skal normalt sidde ude foran retslokalet og vente, indtil du bliver kaldt ind. Inde i selve retslokalet skal du sidde i midten af lokalet og afgive din forklaring. Du skal svare på de spørgsmål, som anklageren og forsvareren stiller dig. Når du er færdig med at afgive din forklaring, kan du enten vælge at forlade retslokalet, eller du kan sætte dig på en af tilhørerpladserne og følge resten af retsmødet.
Læs mere om, hvordan det foregår, når man skal være vidne i retten.
Der er flere personer til stede i retslokalet i forbindelse med, at en straffesag bliver behandlet. Eksempelvis er der altid en dommer og en anklager til stede og oftest også en forsvarsadvokat. Alle har forskellige opgaver, som de skal varetage undervejs i sagen.
Læs mere om, hvem du kan møde i retten, når du skal vidne.
Hvis du som offer for en forbrydelse har lidt et tab, kan du som udgangspunkt få behandlet dit erstatningskrav under retssagen mod den, der er tiltalt for at have begået forbrydelsen. Hvis du har en bistandsadvokat kan han eller hun hjælpe dig med at fremsætte dit krav om erstatning. Hvis du har været udsat for personskade eksempelvis efter vold, kan du i nogle tilfælde få erstatning fra staten som følge af den forbrydelse, du har været udsat for.
Læs mere om muligheden for at få erstatning.
Læs mere om muligheden for at få en bistandsadvokat.
Nej, et offer i en straffesag kan ikke beslutte, om en dom skal ankes til landsretten. Det er tiltaltes eller anklagemyndighedens beslutning.
Et konfliktråd er et frivilligt møde mellem dig og gerningsmanden, hvor du under trygge forhold kan tale med gerningsmanden om det, der er sket, og hvordan det har påvirket dig. Gerningsmanden kan forklare om sine overvejelser omkring forbrydelsen.
Konfliktrådet erstatter ikke en retssag, og gerningsmanden vil stadig blive straffet. Læs mere om konfliktråd.
Hvis du er sigtet i en straffesag, skal der som udgangspunkt beskikkes en forsvarer, medmindre der er tale om en mindre alvorlig sag, hvor der eksempelvis alene bliver tale om en bøde. Det kan f.eks. være færdselssager om hastighedsoverskridelse, hvor straffen – hvis du bliver dømt – kun er en bøde.
I mindre alvorlige sager vil der ikke være en forsvarer til stede ved retsmødet, medmindre du selv laver en aftale med en advokat om at være til stede.
Du kan som hovedregel selv beslutte, hvem du gerne vil have som forsvarer under straffesagen.
I en række tilfælde vil retten beskikke en offentlig forsvarer for dig. Det betyder bl.a., at salæret til advokaten i første omgang bliver betalt af det offentlige. Hvis du bliver dømt, vil det offentlige efterfølgende opkræve omkostningerne hos dig.
Forsvarerens opgave er at fungere som sigtedes rådgiver under straffesagen. Forsvareren behøver ikke at være objektiv, og hans eller hendes opgave er alene at varetage den sigtedes interesser. Det gælder både under sagens efterforskning, f.eks. hvis den sigtede skal afhøres af politiet, og ved retsmøder i straffesagen.
Læs mere om forsvarerens opgaver
Hvis du har haft en beskikket forsvarer, vil det offentlige i første omgang betale udgifterne til din forsvarer. Du vil dog efterfølgende blive opkrævet beløbet af det offentlige. Salæret til den beskikkede forsvarer er normalt udregnet på baggrund af faste takster.
Læs mere om udgifter til forsvarer og andre sagsomkostninger.
Ja, der er adgangskontrol i danske retsbygninger.
