Selskaber, virksomheder, foreninger mv. kan ligesom fysiske personer være ofre for en forbrydelse. Det vil typisk være i forbindelse med økonomisk kriminalitet og cyberkriminalitet. 

Straffesagens forløb

Anmeldelse og efterforskning

Hvis din virksomhed mv. har været udsat for en forbrydelse, er det vigtigt, at du anmelder det til politiet så hurtigt som muligt for at give politiet de bedste muligheder for at opklare forbrydelsen. 

Visse forbrydelser, f.eks. indbrud, tyveri, hærværk, hacking og økonomisk svindel på nettet, kan anmeldes via politiets hjemmeside. Du kan også anmelde forbrydelsen telefonisk, skriftligt eller ved at møde personligt op på politistationen. Politiet kan også modtage din anmeldelse på det sted, hvor forbrydelsen er begået (gerningsstedet). 

Du eller din virksomhed mv. er ikke forpligtet til at anmelde forbrydelsen til politiet, men det kan være nødvendigt, hvis du eller din virksomhed mv. vil søge om erstatning for en skade, som din virksomhed mv. har lidt som følge af forbrydelsen. 

Du eller din virksomhed mv. vil få en kvittering for anmeldelsen. På kvitteringen kan du se politiets journalnummer på sagen. Det kan du altid henvise til, hvis du skal i kontakt med politiet om sagen. Kvitteringen kan også bruges som dokumentation for anmeldelsen til dit forsikringsselskab. 

Når du eller din virksomhed mv. anmelder forbrydelsen, kan du med fordel være særligt opmærksom på, om der har været vidner til forbrydelsen, og om du er i besiddelse af andre beviser, f.eks. videooptagelser eller anden dokumentation eksempelvis e-mails, kontoudtog eller bankoverførsler. Hvis der har været vidner – f.eks. ansatte, der har været vidne til et butikstyveri – kan du oplyse dette til politiet. Det gør det lettere for politiet at efterforske sagen. Hvis det ender med, at sagen skal for retten, vil vidnet kunne blive indkaldt til at afgive forklaring for retten. 

Læs mere om anmeldelse på politiets hjemmeside.

Når en forbrydelse er anmeldt, indleder politiet en efterforskning i sagen, når der er en rimelig formodning om, at der er begået noget strafbart. Politiet begynder ofte med at afhøre personer, som har været vidne til episoden, eller som ved noget om sagen. Politiet kan også undersøge tekniske spor som fingeraftryk, DNA eller videooptagelser eller andre tekniske spor. 

Vurderer politiet, at der er rimelig grund til at mistænke en bestemt person, sigter politiet vedkommende for forbrydelsen. Når efterforskningen er slut, beslutter anklagemyndigheden, hvad der videre skal ske. 

Sagen opgives

I nogle sager vurderer politiet, at der ikke er grundlag for at indlede en efterforskning i sagen. Det kan f.eks være, fordi det forhold, der er anmeldt, ikke er strafbart. I de tilfælde afviser politiet anmeldelsen, og der sker ikke mere i sagen.

Politiet kan også beslutte at standse en efterforskning. Det kan ske, hvis det ikke er muligt at finde gerningspersonen, og der ikke er flere spor at arbejde videre med.

Hvis politiet beslutter ikke at gå videre med sagen, får du eller din virksomhed mv. besked om det. Du har mulighed for at klage over afgørelsen. Du får en klagevejledning sammen med afgørelsen.

Tiltale

Anklagemyndigheden rejser tiltale, hvis det vurderes, at der er beviser nok til at få en sigtet person dømt for forbrydelsen. At rejse tiltale betyder, at sagen bliver sendt til retten med et anklageskrift, der beskriver den strafbare handling. Vedkommende, som tidligere var sigtet, er nu tiltalt. 

Når retten modtager anklageskriftet, bliver sagen berammet. Det betyder, at retten fastsætter dato og tidspunkt for retsmødet. Herefter bliver tiltalte og eventuelle vidner indkaldt samt parter, der har et erstatningskrav mod den tiltalte i sagen.

Sagen sluttes uden retssag

En sag kan blive afsluttet uden at komme for retten, hvis anklagemyndigheden vælger ikke at rejse tiltale.

Selv om politiet har sigtet en person kan anklagemyndigheden således beslutte ikke at føre sagen videre. Det sker typisk, hvis anklagemyndigheden vurderer, at beviserne ikke er stærke nok til, at en domstol vil dømme den sigtede. 

Du eller din virksomhed mv. kan ikke afgøre, om der skal føres en retssag mod den sigtede. Det er anklagemyndighedens beslutning. Hvis anklagemyndigheden beslutter ikke at rejse tiltale i sagen, bliver du eller din virksomhed mv. underrettet. Der er mulighed for at klage over anklagemyndighedens beslutning. 

I mindre alvorlige sager kan sagen også ende med et tiltalefrafald, eller at den sigtede skal betale en bøde. Et tiltalefrafald betyder, at anklagemyndigheden anser den sigtede for at være skyldig, men at der ikke bliver nogen retssag. Tiltalefrafaldet kan i nogle tilfælde indeholde nogle vilkår, som skal overholdes. 

Retssag 

Hvis sagen skal for retten, sender anklagemyndigheden et brev til dig eller din virksomhed mv. om, at der er rejst tiltale i sagen. Hvis du skal møde i retten og vidne, får du et brev om, hvor og hvornår det foregår. Du bliver også indkaldt til retten, hvis du har et erstatningskrav mod den tiltalte.

Hvis du ikke skal møde som vidne i retten og heller ikke har et erstatningskrav, kan du altid få oplyst hos anklagemyndigheden, hvor og hvornår retsmødet foregår. Retsmøder er som udgangspunkt åbne for alle.

Når sagen er slut, kan du eller din virksomhed mv. bede retten eller anklagemyndigheden om at få en kopi af dommen. Hvis du eller din virksomhed mv. ikke har været indkaldt som vidne i byretten, men har bedt om at få besked om, hvor og hvornår sagen bliver behandlet i byretten, får du også besked, hvis dommen senere bliver anket til landsretten. Du får også besked, hvis du skal vidne i landsretten. 

Vidner

Hvis sagen skal i retten vurderer anklagemyndigheden, om der skal indkaldes vidner. Et vidne kan f.eks. være en af de ansatte i virksomheden mv., som har oplysninger om sagen, f.eks. ved at have set forbrydelsen. Det kan også være f.eks. en ejer eller direktør for virksomheden mv., som har oplysninger af betydning for sagen. 

Hvis du bliver indkaldt som vidne i retten, skal du forklare, hvad du har oplevet, også selv om du tidligere har afgivet forklaring til politiet. 

Inden du skal afgive forklaring, bør du tænke det, du har oplevet, igennem. Hvis du har noteret dine oplevelser ned, bør du læse dine notater. Du bør også læse breve, dokumenter eller lignende, der har betydning for sagen, igennem inden retsmødet. 

Når du er indkaldt til at vidne i retten, har du pligt til at komme. Du kan kun lade være med at møde til retsmødet, hvis du har en lovlig grund. Sygdom kan være en gyldig grund til ikke at møde op. Du vil eventuelt blive bedt om at fremlægge dokumentation for dette, f.eks. en lægeerklæring. Du vil i så fald som regel blive indkaldt til et nyt retsmøde senere. 

Hvis du har en gyldig grund til ikke at komme, skal du hurtigst muligt give besked til retten eller den, som har indkaldt dig til retsmødet. Det er retten, der afgør, om du er lovligt forhindret i at vidne i retten. 

Hvis du ikke kommer til retsmødet, og ikke har givet besked, kan du risikere at blive idømt en bøde eller at blive afhentet af politiet. 

Læs mere om sygdom og andre grunde til ikke at møde i retten her.

Læs mere om at vidne i retten her. 

Hvis din medarbejder tillige er offer i sagen

Hvis din virksomhed mv. er offer for en forbrydelse kan det ske, at en af dine medarbejdere også er offer i sagen. En medarbejder kan eksempelvis være udsat for vold eller trusler i forbindelse med et røveri mod din virksomhed mv. I disse tilfælde vil din medarbejder efter omstændighederne have ret til at få udpeget en kontaktperson hos politiet og en bistandsadvokat. 

Din medarbejder kan læse mere om bl.a. at skulle vidne i retten og særlige hensyn til vidner på anklagemyndighedens hjemmeside her. 

Kontaktpunkt

Politiet eller anklagemyndigheden skal i fornødent omfang orientere om sagens forløb mv., hvis du eller din virksomhed mv. anmoder herom, eller de konkrete forhold i sagen taler for det. 

Hvis du eller din virksomhed mv. er interesseret i at høre seneste status i sagen, kan du altid ringe til politiet på 114. Det er en god idé at have dit journalnummer klar – så vil politiet hurtigere kunne hjælpe dig. 

Repræsentation

I straffesager, som involverer en virksomhed mv., kan det være hensigtsmæssigt at udpege en kontaktperson for virksomheden, som typisk vil være den, politiet eller anklagemyndigheden vil rette henvendelse til. 

Dokumentation og bevissikring

Det kan være nødvendigt at sikre beviserne i en sag, så de kan videregives til politiet og indgå i efterforskningen. Det vil bl.a. være relevant at gemme eventuelle videooptagelser eller dokumenter, der kan have betydning for sagen, eksempelvis e-mails, kontoudtog eller bankoverførsler. 

Derudover skal man som virksomhed mv. være opmærksom på, at der gælder et almindeligt krav om en tabsbegrænsningspligt, hvilket betyder, at en skadelidt har pligt til at medvirke til, at en skade begrænses mest muligt, når skaden er sket. Man skal dog i forbindelse med skadesbegrænsningen være opmærksom på eventuelle beviser, der vil kunne bruges i sagen. 

Erstatning 

Politiet hjælper med information om, hvordan der kan søges erstatning for eventuelle skader. 

Hvis din virksomhed mv. ikke er forsikret, eller forsikringen ikke dækker (hele) tabet, kan du anmode anklagemyndigheden om at tage erstatningskravet med, hvis sagen kommer for retten. I den situation skal du sende dokumentation for tabet til anklagemyndigheden. Det er også muligt, at en repræsentant for virksomheden møder op til retsmødet og oplyser om erstatningskravet på vegne af virksomheden.

Det kan være, at retten vurderer, at det ikke er muligt at opgøre erstatningskravet på tidspunktet for behandlingen af straffesagen. Det betyder, at dit erstatningskrav i stedet skal afgøres ved en civil retssag

Brud på persondatasikkerheden

I forbindelse med visse typer af forbrydelser mod virksomheder mv. er det vigtigt at være opmærksom på, om der er sket et brud på persondatasikkerheden, som skal anmeldes til Datatilsynet. 

Det kan for eksempel være tilfældet, hvis udefrakommende får adgang til personoplysninger f.eks. i forbindelse med hacking eller tyveri af computere, som indeholder personoplysninger. 

Du eller din virksomhed mv. skal anmelde bruddet til Datatilsynet uden unødig forsinkelse og om muligt inden 72 timer. Anmeldelse foretages via Virk.dk. 

Du kan læse mere om håndtering af brud på persondatasikkerheden på Datatilsynets hjemmeside (www.datatilsynet.dk) eller i Datatilsynets vejledning om håndtering af brud på persondatasikkerheden. 

Videregivelse af personoplysninger til politiet? 

Du eller din virksomhed mv. må gerne videregive personoplysninger til politiet, hvis politiet beder om det. Du kan læse nærmere om udveksling af personoplysninger med politiet i Datatilsynets vejledning fra januar 2021, der kan findes her.