Hvad kan du selv gøre for at standse forfølgelsen eller chikanen?

Det kan opleves meget ubehageligt, hvis en person, som man ikke ønsker kontakt med, bliver ved med at kontakte én. Det er naturligvis særligt ubehageligt, hvis henvendelserne er truende eller på anden måde strafbare. Men også henvendelser, der ikke i sig selv er strafbare, kan opleves som ubehagelige og forstyrrende på grund af deres antal eller indhold.

Det gælder, uanset om der er tale om personlige, mundtlige eller skriftlige henvendelser. Og det gælder, uanset om der er tale om direkte henvendelser, som f.eks. telefonopkald, e-mails eller breve, eller indirekte henvendelser som f.eks. hvis en person følger efter dig uden at kontakte dig. Der er en række ting, du selv kan gøre, hvis du oplever, at en person forfølger eller chikanerer dig med hyppige uønskede henvendelser.

Undgå dialog 

Det er vigtigt, at du ikke går i dialog med den person, der forfølger eller chikanerer dig. Dialog kan nemlig give indtryk af, at du accepterer henvendelser fra ham eller hende. Og det kan have betydning for politiets muligheder for at give ham eller hende et forbud mod at opsøge eller kontakte dig (et tilhold).

Du skal derfor lade være med at besvare henvendelser fra den person, der forfølger eller chikanerer dig. På den måde undgår du også at optrappe en eventuel konflikt.

Hvis du alligevel vælger at svare på personens henvendelser, skal du nøjes med at gøre det klart for ham eller hende, at du ikke vil kontaktes mere.

Nyt telefonnummer, ny mail og nye rutiner

Hvis du modtager chikanerende telefonopkald, e-mails, sms’er eller lignende, bør du ændre dine kontaktdata. Du kan f.eks. skifte e-mailadresse eller få nyt telefonnummer, som er hemmeligt. 

Du kan også ændre rutiner. Du kan f.eks. tage en anden vej på arbejde eller købe ind andre steder, end du plejer.

Registrér henvendelserne

Hvis du oplever, at en person forfølger eller chikanerer dig, er det en god idé at skrive dine oplevelser ned. Skriv ned, hvor og hvornår du er blevet udsat for uønskede henvendelser, og hvad henvendelserne nærmere gik ud på.

Hvis der har været vidner til personens henvendelser eller forfølgelse, er det en god ide at få vidnernes navne og telefonnumre. Og hvis du modtager breve, gaver, e-mails, telefonbeskeder, sms’er eller andre henvendelser, skal du gemme dem.

Hvis du går til politiet, vil de oplysninger om henvendelserne eller forfølgelsen, som du har samlet, indgå i politiets vurdering af sagen. 

Det er vigtigt, at du får hjælp og støtte fra dine omgivelser. Tal med dit eget netværk – f.eks. familie, venner eller arbejdskollegaer – om det, du oplever.

Hvordan kan politiet hjælpe dig?

Hvis du kontakter politiet for at få hjælp til at standse forfølgelsen eller chikanen, vil du blive bedt om at fortælle om de henvendelser, som du har været udsat for. Du vil også blive bedt om at give politiet dine notater og de henvendelser, som du har gemt. Oplysningerne vil indgå i politiets vurdering af sagen. Læs mere om, hvad du skal gøre, og hvordan politiet kan hjælpe, hvis du er blevet offer for stalking.

Når politiet har set på sagen, vil politiet normalt kontakte den person, der forfølger eller chikanerer dig. Politiet vil fortælle ham eller hende, hvad du har forklaret til politiet.

Når personen har haft mulighed for at komme med sin version af det, der er sket, beslutter politiet, hvad der skal gøres i sagen.

Vejledning, konfliktråd og formaning

I nogle tilfælde, f.eks. hvis betingelserne for at udstede et tilhold (endnu) ikke er opfyldt, vil politiet vejlede dig og den person, der forfølger eller chikanerer dig, om reglerne på området og prøve at løse en eventuel konflikt.

Politiet kan også vurdere, at sagen er egnet til at blive behandlet i et konfliktråd. Det er et møde mellem dig og den person, der forfølger eller chikanerer dig. Det er frivilligt for jer begge at deltage i mødet. Der vil være en mægler til stede under mødet, og her vil du under trygge forhold kunne tale med ham eller hende, der forfølger eller chikanerer dig. Læs mere om konfliktråd.

I andre tilfælde vurderer politiet, at en formaning vil kunne standse forfølgelsen eller chikanen. En formaning betyder, at politiet advarer den person, der forfølger eller chikanerer dig, om, at politiet kan give et tilhold, hvis forfølgelsen eller chikanen fortsætter.

Hvis formaningen ikke får personen til at holde op med at forfølge eller chikanere dig, eller hvis han eller hun begynder at chikanere dig igen efter noget tid, skal du kontakte politiet, der så vil vurdere sagen igen.

Tilhold, herunder strakstilhold

Et af de skridt, som politiet kan tage for at standse forfølgelsen eller chikanen, er at give et tilhold eller et midlertidigt tilhold (strakstilhold).

Hvad er et tilhold (strakstilhold)?

Et tilhold (strakstilhold) betyder, at den person, der forfølger eller chikanerer dig, ikke må kontakte dig eller følge efter dig. Det betyder, at han eller hun hverken må henvende sig til dig personligt, mundtligt eller skriftligt, heller ikke ved e-mails, sms’er, beskeder via sociale netværk mv.

Det er ligegyldigt, om henvendelserne er fredelige eller uvenlige. Personen må altså heller ikke sende dig blomster eller gaver eller indtale venlige telefonbeskeder. Personen må heller ikke kontakte dig indirekte via sociale netværk – f.eks. ved at udtale sig om dig via sociale netværk eller i debatfora på internettet.

Når der er givet et tilhold, skal du ikke kontakte den person, der har fået tilholdet, eller besvare henvendelser fra ham eller hende. Hvis du frivilligt har kontakt med personen, kan det føre til, at tilholdet (strakstilholdet) bortfalder.

I særlige situationer fører kontakt ikke til, at tilholdet bortfalder. Det kan f.eks. være, hvis et fællesbarn pludselig bliver alvorligt sygt, og forælderen derfor er nødt til at tage kontakt.

Hvornår kan politiet give et strakstilhold?

En beslutning om at give et strakstilhold kan træffes hurtigt og er en midlertidig beskyttelse af dig, indtil der eventuelt træffes en endelig afgørelse om tilhold eller opholdsforbud.

Politiet kan give et strakstilhold, hvis der er rimelig grund til at mistænke en person for at have at krænket din fred ved at forfølge eller genere dig med f.eks. personlige, mundtlige eller skriftlige henvendelser.

Politiet kan også give et strakstilhold til en person, hvis der er rimelig grund til at mistænke, at han eller hun har begået et strafbart forhold, som krænker din fred. Det kan f.eks. være, hvis han eller hun har skaffet sig adgang til din bolig, har fremsat strafbare trusler over for dig eller har begået hærværk mod dine ting.

I begge tilfælde er det en betingelse, at der er grund til at tro, at personen vil fortsætte med at krænke din fred. Det vil der f.eks. være, hvis han eller hun igennem et stykke tid har krænket din fred, eller hvis politiet har givet ham eller hende en formaning, uden at forfølgelsen eller chikanen er standset.

Politiet kan ikke give et strakstilhold, hvis den person, der forfølger eller chikanerer dig, har en rimelig interesse i at kontakte dig. Det vil eksempelvis være i situationer, hvor I har mindreårige børn sammen, har nære familiemæssige relationer eller er naboer. 

Når der er meddelt et strakstilhold, vil politiet undersøge sagen til bunds og afgøre, om der er grundlag for at meddele et endeligt tilhold eller et opholdsforbud. Dette skal så vidt muligt ske inden for 60 dage.

Hvor længe kan et strakstilhold vare?

Et strakstilhold gælder indtil videre og bortfalder først, når der træffes afgørelse om tilhold eller om at strakstilholdet skal tilbagekaldes.

Hvornår kan politiet give et tilhold?

Politiet kan give et tilhold, hvis der er en begrundet mistanke om, at en person har krænket din fred ved at forfølge eller genere dig med f.eks. personlige, mundtlige eller skriftlige henvendelser.

Politiet kan også give et tilhold til en person, hvis der er en begrundet mistanke om, at han eller hun har begået et strafbart forhold, som krænker din fred. Det kan f.eks. være, hvis han eller hun har skaffet sig adgang til din bolig, har fremsat strafbare trusler over for dig eller har begået hærværk mod dine ting.

I begge tilfælde er det en betingelse, at der er grund til at tro, at personen vil fortsætte med at krænke din fred. Det vil der f.eks. være, hvis han eller hun igennem et stykke tid har krænket din fred, eller hvis politiet har givet ham eller hende en formaning, uden at forfølgelsen eller chikanen er standset.

Politiet kan også give et tilhold til en person, som er mistænkt for at have begået eller forsøgt at begå en grov personfarlig forbrydelse mod dig. Det vil f.eks. være aktuelt ved forbrydelser som drabsforsøg, røveri, frihedsberøvelse, grovere vold, brandstiftelse eller voldtægt. Det er en betingelse, at politiet vurderer, at du eller dine nærmeste på grund af forbrydelsens grovhed ikke skal udsættes for henvendelser fra den mistænkte.

Der kan ikke gives et tilhold, hvis du bor sammen med den person, der forfølger eller chikanerer dig. I behøver ikke at være skilt eller separeret, men samlivet skal være ophørt. Tilholdet bortfalder, hvis I finder sammen igen. Det gælder også i tilfælde, hvor I kort tid efter, at I har fundet sammen, går fra hinanden igen.

Hvis den person, der forfølger eller chikanerer dig, har samværsret med jeres fælles barn, vil tilholdet være udformet sådan, at han eller hun stadig kan gennemføre sin samværsret. Hvis du har spørgsmål om samværsretten, kan du kontakte Familieretshuset.

Et tilhold kan udvides til at omfatte andre medlemmer af din husstand, hvis det er nødvendigt for at stoppe forfølgelsen eller chikanen. Hvis du f.eks. bliver kontaktet gennem dit barn eller din ægtefælle, kan tilholdet udvides, så personen, der forfølger eller chikanerer dig, heller ikke må kontakte dem.

Hvis du har været udsat for et strafbart forhold, f.eks. vold, kan gerningsmanden blive straffet, uanset om der bliver givet et tilhold eller ej.

Hvor længe kan et tilhold vare?

Et tilhold kan gives for en periode på op til 5 år. Når tilholdet udløber, kan der gives et nyt tilhold, hvis betingelserne stadig er opfyldt.

Politiet kan også give et opholdsforbud til den person, der forfølger eller chikanerer dig.

Opholdsforbud

Hvad er et opholdsforbud?

Et opholdsforbud betyder, at personen, der forfølger eller chikanerer dig, får et forbud mod at opholde sig eller færdes i et bestemt område. Det kan f.eks. være et forbud mod at opholde sig i nærheden af din bolig, dit arbejds- eller uddannelsessted og andre steder, hvor du ofte kommer, f.eks. et idrætsanlæg eller et bestemt supermarked.

Hvornår kan politiet give et opholdsforbud?

Politiet kan give et opholdsforbud til en person, der er mistænkt for at have begået en grov personfarlig forbrydelse mod dig. Politiet kan også give et opholdsforbud til en person, der gentagne gange har krænket din fred, f.eks. ved at forfølge eller genere dig med uønskede henvendelser eller ved at begå hærværk mod dine ting. Herudover kan politiet give et opholdsforbud til en person, som har overtrådt et tilhold.

Politiet kan give et opholdsforbud, hvis politiet vurderer, at betingelserne for at give et tilhold er opfyldt, men samtidig vurderer, at et tilhold ikke er tilstrækkeligt til at beskytte dig mod den person, der forfølger eller chikanerer dig.

I nogle tilfælde kan der ikke gives opholdsforbud. Det gælder f.eks., hvis den person, der forfølger eller chikanerer dig, er din nabo og derfor ikke kan undgå at opholde sig i nærheden af din bopæl.

Et opholdsforbud kan på samme måde som et tilhold udvides til at omfatte andre medlemmer af din husstand, hvis det er nødvendigt for at stoppe forfølgelsen eller chikanen.

Et opholdsforbud kan kombineres med et tilhold og/eller en bortvisning.

Hvor længe kan et opholdsforbud vare?

Et opholdsforbud kan gives for en periode på op til 1 år. Når fristen udløber, kan der gives et nyt opholdsforbud, hvis betingelserne stadig er opfyldt.

Bortvisning

I særlige tilfælde kan politiet bortvise en person, som bor sammen med dig.

Hvad er bortvisning?

En bortvisning betyder, at personen ikke må opholde sig i jeres fælles hjem. Politiet kan tilbageholde personen i op til 24 timer, mens sagen om bortvisning bliver behandlet. Det betyder, at han eller hun bliver fjernet fra jeres fælles hjem, selv om politiet endnu ikke har besluttet, om der skal ske bortvisning.

Hvornår kan politiet bortvise en person? 

Hvis du bor sammen med en person på over 18 år, som er mistænkt for at have udsat dig eller et andet medlem af husstanden for en seksualforbrydelse, ulovlig tvang, vold, trusler om vold eller anden personfarlig kriminalitet, kan politiet bortvise den mistænkte fra jeres fælles hjem.

Bortvisning kan kun ske, hvis der er bestemte grunde til at tro, at den mistænkte vil begå en lignende forbrydelse, hvis han eller hun bliver i hjemmet. Bortvisning kan kombineres med et tilhold og/eller et opholdsforbud. 

Hvor længe kan en bortvisning vare?

Bortvisning kan ske for en periode på op til fire uger. Når fristen udløber, kan bortvisningen forlænges, hvis betingelserne stadig er opfyldt.

Hvis forfølgelsen eller chikanen fortsætter

Hvis den person, der har fået et tilhold, et opholdsforbud eller er blevet bortvist, kontakter dig, skal du skrive ned, hvad der er sket. Du skal også gemme de breve, e-mails, sms’er eller andre henvendelser, som du eventuelt har fået. Du skal lade være med at svare på henvendelser eller på anden måde kontakte personen. Giv i stedet politiet de henvendelser, du har fået.

Hvis anklagemyndigheden vurderer, at det kan bevises, at personen har overtrådt tilholdet, opholdsforbuddet eller bortvisningen, bliver han eller hun tiltalt. Det betyder, at sagen bliver sendt i retten. Hvis du skal møde i retten og vidne, får du et brev om, hvor og hvornår det foregår.

Du kan i visse tilfælde få en bistandsadvokat, der kan støtte dig, hvis du skal afgive forklaring i retten. Politiet vil vejlede dig om mulighederne for at få en bistandsadvokat. Læs mere om bistandsadvokater.

Overtrædelser af et tilhold, et opholdsforbud eller en bortvisning kan straffes med bøde eller fængsel.

Klage over tilhold, opholdsforbud og bortvisning

Det er politiet, der afgør, om betingelserne for at give et tilhold eller et opholdsforbud er opfyldt. Det er også politiet, der afgør, om betingelserne for at bortvise en person fra den fælles bopæl er opfyldt.

Klage

Den person, der har fået et tilhold, et opholdsforbud eller er blevet bortvist, kan klage over politiets beslutning. Klagen behandles af statsadvokaten.

Du kan også klage til statsadvokaten, hvis politiet afviser at give et tilhold eller et opholdsforbud eller at bortvise en person.

Indbringelse for retten

En person, som har fået et opholdsforbud eller er blevet bortvist, kan også kræve, at afgørelsen bliver indbragt for retten. Retten vil normalt afgøre en klagesag, uden at du skal afgive forklaring i retten. Hvis du undtagelsesvis skal afgive forklaring i retten som vidne, kan du få en bistandsadvokat.

Erstatning

Du kan få erstatning fra staten for personskade, der forvoldes ved, at en person overtræder et tilhold, et opholdsforbud eller en bortvisning. Politiet kan fortælle dig, hvordan du bærer dig ad med at søge om erstatning. Hvis du har en bistandsadvokat, kan han eller hun hjælpe dig med at opgøre dit erstatningskrav. Du kan læse mere på Erstatningsnævnets hjemmeside.