Særligt for dig, der har været udsat for vold eller anden personfarlig kriminalitet

Særligt for dig, der har været udsat for vold eller anden personfarlig kriminalitet

Anmeldelse

Hvis du har været udsat for vold, kan det virke uoverskueligt og hårdt at skulle igennem en politiundersøgelse og måske en retssag. Politiet og anklagemyndigheden ved, at det er en følelsesmæssigt krævende proces. De vil gøre deres bedste for at hjælpe dig undervejs.  

Har du været udsat for en forbrydelse, er det vigtigt, at du anmelder det til politiet. Du skal møde personligt op på politistationen for at anmelde forbrydelsen, hvis du har været udsat for vold eller anden personfarlig kriminalitet. Politiet kan også modtage din anmeldelse der, hvor forbrydelsen er begået (gerningsstedet). Det er vigtigt, at du anmelder forbrydelsen så hurtigt som muligt efter, at den er begået.

Det er en god idé at notere det ned, du har oplevet, lige efter det er sket – for eksempel hvad der blev sagt eller gjort eller en beskrivelse af gerningsmanden.

Du er ikke forpligtet til at anmelde forbrydelsen til politiet, men det kan være nødvendigt, hvis du skal have erstatning for den skade, du har lidt som følge af forbrydelsen.

Du kan normalt kun få erstatning efter offererstatningsloven, hvis du har anmeldt forbrydelsen til politiet inden for 72 timer efter, forbrydelsen er begået. Læs mere om erstatning efter offererstatningsloven her.

Politiets afhøring

Når du har været udsat for en forbrydelse, vil politiet afhøre dig om, hvad der er sket. Afhøringen foregår normalt på den lokale politistation. Afhøringen kan også foregå på gerningsstedet eller telefonisk. Politiet skriver din forklaring ned i en politirapport. Du får mulighed for at læse rapporten igennem og underskrive den, men du har ikke pligt til at gøre det. Nogle gange er det nødvendigt at afhøre dig flere gange i løbet af efterforskningen.

Det kan også være, at politiet i forbindelse med en afhøring gerne vil have dig til at deltage i en fotokonfrontation, hvis politiet ikke er sikker på, hvem gerningsmanden er. Politiet viser dig en mappe med fotografier med mulige gerningsmænd, som du skal se igennem og se, om du kan genkende gerningsmanden.

Lægeundersøgelse

Når du har været udsat for vold, skal du tage på skadestuen, umiddelbart efter volden er begået. På skadestuen bliver du undersøgt af en læge, som beskriver dine skader.

Det er frivilligt, om du vil deltage i undersøgelsen, men den er ofte nødvendig. Lægens beskrivelse af dine skader skal bruges som bevis i en eventuel retssag, eller hvis du søger om erstatning efter offererstatningsloven. Hvis et barn skal undersøges af en læge, skal en af forældrene som udgangspunkt give samtykke til undersøgelsen.

Kontaktperson

Hvis politiet forventer, at du skal vidne i retten, kan du få en kontaktperson. Du kan læse om at vidne i retten her. Det er også muligt at få en kontaktperson i andre sager, hvis det er nødvendigt.

Du kan tale med politiet om mulighederne for at få en kontaktperson. Kontaktpersonen er enten en politibetjent eller en anklager. Kontaktpersonen kan give dig vejledning og information om din retsstilling og om sagens gang. Læs mere om straffesagens forløb.

Herudover kan kontaktpersonen fortælle om mulighederne for at tage særlige hensyn, når du skal vidne i retten. Du kan læse mere om disse særlige hensyn her.

Bistandsadvokat

Når du har været udsat for vold eller anden personfarlig kriminalitet, skal du selv bede politiet om at få en bistandsadvokat, hvis du ønsker en. Bistandsadvokaten er en gratis advokat, der kan hjælpe dig og varetage dine interesser under hele straffesagen. Politiet vil fortælle dig om dine muligheder for at få en bistandsadvokat.

Deltagelse i konfliktråd

Som offer kan du i nogle sager vælge at deltage i et konfliktråd. Et konfliktråd er et møde mellem dig og gerningsmanden, hvor du under trygge forhold kan tale med gerningsmanden om det, der er sket, og hvordan det har påvirket dig. Gerningsmanden kan forklare om sine overvejelser omkring forbrydelsen.

Det er frivilligt for både dig og gerningsmanden at deltage i mødet. Der kan kun afholdes konfliktråd i sager, hvor gerningsmanden har tilstået sin forbrydelse. Der vil være en specialuddannet mægler til stede under mødet.

Politiet foretager en vurdering af, om en sag er egnet til konfliktråd. Hvis du ønsker at deltage i et konfliktråd, kan du også selv foreslå det til politiet. Konfliktrådet erstatter ikke en retssag, og gerningsmanden vil stadig blive straffet.

Læs mere på hjemmesiden for Sekretariatet for Konfliktråd eller på politiets hjemmeside.

Besked om løsladelse

I nogle sager kan du bede politiet om at få besked, når gerningsmanden har afsonet sin straf eller bliver prøveløsladt. Det gælder for eksempel sager om grovere vold eller seksualforbrydelser. Du kan også bede politiet om at underrette dig om blandt andet gerningsmandens første uledsagede udgang fra fængslet.

Det er en betingelse, at gerningsmanden har været varetægtsfængslet inden dommen. Din bistandsadvokat eller politiet kan fortælle dig om dine muligheder. 

Andre muligheder for hjælp

Hvis du har brug for råd eller vejledning udover den, du får af politiet, anklagemyndigheden eller din bistandsadvokat, er der flere steder, du kan henvende dig. Se hvilke organisationer, der kan hjælpe dig.

Herudover kan din kommune hjælpe dig, hvis du har brug for støtte som følge af den forbrydelse, du har været udsat for. Din egen læge kan også i nogle tilfælde henvise dig til en psykolog.

Efterladte nære pårørende til et offer for en forbrydelse

Hvis du er nær pårørende til en person, der er afgået ved døden som følge af en forbrydelse, har du forskellige rettigheder. En nær pårørende er den, som har stået den afdøde nærmest, for eksempel ægtefælle eller samlever eller et barn. Politiet eller anklagemyndigheden skal blandt andet orientere dig om mulighederne for at følge straffesagen.

Du skal også have underretning, hvis der bliver rejst tiltale i sagen. At rejse tiltale betyder, at sagen bliver sendt til retten. Hvis du beder om det, skal du også have at vide, hvor og hvornår der er retsmøde i sagen. Du bliver også underrettet, hvis politiet eller anklagemyndigheden eksempelvis standser efterforskningen eller opgiver at føre en straffesag. Du kan som nær pårørende klage over afgørelserne. Du kan som nær pårørende i særlige tilfælde bede politiet om at få en bistandsadvokat. Du kan læse mere om bistandsadvokater her.