Hvad er en hadforbrydelse?

En hadforbrydelse eller ”hate crime” er en forbrydelse, der er motiveret af had over for den gruppe, som ofret tilhører eller antages at tilhøre. En hadforbrydelse kan f.eks. være et overfald med et racistisk motiv eller være begrundet i ofrets (formodede) seksuelle orientering. Der kan også være tale om en udtalelse, der går ud på, at en bestemt gruppe generelt mangler værdi som mennesker, f.eks. ved at ligestille disse med dyr og sygdomme.

I straffelovens forstand er det en strafskærpende omstændighed, hvis en handling har baggrund i andres etniske oprindelse, tro, handicap, seksuelle orientering eller lignende (straffelovens § 81, nr. 6).

Derudover er visse udtalelser, hvorved en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro, handicap eller seksuelle orientering, særskilt kriminaliseret i den såkaldte racismeparagraf (straffelovens § 266 b).

Hvis der forskelsbehandles på bagrund af ens etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering eller lignende, kan der være tale om overtrædelse af loven om forbud mod forskelsbehandling på grund af race m.v. (racediskriminationsloven). Det vil f.eks. være tilfældet, hvis man nægtes adgang til et diskotek på grund af ens etniske oprindelse, tro eller lignende.

Her er 3 eksempler på sager, hvor personer er blevet dømt for at have begået en hadforbrydelse:

Eksempel 1

En tiltalt havde spyttet og slået en homoseksuel mand i ansigtet med et knytnæveslag efter, at tiltalte havde set manden få et kys på kinden af sin mandlige kæreste. Tiltalte havde flere gange sagt ”disgusting”, og der havde ikke forinden episoden været nogen kontakt mellem tiltalte og manden. Den tiltalte blev straffet med 80 dages fængsel for vold under henvisning til strafskærpelsen i straffelovens § 81, nr. 6.

Eksempel 2

Den tiltalte havde på offentlig gade råbt til en tilfældig kvinde af anden etnisk herkomst end dansk: ”Rejs hjem, hvor du kommer fra. Unge indvandrere voldtager og voldtager.” Den tiltalte blev idømt 20 dagbøder á 100 kr. for overtrædelse af straffelovens § 266 b (racismeparagraffen).

Eksempel 3

En tiltalt dørmand havde nægtet en person adgang til et diskotek på grund af dennes etniske oprindelse. Dørmanden blev idømt en bøde på 1.000 kr. for overtrædelse af lov om forbud mod forskelsbehandling.

Du kan læse mere om hadforbrydelser i Rigsadvokatmeddelelsens afsnit om hadforbrydelser, og du kan finde eksempler på konkrete sager i Hadforbrydelser (straffelovens § 266 b) – praksisoversigt.

Hvornår kan noget straffes som en hadforbrydelse?

En hadforbrydelse kan komme til udtryk på mange forskellige måder, og samtidig kan grovheden og intensiteten være meget forskellig.

Der er nogle betingelser, der skal være opfyldt, for at en handling eller udtalelse kan straffes som en hadforbrydelse. Det er f.eks. en betingelse, at en udtalelse skal være fremsat offentligt eller med hensigt om, at den skal udbredes til andre.

Det betyder, at det ikke vil være enhver form for handling eller udtalelse, der kan straffes efter straffeloven eller racediskriminationsloven. For at en handling eller en udtalelse kan straffes som en hadforbrydelse kræver det, at hadmotivet kan bevises. Det kan f.eks. ske på baggrund af en vidneforklaring, et Facebook-opslag eller andet.

Hvis ikke hadmotivet kan bevises, kan der ikke straffes for en hadforbrydelse. Der kan f.eks. i forbindelse med en lovovertrædelse være fremsat krænkende udtalelser, som ikke i sig selv er tilstrækkelige til, at de kan straffes som en hadforbrydelse.

Det vil dog altid bero på en konkret vurdering af omstændighederne i en given sammenhæng, om der er tale om en hadforbrydelse. Det er derfor meget vigtigt, at du altid fortæller politiet om et eventuelt hadmotiv, hvis du har været udsat for en forbrydelse, så politiet kan efterforske sagen som en hadforbrydelse.

Anmeldelse

Hvis du har været udsat for en hadforbrydelse, kan det virke uoverskueligt og hårdt at skulle gennem en politiundersøgelse og måske en retssag. Politiet og anklagemyndigheden vil gøre sit bedste for at hjælpe dig undervejs.

Du kan anmelde forbrydelsen telefonisk, skriftligt (også via mail) eller ved at møde personligt op på politistationen.

Ring 112, hvis du har akut brug for politiets hjælp, eller der er fare for dit eller andres liv. Ring 114, hvis du har været udsat for kriminalitet, men ikke har akut brug for politiets bistand, eksempelvis hvis gerningsmanden har forladt stedet.

Det er vigtigt, at du anmelder forbrydelsen så hurtigt som muligt efter, at den er begået, herunder fortæller politiet om et eventuelt hadmotiv. Det er en god idé at notere det ned, du har oplevet, lige efter det er sket – eksempelvis hvad der blev sagt eller gjort og en beskrivelse af gerningsmanden.  På den måde kan du være med til at sikre politiet de bedste forudsætninger for at efterforske sagen, og du kan samtidig have gavn af at støtte dig til dine egne notater, når du til politiet eller i retten skal fortælle om det, som du har oplevet.

Læs her mere om en anmeldelse.

Politiets afhøring

Hvis du har været udsat for en hadforbrydelse, vil politiet afhøre dig om, hvad der er sket. Afhøringen foregår normalt på den lokale politistation. Afhøringen kan også foregå der, hvor forbrydelsen er begået (gerningsstedet), eller den kan foregå telefonisk. Politiet skriver din forklaring ned i en politirapport, som du får mulighed for at læse igennem og underskrive. Nogle gange er det nødvendigt at afhøre dig flere gange i løbet af efterforskningen.

Læs mere om politiets afhøring af ofre.

Lægeundersøgelse

I nogle sager skal du muligvis undersøges af en læge, f.eks. hvis du har været udsat for vold eller voldtægt. Det er frivilligt, om du vil undersøges, men det er ofte nødvendigt for at sikre beviser.
Hvis du har været udsat for vold, skal du tage på skadestuen, umiddelbart efter volden er begået. På skadestuen bliver du undersøgt af en læge, som beskriver dine skader i en journal.

Læs mere om en lægeundersøgelse.

Kontaktperson

Hvis politiet forventer, at du skal vidne i retten, kan du få en kontaktperson hos politiet. Det er også muligt at få en kontaktperson i andre tilfælde. Kontaktpersonen er typisk en politibetjent.

Læs mere om, hvad en kontaktperson er og kan hjælpe dig med.

Bistandsadvokat

Anklagemyndigheden skal være objektiv og sikre, at skyldige bliver draget til ansvar og forfølgning af uskyldige ikke finder sted. Det betyder, at anklagemyndigheden/anklageren hverken repræsenterer den anklagede eller den, som har været udsat for en forbrydelse.

Hvis du har været udsat for en forbrydelse, kan du i visse tilfælde få en bistandsadvokat. Bistandsadvokaten er en gratis advokat, der kan hjælpe dig og varetage dine interesser under hele straffesagen. 

Når du har været udsat for voldtægt eller en lignende alvorlig seksualforbrydelse, får du en bistandsadvokat, medmindre du ikke ønsker det.

Når du har været udsat for anden personfarlig kriminalitet som vold eller røveri, skal du selv bede politiet om at få en bistandsadvokat, hvis du ønsker det.

Politiet vil fortælle om dine muligheder for at få en bistandsadvokat.

Det er retten, som afgør, hvem der kan få en bistandsadvokat. Retten beslutter også, hvilken advokat det skal være. Hvis du gerne vil have en bestemt advokat til at hjælpe dig, kan du bede om det.

Læs mere om en bistandsadvokat.

Om at vidne i retten

Hvis du bliver indkaldt som vidne i retten, får du et brev med en vidneindkaldelse. Hvis du er usikker på, hvad der skal foregå i retten, kan du tale med din bistandsadvokat, din kontaktperson eller den anklager, der behandler sagen. Det samme gælder, hvis det vil være særligt belastende for dig at vidne i retten.

Læs mere om at vidne i retten.

Deltagelse i konfliktråd

Som offer kan du i nogle sager vælge at deltage i et konfliktråd. Et konfliktråd er et møde mellem dig og gerningsmanden, hvor du under trygge forhold kan tale med gerningsmanden om det, der er sket, og hvordan det har påvirket dig. Gerningsmanden kan forklare om sine overvejelser omkring forbrydelsen.

Læs mere om deltagelse i konfliktråd.

Andre muligheder for hjælp

Hvis du har brug for råd eller vejledning ud over den, du får af politiet, anklagemyndigheden eller din bistandsadvokat, er der flere steder, du kan henvende dig.

Læs mere om hjælp og vejledning.

Råd og vejledning til dig, der arbejder med ofre for hadforbrydelser

Pjece: Råd og vejledning til dig, der arbejder med ofre for hadforbrydelser