I nogle straffesager vurderer anklagemyndigheden, at det er nødvendigt, at du er frihedsberøvet i en kortere eller længere periode, mens sagen efterforskes.

Det er en dommer, der afgør, om betingelserne for at varetægtsfængsle dig er opfyldt. 

Der skal være en konkret grund til at mistænke dig for det, som politiet har sigtet dig for. Forholdet skal også være af en vis grovhed.

Herudover skal der være grund til at varetægtsfængsle dig. Det kan være for at sikre din tilstedeværelse, forhindre at du begår flere forbrydelser, eller for at sikre du ikke kan påvirke sagens efterforskning. Endelig kan frihedsberøvelsen være begrundet i, at andre vil føle det krænkede, hvis du er på fri fod, før sagen er afsluttet. 

Hvis en dommer i et grundlovsforhør beslutter, at du skal være frihedsberøvet i mere end 24 timer, bliver du varetægtsfængslet (medmindre retten blot opretholder anholdelsen i indtil 3 x 24 timer). Læs mere om anholdelse og grundlovsforhør. 

Politiet eller din forsvarer vil kunne give dine pårørende besked om, at du er blevet varetægtsfængslet.

På Kriminalforsorgens hjemmeside kan dine pårørende læse mere om, hvordan de skal forholde sig, mens du er frihedsberøvet.

Dommeren fastsætter en frist for varetægtsfængslingen. Du kan højst være varetægtsfængslet i 4 uger ad gangen.

Du har krav på at få din sag behandlet i både byret og landsret. Dommerens beslutning om at varetægtsfængsle eller løslade dig kan blive prøvet af landsretten, hvis du eller anklagemyndigheden anmoder om det.  

Forlængelse af varetægtsfængsling

Hvis du bliver varetægtsfængslet, og politiet ikke har løsladt dig, inden varetægtsfængslingsfristen udløber, skal du ved fristens udløb stilles for en dommer igen. I nogle tilfælde vil du og din forsvarer måske være enige i, at betingelserne for fortsat varetægtsfængsling er opfyldt, og du kan give dit samtykke til at være varetægtsfængslet i yderligere 4 uger eller en kortere periode uden at blive stillet for en dommer.

Et retsmøde, hvor en dommer skal tage stilling til, om betingelserne for varetægtsfængsling stadig er til stede, kaldes en fristforlængelse. Under et retsmøde vedrørende en fristforlængelse skal anklagemyndigheden oplyse, hvorfor der stadig er behov for at frihedsberøve dig. Din forsvarer vil fortælle dommeren om dit syn på sagen. 

I Danmark er alle retsmøder som udgangspunkt offentlige. Det vil sige, at borgere (herunder dine pårørende) og journalister har adgang til alle retsmøder. I nogle tilfælde kan det dog være nødvendigt, at offentligheden ikke har adgang til at overvære, hvad der foregår i en del af eller hele retsmødet.

Når din forsvarer og anklagemyndigheden har redegjort for deres syn på sagen, og du har haft lejlighed til at udtale dig, træffer dommeren afgørelse i sagen. Det kaldes en kendelse. Kendelsen kan gå ud på, at du løslades, eller den kan gå ud på, at du skal være varetægtsfængslet i endnu en periode på højst 4 uger.

Hvis det er nødvendigt af hensyn til sagens efterforskning, kan dommeren bestemme, at du skal være varetægtsfængslet i isolation. Det betyder, at du ikke kan være sammen med andre indsatte.

Besøgs- og brevkontrol

Som varetægtsfængslet bliver du placeret i et arresthus eller et fængsel. Det er Kriminalforsorgen, der driver arresthuse og fængsler i Danmark. 

Du kan som udgangspunkt modtage besøg i arresthuset eller fængslet. Den, der skal besøge dig, skal søge politiet om tilladelse. Når du er varetægtsfængslet, kan politiet nægte dig adgang til besøg eller vælge at overvåge besøget. Det sker for at undgå, at du påvirker efterforskningen i sagen. Du har altid ret til ukontrolleret besøg af din forsvarer.

Som udgangspunkt kan du også modtage og sende breve. Politiet kan læse brevene og nægte dig at sende eller modtage brevet, f.eks. hvis indholdet vil kunne være til skade for efterforskningen. 

Når der er besøgs- og brevkontrol, kan din forsvarer heller ikke videregive oplysninger til dine pårørende uden politiets tilladelse.

På Kriminalforsorgens hjemmeside er der vejledning til pårørende til frihedsberøvede.