Offeret
I langt de fleste straffesager er det vigtigste bevis ofte det, som offeret og de vidner, der har overværet forbrydelsen, kan fortælle om sagen. Som offer bliver man afhørt af politiet. Selvom et offer har afgivet forklaring til politiet kan offeret senere blive indkaldt i retten, for at fortælle om det, som offeret har oplevet. Hverken dommer, forsvarer eller anklager har været til stede, da offeret afgav forklaring til politiet, og det er vigtigt, at retten hører offerets forklaring direkte i stedet for at læse den i politiets rapporter.
Nogle gange forklarer et offer noget andet under retssagen end det, som politiet har skrevet i en politirapport fra afhøringen af offeret. Når det sker, bliver offeret spurgt, hvad der er den rigtige forklaring.
I retten kan offeret blive omtalt som vidne, også selvom offeret hos politiet er blevet omtalt som forurettet.
Alle personer, der bliver indkaldt til at afgive forklaring i retten, har pligt til at møde op i retten og tale sandt. For alle vidner, inkl. ofre, gælder, at man kun skal fortælle det, som man selv kan huske. Hvis et vidne lyver i retten, kan vidnet blive tiltalt for falsk forklaring for retten. Et vidne skal også møde op i de særlige situationer, hvor vidnet ikke er forpligtet til at afgive forklaring. Det drejer sig eksempelvis om nære pårørende til den tiltalte i sagen. Nære pårørende er normalt familie (forældre, søskende eller børn) eller partner (ægtefælle eller samlevende).
