I mange straffesager har du – fra du bliver sigtet, til sagen bliver afgjort – krav på at have en forsvarer til at hjælpe dig. Læs om beskikkelse af forsvarer.

Forsvareren behøver ikke være objektiv, og hans eller hendes opgave er alene at varetage dine interesser. Forsvarerens opgave er at fremhæve alle de oplysninger og omstændigheder, der taler til din fordel. Mød forsvareren.

Før retssagen

Imens politiet efterforsker en mulig straffesag mod dig har forsvareren bl.a. ret til at overvære politiets afhøring af dig.​

Forsvareren kan også bede politiet om at foretage de efterforskningsskridt, som forsvareren mener, er relevante for sagen. Det kan f.eks. være afhøring af vidner eller tekniske undersøgelser – fingeraftryk, DNA-spor, indhentelse af teleoplysninger eller optagelser fra en videoovervågning. Hvis politiet ikke mener, at det er relevant at foretage disse efterforskningsskidt, vil det være retten, der beslutter, om de skal gennemføres eller ej.

Forsvareren har som udgangspunkt krav på at få udleveret alt det materiale, som politiet indsamler til brug for straffesagen. Forsvareren kan vise materialet til dig, men du kan kun få en kopi med politiets tilladelse.

Under retssagen

Når politiet har afsluttet efterforskningen, beslutter anklagemyndigheden, hvad der videre skal ske.

Anklagemyndigheden rejser tiltale, hvis anklageren vurderer, at der er beviser nok til at få dig dømt. At rejse tiltale betyder, at sagen bliver sendt til retten med et anklageskrift, der beskriver den strafbare handling. Herefter er du ikke længere sigtet, men tiltalt.

Når der er rejst tiltale, er det forsvarerens opgave at hjælpe dig under selve retssagen. Her vil forsvareren bl.a. have mulighed for at afhøre dig og vidnerne i sagen.

Forsvarerens opgave er at fremhæve alle de oplysninger og omstændigheder, der taler for, at du ikke er skyldig i den tiltale, som anklagemyndigheden har rejst.

På samme måde skal forsvareren fremhæve alt det, der taler for, at du – hvis du bliver dømt – skal have en mild straf.

Efter retssagen

Hvis byretten har dømt dig i en straffesag, og du ikke er enig i byrettens afgørelse, kan du anke sagen til landsretten, når du er idømt:

• Fængselsstraf
•  Foranstaltningsdom, eksempelvis dom til anbringelse eller dom til behandling
• En samlet bøde på over 20.000 kr. eller konfiskation af genstande for mere end 20.000 kr. forudsat, at du har været til stede ved retsmødet i byretten
• Andre offentligretlige følger, eksempelvis rettighedsfrakendelse, dog ikke frakendelse efter færdselsloven

Anke uden for de nævnte tilfælde kræver Procesbevillingsnævnets tilladelse til at anke og forudsætter, at sagen er principiel, eller at særlige grunde taler for at tillade anke.

Anklagemyndigheden har også mulighed for at anke sagen til landsretten.

Du kan anke sagen ved at sende et brev til anklagemyndigheden eller til den byret, som har behandlet din sag. Du kan ikke anke ved at sende et brev til landsretten. Din forsvarer og byretten kan vejlede dig om, hvordan du anker din sag.

Fristen for anke er 14 dage, fra dommen er afsagt. 

Læs om varetægtsfængsling.