Ikke grundlag for at indlede efterforskning mod Cheanne Bo Nielsen
Statsadvokaten i Viborg har i dag besluttet ikke at indlede efterforskning mod Cheanne Bo Nielsen for overtrædelse af straffelovens § 266 b i forbindelse med hendes tale på Dansk Folkepartis årsmøde i Herning den 17. september 2016
»Hvorfor skulle udlændinge klare sig selv, nu hvor de har krav på husly og lommepenge fra staten? De kommer hertil. De sviner, de svindler, de stjæler, de voldtager og de dræber. De mishandler Danmark, mens mor og far har for travlt med at skændes inde på borgen«.
Generaliserende påstande om grov kriminalitet er efter retspraksis som udgangspunkt tilstrækkeligt til, at grovhedskriteriet må anses for opfyldt.
Udtalelsen skal imidlertid være rettet mod en gruppe på grund af dens race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering.
»I den foreliggende sag er udtalelsen rettet mod ”udlændinge”, hvilket angiver en meget vid personkreds. En så bredt angivet personkreds er efter min opfattelse ikke omfattet af straffelovens § 266 b,« siger statsadvokat Jan Reckendorff.
Eventuelle henvendelser kan rettes til statsadvokat Jan Reckendorff på telefon 72 68 90 00.
-
15. august 2017
-
17. juli 2017