Kulturnatten: Besøg Anklagemyndigheden
Anklagemyndigheden åbner portene til gården på Frederiksholms Kanal 16 i København. Kom med ind i maskinrummet, og hør hvordan anklagerne arbejder med at løfte bevisbyrden i en drabssag – eller hvad med at deltage i en straffesagsquiz?
Anklagemyndigheden holder åbent på Kulturnatten fra 18 til 23. Programmet for aftenen er:
Rundt om anklagemyndigheden
Hvor mange tiltaler rejser anklagemyndigheden om året? Hvor mange bliver dømt, og hvor mange frikendt? Hvornår og hvordan blev den offentlige anklagemyndighed indført i Danmark? Det og meget mere kan du høre nogle af vores medarbejdere fortælle om.
18:00 - 18:30
18:45 - 19:15
19:30 - 20:00
20:15 - 20:45
21:00 - 21:30
21:45 - 22:15
22:30 - 23:00
Quiz: Hvad er strafbart, og hvad vil straffen være?
Kan man blive løsladt mod kaution? Kan man straffes for voldtægt, hvis man har “snydt” sig til samleje med en usand påstand om, at man er en berømthed? Kom og gæt med på, hvad der står i straffeloven, og hvad straffen har været i sager om drab, narkosmugling og meget andet.
18:00 - 18:30
18:45 - 19:15
19:30 - 20:00
20:15 - 20:45
21:00 - 21:30
21:45 - 22:15
22:30 - 23:00
Anklager i en drabssag
Kom med ind i maskinrummet, hvor anklageren arbejder, og hør, hvordan det er at stå i forreste linje og løfte bevisbyrden i en drabssag.
18:00 - 18:45
19:00 - 19:45
20:00 - 20:45
21:00 - 21:45
22:00 - 22:45
Kulturpasset til Kulturnatten 2025 kan købes digitalt på Kulturnattens hjemmeside. Det fysiske Kulturpas, et metal badge, købes hos 7-Eleven.