»Det er vigtigt for anklagemyndigheden, at vi får afsluttet straffesager, hvor personer er varetægtsfængslet, så hurtigt som overhovedet muligt. Det skal ske af hensyn til alle implicerede. Derfor er det selvfølgelig vigtigt at have fokus på, at ingen sidder varetægtsfængslet længere tid end højst nødvendigt,« siger statsadvokat Jens Røn. Han påpeger samtidig, at udviklingen i antallet af varetægtsfængslinger – herunder de langvarige fængsler – fra et år til et andet kan blive påvirket af mange forskellige forhold, f.eks. særlige politiindsatser på bestemte sagsområder eller den samlede prioritering af politiets ressourcer.

Ifølge Rigsadvokatens redegørelse ender langt de fleste langvarige varetægtsfængslinger med, at den mistænkte bliver dømt. Der skete således domfældelse i 98,9 procent af sagerne – heraf blev 84,3 procent afgjort med en ubetinget fængselsstraf. Rigsadvokaten kategoriserer en varetægtsfængsling som langvarig, hvis den strækker sig længere end tre måneder.

»Varetægtsfængsling er et alvorligt og indgribende skridt, men der er straffesager, hvor det er et væsentligt led i efterforskningen, at personen kan være frihedsberøvet f.eks. for at undgå ny kriminalitet eller påvirkning af efterforskningen. Det vigtige er, at den enkelte sidder varetægtsfængslet i kortest mulig tid, inden der kommer en strafferetlig afgørelse, og det er i hver enkelt sag domstolene, der tager stilling til, om der skal ske varetægtsfængsling,« påpeger statsadvokat Jens Røn.

Ifølge Rigsadvokatens redegørelse om varetægtsfængsling i isolation viser tallene, at antallet af varetægtsfængslede i isolation faldt i 2015. Ingen af i alt 32 isolationsfængslinger vedrørte personer under 18 år.

Du kan læse redegørelsen om anvendelsen af varetægtsfængsling i isolation i 2015 her.