IAP’s anklagerfaglige chef vil tale med alle lande om anklageres uafhængighed
Rasmus H. Wandall vil som anklagerfaglig chef for International Association of Prosecutors hjælpe til at skabe et globalt og pålideligt netværk af anklagere. Han vil hjælpe med at sætte og hæve standarder for deres arbejde, men det kræver usædvanlige diplomatiske evner. For nylig meldte IAP dog kraftigt ud om Tyrkiet.
I Danmark og de nordiske lande er det en selvfølge, at anklagemyndigheden er uafhængig. Men på globalt plan er det modsatte faktisk tilfældet i de fleste lande.
Det trådte tydeligt frem på et to uger kursus om mutual legal assistance, som IAP - International Association of Prosecutors - arrangerede for anklagere fra hele verden.
»En anklager fra et af Afrikas mere velfungerende lande rejste sig op og spurgte, om vi var klar over, hvad der ville ske med ham og hans familie, hvis der landede en sag om landets finansminister på hans bord. Hvis han så meget som bare åbnede sagen og læste den. Det gjorde indtryk,« siger IAP’s anklagerfaglige chef Rasmus H. Wandall.
Han er udnævnt til general counsel og er i de kommende seks år dermed både rådgiver for IAP’s executive committee og chef for organisationens anklagerfaglige aktiviteter. Siden september 2015 har den tidligere videnchef for Rigsadvokaten rejst verden rundt for at styrke anklagernes samarbejde og anklagerfaglige niveau i de 179 jurisdiktioner, som har medlemmer af IAP.
Mange anklagemyndigheder har ondt i uafhængigheden
En central del af arbejdet går ud på at sætte eller hæve internationale standarder for anklagemyndigheder, herunder at sikre deres uafhængighed. Det arbejde ligner indimellem en bjergetape.
»De fleste af verdens anklagemyndigheder har problemer med uafhængigheden. I nogle lande ringer justitsministeren ligefrem direkte til anklageren og fortæller, hvem han vil have anklaget og for hvad. Jeg kender til flere tilfælde hvor anklagere går under jorden, fordi de ikke vil efterkomme ordren.«
Wandall forklarer, at problemerne er mindre synlige i de fleste lande, herunder også i Øst- og Centraleuropa. Her viser de sig i stedet gennem udnævnelser, forfremmelser, afskedigelser og tildeling af særlige ansættelsesgoder. Nogle anklagere oplever pres ned igennem de organisatoriske hierarkier og igennem netværk af personer, som kan være vanskelige at afsløre.
»I mange lande er de lokalpolitiske forhold af en sådan karakter, at det ganske enkelt er umuligt for en anklager ikke at underlægge sig dem. Og det er jo selve kernen af problemet: At politikerne og ikke retten i de tilfælde bestemmer anklagervirksomheden,« siger Rasmus H. Wandall.
Han erkender, at det kan se lidt mærkeligt ud, når IAP inddrager lande med meget ringe retsstatslige standarder i samarbejde om netop uafhængighed og retsstatslige principper.
»Det er naturligt at tale om retsstaten i Danmark, men det er svært i lande, hvor anklageres uafhængighed ikke er garanteret. Der skal hugges en hæl og klippes en tå og meget mere end det. Men vi tror på, at vi kan gøre en forskel ved at fastholde dialogen om principperne og problemerne frem for at lave en hård konflikt ved at kritisere lande offentligt,« siger Rasmus H. Wandall.
Klar kritik af Tyrkiets massefyringer af anklagere og dommere
IAP gik dog i en udtalelse ud med klar kritik af Tyrkiets anklagemyndighed, da tusindvis af dommere og anklagere blev fyret i dagene efter kupforsøget 15. august 2016.
»Det var uden fortilfælde, og vi måtte trække en grænse. Vi ville ikke fremstå blåøjede. Vi ved, hvad der foregår i mange lande, og vi er ikke politisk tonedøve. Men vi holder fast i de afgørende betingelser for, at anklagere kan bedrive deres arbejde. Hvis de bliver presset til at rejse sager eller til at henlægge sager, så er der ikke tale om en retsstat.«
Rasmus H. Wandall oplyser, at Tyrkiets anklagemyndighed stadig er medlem af IAP, og at IAP er i dialog med de tyrkiske myndigheder.
Udtalelsen krævede flere dages arbejde med at afstemme meninger mellem mange landes medlemmer af IAP’s executive committee.
»Telefonen var rødglødende, og sagen var et godt eksempel på, hvor vanskeligt det er for en global organisation at ytre sig. Fra Canada til Dubai og Thailand, fra Norge til Sydafrika, fra Argentina til Rusland – hele verden rundt skal medlemmer finde fælles fodslag. Det er lidt som et mini-FN.«
Arbejdet med at sikre retsstatslige standarder er ét stort kompromis
Han kæmper for at udbrede IAP’s mange forskellige standarder for anklagere, blandt andre overordnede standarder for en retsstat.
For eksempel, at anklagere skal være objektive, upartiske og uafhængige, at anklagere skal sikre tilstrækkeligt bevisgrundlag for domfældelse, sikre overholdelsen af menneskerettigheder i straffeprocessen, og at regeringer skal respektere domstoles og anklagemyndigheders uafhængighed.
Mere konkret kan det handle om, hvordan man ansætter og fyrer anklagere, eller hvordan anklagemyndigheder organisatorisk er forankret i det politiske system. Det arbejde rummer næsten ikke andet end dilemmaer og kompromisser.
»Det gælder om at gøre princippet om armslængde konkret, sådan som de nordiske lande har gjort det med succes. Og det er nærmest umuligt i mange lande,« siger Wandall.
En stor del af arbejdet er at understøtte anklageres faglige kapacitet til at håndtere nutidens kriminalitet. IAP laver konferencer, workshops, best practice udgivelser og specialiserede netværk inden for en række kriminalitetsformer, hvor anklagere kan udveksle viden og erfaringer. Det drejer sig for eksempel om cybercrime, menneskesmugling, korruption, bedrageri og hvidvaskning af penge, terrorisme, militær strafferet, international strafferet og MLA – mutual legal assistance.
»I mange jurisdiktioner har anklagerne ikke en særlig høj uddannelse eller mangler konkret erfaring med bestemte former for kriminalitet. Så der er virkelig brug for at give dem noget viden, nogle standarder, og stille et netværk til rådighed. Vi satser meget på at skabe en god platform, hvor anklagere hjælper hinanden på tværs af grænser,« siger Wandall.
Når lande misbruger IAP til at skønmale deres retssystem
Han trækker på egne erfaringer, dels fra Rigsadvokaten og sin fortid med forskning i komparativ straffeproces. I Etiopien arbejdede han i fire år med at undersøge, hvordan det officielle retssystem samarbejder med uofficielle, lokale retsinstanser. Samtidig rådgav han Justitsministeriet og den etiopiske højesteret.
Han lærte det etiopiske regime at kende indefra. Derfor ved han, hvordan hård politisk kontrol fungerer, og hvordan formelle standarder kan pynte på myndighedens image. Han blev også selv overvåget af sikkerhedspolitiets agenter gennem fire måneder, da han hjalp anklagemyndigheden med at udvikle landets første guidelines for anklagevirksomhed. Det er derfor ingen overraskelse for ham, at nogle lande forsøger at legitimere deres retssystem gennem medlemsskabet af IAP.
»Nogle lande misbruger IAP i en vis grad, når de forsøger at sætte et pænt billede op udadtil. Men det er jo vidnesbyrd om, at de godt ved, hvordan billedet helst skal se ud. Vores udfordring er at få det til at blive til virkelighed gennem samarbejdet med vore medlemmer i de lande.«
Når anklagere fra Qatar og Thailand udveksler erfaringer
En vigtig del af arbejdet går ud på at få anklagere til at arbejde sammen på tværs af landegrænser og kulturer.
»Vi bringer anklagere og anklagemyndigheder så tæt sammen som muligt i et globalt fællesskab – et global community. De skal f.eks. kunne ringe til hinanden og udveksle råd om bevisførelse,« siger Rasmus Wandall.
Han forklarer, at IAP skaber en global database med kontaktinformationer på specialister i alle jurisdiktioner. Målet er, at databasen er fuldt færdig i 2018.
»Alle medlemmer får adgang via vores medlemssite. De færreste ved, hvem de skal kontakte, hvis de vil i kontakt med myndighederne i Zimbabwe, Kirgisistan eller Peru. Men de får også adgang til specialiseret hjælp om hvidvaskning, cybercrime eller human trafficking, og indholdet skal opdateres hele tiden,« siger Rasmus H. Wandall.
IAP bringer også anklagerne sammen på konferencer. Hvert år afholder IAP en stor global konference. I september mødtes ca. 600 anklagere fra næsten 100 lande over fire dage med mødeaktivitet, anklagerfaglige projekter og rig lejlighed til at dele erfaringer. Og hvert andet år holder IAP regionale konferencer for anklagerne i alle verdens dele. Senest var det en regional konference for Nordamerika og de caribiske øer, og i første halvdel af 2017 holder IAP regionale konferencer i Sydamerika, Østeuropa og Centralasien, Asien og stillehavsøerne samt Europa.
Dertil kommer kurser og workshops, som når 52 anklagere fra 34 lande på 6 kontinenter får to ugers specialundervisning i transnational crimes and mutual legal assistance. De samtaler, der her opstår på tværs af sprog, kultur og verdensdele, er livsbekræftende for Wandall.
»Det er fantastisk at se, hvor meget samtale vi kan have på tværs af vores forskelligheder – hvis vi bare tør indse, at der er forskellige måder at se verden på. Det hele nytter, når jeg hører en anklager fra Qatar tale med en anklager fra Thailand og skabe et fælles rum, hvor de udveksler erfaringer.«
Han mener, at der er langt mellem snapsene, når det gælder om at lykkes med globale initiativer.
»Men når det sker, smager de rigtig godt.«
