Anklagemyndigheden: Straffesag bør genoptages efter ny dna-prøve

Anklagemyndigheden: Straffesag bør genoptages efter ny dna-prøve
12. maj 2020
Af Jens Fuglsang Edelholt

Anklagemyndigheden indstiller til Den Særlige Klageret, at en indbrudssag, hvor der er faldet dom i både byret og landsret, genoptages. Indstillingen sker, efter at en opgradering af en dna-prøve fra 10 dna-punkter til 16 dna-punkter giver et andet resultat end det, som blev anvendt under sagen.  

En straffesag om et indbrud bør genoptages, da en opgradering af en dna-prøve fra den dømte fra 10 dna-punkter til 16 dna-punkter har vist et andet resultat end det, som blev anvendt under sagen.

Statsadvokaten i København har indstillet, at sagen indbringes for Den Særlige Klageret, der afgør, om straffesager skal genoptages. Rigsadvokaten har tiltrådt statsadvokatens indstilling, og sagen vil efter aftale med forsvarsadvokaten i den pågældende sag snarest muligt blive forelagt for Den Særlige Klageret. 

Sagen drejer sig om et indbrud, hvor der ved Retten på Frederiksberg faldt dom i december 2018. Her blev en mand idømt 60 dages fængsel for indbruddet, og en del af sagens beviser var fundet af et dna-match på gerningsstedet, der sammenholdt med en profil i Det Centrale Dna-profilregister med 10-punkter gav et match med en sandsynlighed på mere end 1:1.000.000. 

I september 2019 stadfæstede Østre Landsret dommen. Efter ankedommen anmodede den beskikkede forsvarer i november 2019 om en ny dna-undersøgelse af den dømte lavet med 16 dna-punkter. Resultatet af den nye prøve viser, at resultaterne taler lige meget for og imod, at det undersøgte dna stammer fra den dømte frem for en tilfældig, anden person. Det ændrede resultat af dna-prøven medfører efter anklagemyndighedens vurdering, at der foreligger nye oplysninger af en sådan karakter, at Den Særlige Klageret bør se på, om sagen skal genoptages.  

Der er i sagen sket fejl hos politiet, som betyder, at resultaterne af den nye prøve, der var klar i slutningen af februar 2020, først i begyndelsen af maj er blevet bekendt for statsadvokaten. Den dømte har afsonet dommen. 

»Vi ser med stor alvor på en sådan sag. Derfor mener vi, at Den Særlige Klageret bør tage stilling til, om sagen bør genoptages. Derudover er det også særdeles beklageligt, at fejl hos politiet har betydet, at resultatet af den nye dna-prøve først er kommet frem mere end to måneder efter, at resultatet lå klar, og afsoning af dommen har fundet sted. Det må ikke ske,« siger statsadvokat Lise-Lotte Nilas.

Det kan tilføjes, at der ikke har været fejl i Det Centrale Dna-profilregister eller i den dna-erklæring, der blev fremlagt i sagen. Det fremgik endvidere af erklæringen, at sporet var typebestemt efter 16-punkter og personprofilen af den dømte efter 10-punkter.  

Rigspolitiet besluttede i oktober 2019 efter drøftelse med Rigsadvokaten at skærpe retningslinjerne for opdatering af de dna-referenceprofiler, der alene er typebestemt efter 10 dna-punkter. Denne typebestemmelse blev anvendt frem til 2012. Fra 2012 er der anvendt typebestemmelse efter 16 dna-punkter både for så vidt angår spor og personprofiler. 

Dermed skal der i sager, hvor der ved sammenhold med dna-profiler fra indhentede spor typebestemt efter 16-punkter (spor optaget fra november 2011) er hit til en dna-personprofil i dna-profilregistret med kun 10- punkter (profiler optaget før juni 2012), altid ske en opdatering af dna-personprofilen til 16 dna-punkter. Den opdaterede dna-personprofil skal herefter igen sammenholdes med de indhentede spor.

Derudover har Rigsadvokaten i december 2019 besluttet, at der skal udarbejdes nye, samlede retningslinjer for, hvordan dna bliver brugt i straffesager. Det skete på baggrund af drøftelser med Retsgenetisk Afdeling, Domstolsstyrelsen, Advokatrådet, Foreningen af Forsvarsadvokater, Danske Advokater og Rigspolitiet.

Rigsadvokaten vil nu tage stilling til, om denne konkrete sag giver anledning til yderligere tiltag.

 

For pressehenvendelser kontakt Jens Fuglsang Edelholt på tlf. 30334689