Det hører selvsagt med til godt anklagerarbejde at identificere, indsamle og følge op på tvivlsspørgsmål, der opstår i forbindelse med behandlingen af straffesager. Men det er ikke kun noget, der gælder, når den enkelte anklager behandler en konkret straffesag. Det er også noget, der gælder, når det handler om mere generelt at spotte udvalgte temaer, hvor der kan være behov for en generel afklaring i retspraksis. Derfor skal anklagemyndigheden ifølge rigsadvokat Ole Hasselgaard fremover som samlet organisation blive langt bedre til mere systematisk og aktivt at arbejde med, at der gennem retspraksis sker en afklaring mere generelt af spørgsmål om lovfortolkning, strafniveauer, bevisspørgsmål og processuelle temaer.

»Godt retsarbejde er ikke kun det, der foregår, når anklageren står i retten med den enkelte straffesag – det handler nemlig også om at bruge retsarbejdet til at spotte anklagerfaglige tvivlsspørgsmål, som det er relevant og nødvendigt at løse fremadrettet og mere generelt. Vi skal derfor helt enkelt være bedre til at være opmærksomme på udfordringer i relation til eksempelvis behovet for en mere klar sanktionspraksis på et bestemt område. Derfor indfører vi nu en ny model, hvor anklagemyndigheden på strategisk niveau kommer til at arbejde mere med de ting,« siger rigsadvokat Ole Hasselgaard.

Rigsadvokaten peger i den forbindelse også på, at Folketinget i de senere år har lovgivet om strafniveauet på centrale områder som vold, voldtægt og hensynsløs kørsel, men ifølge rigsadvokaten er det også vigtigt, at anklagemyndigheden på relevante områder selv arbejder for, at strafniveauer bliver udviklet, hvis der i lyset af samfundsudviklingen kan være grund til det. Og det kræver, at anklagemyndigheden påtager sig en mere aktiv rolle.

 »Vi har i anklagemyndigheden ikke været gode nok til at gå til domstolene og få prøvet strafniveauet på relevante områder. Jo mere vi selv udfylder den rolle, desto mindre vil det være nødvendigt for lovgiver at skride ind.  En vigtig opgave for anklagemyndigheden vil derfor være at holde øje med, om der som følge af blandt andet ændringer i kriminalitetsbilledet i samfundet er behov for at få domstolenes stillingtagen til strafniveauet for bestemte forbrydelser. Det kan være, at der opstår nye former for kriminalitet, eller at der sker en voldsom stigning på et område, som kan give grund til at se på straffen. Anklagemyndigheden skal også på eget initiativ være opmærksom på, om der samfundsmæssigt kan være ændringer i opfattelsen af en forbrydelse, som gør, at et strafniveau måske skal ændres. Anklagemyndigheden skal med andre ord have øje for, om et strafniveau måske ikke længere er ”tidssvarende” ud fra en mere almindelig opfattelse i samfundet,« siger rigsadvokat Ole Hasselgaard, der til eksempel nævner strafudmåling i sager om bombetrusler, hvor de senere års udvikling i det generelle trusselsbillede og i den alvorlige kriminalitet i Danmark og landene omkring os har medført en ændring i samfundets syn og reaktion på bombetrusler.

»Trusler om bombesprængninger skaber en betydelig frygt i befolkningen, ligesom den type trusler bliver behandlet af politiet og redningsmandskab med stor alvor og derfor ofte skaber voldsomme forstyrrelser både for enkeltpersoner og virksomheder. På den baggrund mente vi i anklagemyndigheden, at det var nødvendigt at få Højesterets stillingtagen til det generelle strafniveau i sager om bombetrusler. Derfor initiativankede vi en sag om bombetrusler, og Højesteret fandt, at der var grundlag for at skærpe den gældende praksis på området,« siger rigsadvokat Ole Hasselgaard.

Anklagemyndigheden har således allerede gennem flere år haft et fornyet blik på vores funktion med at ændre tingene gennem retspraksis. Men rigsadvokaten forventer, at vi fremover løfter os endnu mere, når det handler om på tværs af organisationen at identificere og arbejde strategisk med anklagerfaglige spørgsmål og områder, der har betydning for vores behandling af straffesager. Derfor lancerer Rigsadvokaten en ny model for systematisk arbejde med anklagerfaglige fokusområder.

»Vi har nu en klar strategi og model for vores arbejde med retspraksis. Kun på den måde vil vi være i stand til at være på forkant, når vi målrettet og systematisk udpeger emner, som vi oplever giver vanskeligheder eller skaber behov for afklaring rundt om i retssystemet. Ved selv at gå forrest får vi en reel mulighed for at løse problemerne selv,« siger rigsadvokat Ole Hasselgaard, der har skrevet et brev til landets politidirektører og statsadvokater, hvor han uddyber sine budskaber.

Sammen med den nye model har Rigsadvokaten udarbejdet en oversigt over emner og problemstillinger, som anklagemyndigheden vil arbejde målrettet med i det kommende år. På den aktuelle oversigt ’Anklagerfaglige fokusområder i retspraksis i 2016’ er der eksempelvis spørgsmål om samfundstjeneste, der er opstået, efter at der kom nye regler i 2015. Her er der behov for at anklagemyndigheden aktivt og systematisk arbejder for, at der på grundlag af de nye regler kommer en så klar og tydelig retspraksis som mulig om anvendelse af samfundstjeneste i forskellige situationer. Andre emner på oversigten er blufærdighedskrænkelse på internettet, hacking og såkaldt ransomware, hvor kriminelle kræver løsepenge for at frigive forurettedes oplysninger, som er blevet låst fast med en særlig computervirus. På de punkter er der på den ene eller den anden måde behov for at få udviklet en mere klar retspraksis.

Oversigten med de anklagerfaglige fokusområder er dynamisk og vil blive justeret løbende, efterhånden som de rejste spørgsmål bliver afklaret i retspraksis eller bliver besvaret på anden måde. Samtidig vil der naturligt opstå nye spørgsmål, som bør følges eller afklares. Hele anklagemyndigheden vil derfor få mulighed for at melde nye områder ind, der herefter vil indgå i en samlet, strategisk prioritering.

»Vi kan jo ikke løse alle problemer ligeså hurtigt, som de opstår. Men med vores nye model får vi et stærkt strategisk redskab, der i langt højere grad vil sikre, at anklagemyndigheden går forrest med aktivt at bidrage til at afklare tingene,« siger rigsadvokat Ole Hasselgaard.