Anklagemyndigheden opfyldte sine mål for 2014 på en række centrale målepunkter som effektivitet, sagsbehandlingstid og langvarige sigtelser. Kun omkring straffesager om økonomisk kriminalitet kniber det med at følge med.

Landets anklagere og deres administrative kolleger er mere effektive end forventet. På en række centrale områder har anklagemyndigheden mere end opfyldt sine mål. Det gælder blandt andet effektiviteten, sagsbehandlingstider og den gennemsnitlige længde på langvarige sigtelser. Det fremgår af Politiets og Anklagemyndighedens årsrapport 2014, som udkommer i dag.

Tallene viser, at anklagemyndigheden i 2014 arbejdede 7,2 procent mere effektivt end i 2011, hvor politiet og anklagemyndigheden indgik den nuværende flerårsaftale med Justitsministeriet. Målet for 2014 var 4 procents forbedring, men de 7,2 procent er dog heller ikke helt retvisende. For de omfatter et ekstraordinært stort antal sager om meldepligt for personer på tålt ophold. Trækker man de sager ud, har anklagemyndigheden i 2014 arbejdet 5,1 procent mere effektivt end i 2011, målt som pris pr. standardsag.

»Vi ser det som et tydeligt tegn på, at de lokale anklagemyndigheder i politikredsene fastholder et nødvendigt og stærkt fokus på effektive sagsgange. Samtidig har vi øget fokus på kvalitet i anklagemyndigheden, og blandt andet etableringen af de nye advokaturer og de lokale kvalitetsprojekter skal være med til at sikre, at vi opretholder en høj kvalitet i hele straffesagsbehandlingen,« siger statsadvokat Lennart Lindblom, der er leder af Administrationsafdelingen hos Rigsadvokaten.

Rigsadvokaten måler produktiviteten i anklagemyndigheden ved at vægte antallet af tiltaler, afgørelser, kendelser og domme i retssagerne, som anklagerne, politianklagerne og de administrative medarbejdere arbejder med.

De forskellige typer af sager indgår med hver deres vægt, udregnet efter en standard-voldssag, fordi mængden af arbejdet varierer fra en mindre sag om værtshusslagsmål til en kompleks sag om økonomisk kriminalitet. Produktiviteten, målt som pris pr. vægtet sag, fås ved at sammenholde forbruget af lønkroner med antallet af vægtede sager.

Den nuværende opgørelsesmetode blev lavet forud for den politiske flerårsaftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi, som udløber ved udgangen af 2015. Rigsadvokaten er for tiden sammen med politikredsene ved at se på, om der på grundlag af de seneste års erfaringer er anledning til at justere opgørelsesmetoden.

»På den lidt længere bane skal vi også have set på, hvordan vi mere systematisk kan måle på kvaliteten i anklagemyndighedens opgavevaretagelse. Det vil både kunne give os et bedre grundlag for at sætte ind på de områder, hvor der er behov for et kvalitetsløft, og det vil samtidig kunne bidrage til, at der er et mere samlet fokus på både kvalitet og produktivitet i mål- og resultatstyringen i anklagemyndigheden,« fortsætter Lennart Lindblom.

Kortere sagsbehandlingstid – også for langvarige sigtelser

Også omkring sagsbehandlingstider klarede politiet og anklagemyndigheden sig over forventning. Her lød målet, at man i politikredsene i mindst 60 procent af sagerne skulle rejse tiltale eller slutte sagen senest 60 dage efter sigtelserne. I 2014 var det tilfældet i 61 procent af sagerne.

»Det er en fremgang på et procentpoint i forhold til 2013, og det er faktisk ret meget, når man tænker på, at anklagemyndigheden rejser tiltale eller træffer en anden afgørelse i ca. 117.000 straffelovssager om året,« siger statsadvokat Lennart Lindblom.

En tredje målsætning knytter sig til de langvarige sigtelser, og dette mål opfyldte anklagemyndigheden også til fulde. Her lød målet, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid fra sigtelse til tiltale på de 20 procent ældste sigtelser mindst skulle ned på 450 dage i 2014. Men politiet og anklagemyndigheden nedbragte den gennemsnitlige tid til 396 dage.

»Det ser voldsomt ud, men det skyldes, at vi fastlagde målsætningen for 2014 i oktober 2013, hvor den gennemsnitlige tid lå på 459 dage. Frem til årsskiftet 2013/14 fik vi tiden ned på 406 dage. Men selv i forhold til årsskiftet har vi altså forbedret os med yderligere 10 dage,« siger Lennart Lindblom.

Forstærket indsats omkring økonomisk kriminalitet

Arbejdet med straffesager om økonomisk kriminalitet udgør fortsat et ømt punkt for politiet og anklagemyndigheden. Det gælder såvel i de store som mindre sager om økonomisk kriminalitet, hvor anklagemyndigheden kun delvist opfyldte sine mål.

I de mindre sager om økonomisk kriminalitet var ambitionen, at anklagemyndigheden i mindst 57 procent af sagerne havde rejst tiltale eller sluttet sagen inden for seks måneder efter anmeldelse. Det lykkedes dog kun i 54 procent af sagerne. Til gengæld nedbragte anklagemyndigheden den gennemsnitlige sagsbehandlingstid fra anmeldelse til tiltale eller anden afgørelse til 264 dage. Her lød målet på 285 dage.

»I 2015 vil vi rette yderligere fokus på en styrket indsats og kompetenceudvikling i forhold til behandlingen af sager om økonomisk kriminalitet. Det gælder både de sager om økonomisk kriminalitet, der behandles af Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK), og de sager, der behandles i politikredsene,« siger Lennart Lindblom.

Sydøstjylland: Anklagere arbejder tæt og tidligt sammen med politiet

Hos anklagemyndigheden ved Sydøstjyllands Politi genkender chefanklager Jan Østergaard tendenserne. Anklagemyndigheden i kredsen er en af de mest effektive: 7 procent mere effektiv end gennemsnittet.

»Medarbejderne arbejdede stenhårdt i 2014. Vi havde og har en række anklagere og en administrativ medarbejder på barsel, og alligevel producerede vi det samme som i 2013, endda med en lidt mindre bevilling,« siger Jan Østergaard.

Han tilskriver også resultatet et tæt og tidligt samarbejde med politiet omkring store tyveri- og bedragerisager med 100 eller flere lovovertrædelser.

»Vi har en fast samarbejdsform, hvor vores advokaturchefer tidligt taler med deres lederkolleger i politiet. På den måde kan vi spotte de store sager og sætte de helt rigtige anklagere på fra starten. Dermed får vi det rigtige antal sigtelser, overholder fristerne og får en kvalitet, så langt de fleste af sagerne holder til domfældelse,« siger chefanklager Jan Østergaard.

Sagerne om økonomisk kriminalitet udgør dog også et problem for den sydøstjyske kreds. Det skyldes især, at sager om bedrageri via nettet stiger ret kraftigt.

»I 2014 har vi fået markant flere anmeldelser om bedrageri, blandt andet omkring nethandel. Så nu har vi cirka tre gange så mange verserende sager som for to år siden. Det er ofte kriminalitet for små beløb, og vi antager, at der er meget professionelle folk involveret,« siger Jan Østergaard.