Nyheder fra anklagemyndigheden

Nyheder fra anklagemyndigheden

Rigsadvokaten ønsker pædofilisag for Højesteret 13-10-2016

Anklagemyndigheden vil have Højesteret til at tage stilling til, om en dømt seksualforbryder skal i forvaring. Rigsadvokaten indbringer pædofilisag fra Østjylland for Procesbevillingsnævnet.

Statsadvokat stopper terrorsag 11-10-2016

Straffesagen stopper mod fire mænd, der for to uger siden blev frikendt for at have medvirket til Omar El-Husseins terroranslag i København i februar 2015. Statsadvokaten i København har besluttet, at anklagemyndigheden ikke vil anke byrettens dom til landsretten.

Anklager mistænkt for embedsmisbrug – efterforskning overdraget til politiklagemyndighed 06-10-2016

En anklagers optræden under en landsretssag om hashhandel på Pusher Street bliver nu efterforsket. Sagen er overdraget til Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP).

Nu skal GPS-observation fremgå af politirapporten 06-10-2016

Rigsadvokaten opdaterer nu retningslinjerne for politiets rapporter om teknisk observation. Fremover skal det altid fremgå af politirapporten, om observation af en mistænkt er sket med det blotte øje eller ved teknisk hjælp.

Ikke grundlag for at indlede efterforskning mod Cheanne Bo Nielsen 06-10-2016

Statsadvokaten i Viborg har i dag besluttet ikke at indlede efterforskning mod Cheanne Bo Nielsen for overtrædelse af straffelovens § 266 b i forbindelse med hendes tale på Dansk Folkepartis årsmøde i Herning den 17. september 2016

Statsadvokat standser efterforskning mod politimand i chikanesag 23-09-2016

Statsadvokaten i Viborg har standset videre efterforskning i en udløber af den såkaldte ”Chikanesag fra Mariager”. En anmeldt politimand har ikke optrådt strafbart, men det var i strid med retsplejeloven, at han undlod at skrive rapport om en afhøring.

Dømt for groft bedrageri i olievirksomhed 22-09-2016

Det var bevidst, systematisk og gennemtænkt, da direktøren i en dansk olievirksomhed bedragede sin kunde for 24 millioner kroner.

»Jeg troede, jeg skulle være advokat« 02-09-2016

Udover at være en ualmindelig lun og solrig sensommerformiddag minder denne torsdag umiddelbart om de fleste andre. Og så alligevel ikke. I Københavns Byrets sal 1 er en spektakulær manddrabssag nemlig i fuld gang. Og ikke nok med det, så er det intet mindre end 20 anklagere, der forelægger, afhører vidner og procederer skyld og straf. Anklagemyndighedens Sommerskole er i gang.