Nyheder fra anklagemyndigheden
Anklagemyndigheden opfyldte sine mål for 2014 på en række centrale målepunkter som effektivitet, sagsbehandlingstid og langvarige sigtelser. Kun omkring straffesager om økonomisk kriminalitet kniber det med at følge med.
Vicestatsadvokat Alessandra Giraldi er valgt som vicepræsident i Consultative Council of European Prosecutors under Europarådet. Ifølge hende selv er valget et udtryk for international anerkendelse af den danske anklagemyndighed.
Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) har med en kendelse fra Københavns Byret lukket en dansk netbutik, som solgte ulovlige slankepiller.
En 43-årig dansk mand blev tirsdag morgen anholdt som led i en omfattende, international aktion med koordinerede ransagninger og anholdelser i 12 europæiske lande. Den anholdte er under mistanke for at have forbindelse til et netværk, der gennem længere tid har været efterforsket for systematisk svindel med moms for flere hundrede millioner euro i såkaldte momskarruseller.
Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) har stoppet videre efterforskning i en anmeldt sag om kursmanipulation mod Danske Bank A/S og Realkredit Danmark A/S samt fire ansatte.
Der bliver ingen straffesag mod den 27-årige århusianske mand, der efter terrorattentaterne i København skrev ”Vi er alle Omar” og ”JE SUIS Omar” på sin facebook-profil.
Sommerskolen fjernede enhver tvivl. I februar stod Jannik Rasmussen for første gang på egne ben i Retten i Glostrup som anklager.
Anklagemyndigheden stopper nu straffesagen mod 11 tidligere ansatte og forstanderen ved opholdsstedet Solhaven, der for nylig blev frikendt for alle anklager om mishandling.