Engang var teknisk observation, såsom GPS, så nyt, at de kriminelle ikke vidste, politiet havde teknologien til rådighed i efterforskningen. I dag er tiden en anden, og det er blevet almindelig kendt, at politiet kan anvende teknisk observation i efterforskningen. Derfor opdaterer Rigsadvokaten nu sine retningslinjer på området.

Indtil nu har politiets brug af GPS-observation været hemmeligholdt i de retssager, hvor oplysningerne ikke har haft nogen bevismæssig betydning for sagen. F.eks. hvis beviset i sagen har været narkotika eller våben fundet ved ransagning af en bil. Formålet med hemmeligholdelsen har været at beskytte politiets efterforskningsmetoder, oplyser statsadvokat Jens Røn fra Rigsadvokaten:

»Hidtil har det været nok for politiet at notere, at der har været foretaget observation, uden at specificere om det er sket med det blotte øje eller med teknisk hjælp. Tiden er i dag en anden, GPS er mere udbredt, og det er kendt, at politiet har teknologien. Derfor har vi opdateret retningslinjerne om, hvordan politiet skal skrive rapporter om observationer.«

Selvom politiets brug af teknisk observation er blevet kendt af det kriminelle miljø, er GPS’en stadig et effektivt efterforskningsværktøj, oplyser Rigspolitiet.

Rivende teknologisk udvikling

Siden 1989 har politiet haft adgang til forgængeren for GPS’en, de såkaldte Beacon-anlæg, der udsendte radiosignaler, som politiet kunne spore med specialbyggede biler. Torben Christiansen, der i dag er politikommissær i Nationalt Efterforskningscenter (NEC), var tidligere chef for Rejseholdets observationsafdeling:

»Det første anlæg til teknisk observation var fuldstændig som i den gamle James Bond-film Goldfinger fra 1964. Den film er lavet, før anlægget blev opfundet, men det var sådan, det virkede. Man havde antennerne indbygget i taget på bilen og havde så en rød prik på skærmen, som vi lå og kørte efter. Det var radiosignaler, der blev udsendt, og så var man typisk to biler, der lavede en krydsspejling. Det var ikke sådan lige at lave, men da vi fik det dengang, var det fantastisk,« fortæller han.

Radiosignalerne rakte kun omkring 1.000 meter, så det var vigtigt, at den mistænkte ikke kom for langt væk.

»Derfor fik vi også nogle fantastiske biler, der kunne køre rigtig stærkt,« siger Torben Christiansen og afslører, at det ikke var Aston Martins DB5, men en Volkswagen Passat i en stationcar-udgave.

GPS blev banebrydende

Så kom GPS’en. Udviklet af blandt andre NASA og i starten forbeholdt det amerikanske forsvar. Da Rejseholdets observationsafdeling i 1999 som de første i dansk politi fik adgang til GPS-teknologien, var det en banebrydende efterforskningsmetode, der internt i politiet mødte stor begejstring:

»De kriminelle havde simpelthen ikke fantasi til at forestille sig, at politiet var foran. Derfor var risikoen for at blive afdækket også lig nul. Dengang var der jo ikke engang kommet GPS i almindelige biler endnu, så de kriminelle anede ikke, vi havde dem. Det var først efter årtusindeskiftet, at GPS kom til private, så i starten var det helt unikt,« siger Torben Christiansen.

Udover den mindre risiko for at blive afsløret i sin observation, var GPS-teknologien langt billigere end den klassiske skygning. GPS’erne var stort set en engangsudgift og er et efterforskningsværktøj, som politiet stadig har stor gavn af:

»Selvom de kriminelle miljøer ved, at GPS’en er en del af vores værktøjskasse, er redskabet stadig enormt effektivt. Selv de mest hærdede kriminelle går ikke dagligt og tjekker, om der nu er sat en usynlig sender på bilen,« siger Torben Christiansen.

For yderligere oplysninger kontakt kommunikationskonsulent Simon Gosvig på 72 68 90 54.