Banker og spiludbydere indberetter mange flere mistanker om hvidvask

Banker og spiludbydere indberetter mange flere mistanker om hvidvask

22. maj 2016

Antallet af underretninger om mulig hvidvask steg 115 procent i 2015, og især spiludbyde-re og banker fattede mistanker. Vekselbureauer burde underrette meget mere, mener Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet.

 

15.619 gange underrettede medarbejdere hos blandt andre banker, spiludbydere og penge-overførselsfirmaer i 2015 om, at kunder muligvis forsøgte at vaske sorte penge hvide.

Dermed blev 2015 et rekordår for Hvidvasksekretariatet i Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK), også kendt som Bagmandspolitiet. I forhold til 2014 steg antallet 115 procent.

»Det viser, at mange, især blandt pengeinstitutterne, tager hvidvask alvorligt. Det er meget værdifuldt for samfundet, for underretningerne gør det sværere for kriminelle at høste deres udbytter. Underretningerne hjælper politiet, både ved igangværende efterforskning og som afsæt for ny efterforskning,« siger statsadvokat Morten Niels Jakobsen.

»Der kan være flere årsager til stigningen, som især spiludbydere og banker står for, men ge-nerelt ses der et øget fokus på hvidvask i den private sektor, hvilket er meget værdifuld for både Hvidvasksekretariatet og samfundet, idet underretninger om hvidvask er et effektivt redskab i bekæmpelse af kriminalitet,« fortæller statsadvokat Morten Niels Jakobsen.

Hvidvasksekretariatet sendte således sidste år 1.073 efterretningsrapporter til politikredsene og andre myndigheder. Desuden sendte sekretariatet 782 rapporter til en visitationsenhed for sager om kædesvig.

»Underretningerne fører både til efterforskning hos politiet og til undersøgelser hos andre myndigheder, især hos SKAT. Vi har et tæt samarbejde med SKAT,« siger statsadvokat Morten Niels Jakobsen.

Vekselkontorer, advokater, revisorer og ejendomsmæglere bør underrette mere

Nogle brancher er dog ikke så stærkt repræsenterede i nedenstående opgørelse. Dette gælder især vekselkontorer, der kun tegner sig for ca. 3 procent af underretningerne.

»Det er ikke et retvisende billede af den hvidvask, som vi mener, at der finder sted,« siger statsadvokat Morten Niels Jakobsen.

Han peger på, at nogle vekselkontorer ikke efterlever hvidvaskloven.

»I aktuelle sager har kontorer begået hæleri eller forsøgt på det. Dermed har de brudt den tillid, som hvidvasksystemet bygger på. Dommene viser, at sagerne betragtes som meget alvorlige, og at samfundet ikke tolererer de tillidsbrud,« siger statsadvokat Morten Niels Jakobsen. 

I januar 2016 idømte Københavns Byret en direktør og en ansat hver seks års fængsel og vekselbureauet en bøde på 92 millioner for hvidvask af 184 millioner kr. Dommen er anket til landsretten. I andre sager er vekselbureauer idømt store bøder for ikke at kræve legitimation af kunder og for at undlade at undersøge og indberette transaktioner.

Hvidvasksekretariatet har fokus på at højne opmærksomheden på forpligtelserne efter hvidvaskloven i de brancher, der fortsat ikke er så stærkt repræsenterede i opgørelsen over afgivne underretninger. Blandt disse brancher kan også nævnes advokater, revisorer og ejendomsmæglere.

»Det er et opmærksomhedspunkt, at der ikke er sket en stigning i antal underretninger blandt advokater, revisorer og ejendomsmæglere. Vi vil fremover nøje følge udviklingen af indberetningerne fra disse vigtige samfundsaktører,« siger statsadvokat Morten Niels Jakobsen.

Antal underretninger fra 2012 til 2015, fordelt på grupper af underretningspligtige:

 

Yderligere oplysninger om Hvidvasksekretariatets aktiviteter i 2015 kan findes i den netop offentliggjorte rapport

"Hvidvasksekretariatets og Sporingsgruppens aktiviteter i tal 2015 (opdateret version, 24.05.2016)".

Henvendelser i relation til pressemeddelelsen eller rapporten kan ske til statsadvokat Morten Niels Jakobsen
på tlf.: 22 14 66 48.