Mød en dommer

Ved behandlingen af straffesager kan der medvirke både juridiske dommere og lægdommere (domsmænd og nævninge). Lægdommere er borgere, der ikke er jurister, og som for 4 år ad gangen bliver udtaget til at medvirke som dommer ved straffesagers behandling i retten. Lægdommerne virker på lige fod med de juridiske dommere, når retten skal tage stilling til, om en tiltalt er skyldig eller uskyldig i den rejste tiltale, og afgøre hvilken straf han eller hun eventuelt skal have.

Dommernes overvejelser og drøftelser foregår i et særskilt lokale. Dette kaldes voteringen.

En juridisk dommer er retsformand. Det er retsformandens opgave at føre ordet på rettens vegne og lede retsmødet.

Domsmandssager

Byretten behandler straffesager som domsmandssager, hvis den tiltalte nægter sig skyldig, og anklageren kræver fængselsstraf eller frakendelse af rettigheder, for eksempel frakendelse af retten til at drive en bestemt slags virksomhed. Byretten består da af den juridiske dommer og to domsmænd.

Landsretten behandler ankesager som domsmandssager, når der har medvirket domsmænd i byretten. Landsretten består da af tre juridiske dommere og tre domsmænd.

Nævningesager

Visse sager bliver behandlet som nævningesager. En sag er en nævningesag, når anklagemyndigheden mener, at straffen skal være fængsel i fire år eller derover. Det vil derfor ofte være større sager, hvor der er tale om meget alvorlig kriminalitet, for eksempel drabssager. Sagerne bliver behandlet i byretterne, hvor retten består af tre juridiske dommere og seks nævninge.

Landsretten behandler ankesager som nævningesager, når der har medvirket nævninge i byretten. Landsretten består da af tre juridiske dommere og ni nævninge.