»Vi har nu lavet det første overblik og kan konstatere, at der ikke tegner sig et tydeligt mønster af, hvilke dispositioner der bliver klaget over. Vi kan ud fra tallene se, at de overordnede myndigheder i langt de fleste sager er enige i politikredsenes afgørelser,« siger Rigspolitiets koncernstyringsdirektør Thomas Østrup, og henviser til, at kun 12 af de i alt 210 klager, som er påklaget til Rigspolitiet og de regionale statsadvokater, er blevet omgjort, mens 10 er blevet delvist omgjort.

Thomas Østrup fortsætter: »Vi følger løbende med, og hvis vi bliver opmærksomme på, at der er forbedringsmuligheder på et område, tager vi dialogen med politikredsene.«

Under gennemgangen af klagesagerne har Rigspolitiet og de regionale statsadvokater blandt andet som følge af mediemæssig opmærksomhed, haft særligt fokus på, om borgeren har anført, at politiet har forskelsbehandlet vedkommende på grund af dennes etnicitet. Hverken Rigspolitiet eller de regionale statsadvokater har ved gennemgangen af klagesagerne fra 2018 identificeret klager over forskelsbehandling på grund af etnicitet.

Flere tal fremadrettet

Det første overblik over klagesager indeholder kun de afgørelser, der er påklaget til og afgjort af Rigspolitiet og de regionale statsadvokater. Det betyder, at den store mængde dispositionsklager, som er afgjort i politikredsene og ikke er blevet påklaget, ikke er med i det første overblik. Det vil de være, når overblikket udgives næste gang i 2020. 

Statsadvokat Rasmus Kieffer-Kristensen supplerer: »Vi håber, at overblikket kan være et redskab til at skabe mere åbenhed om klager, og samtidig hjælpe politiet til at blive endnu bedre i mødet med borgerne. «

Overblikket kan læses her.