Nyheder fra anklagemyndigheden
Siden 2013 har anklagemyndigheden hvert år afholdt en uges sommerskole for jurastuderende. Sommerskolen er bygget op omkring praksisnære temaer, så de jurastuderende kan prøve kræfter med anklagerarbejdet. Men i lyset af Covid-19 situationen er det besluttet at aflyse årets sommerskole.
En 57-årig mand er fredag blevet anholdt i København. Han er mistænkt for uberettiget at forsøge at få udbetalt lønkompensation for en lang række medarbejdere i forskellige selskaber.
Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet har nu modtaget 20 anmeldelser fra Erhvervsstyrelsen og Hvidvasksekretariatet om mulig snyd for mere end syv mio. kroner med de statslige hjælpepakker. Hvidvasksekretariatet har samtidig modtaget 133 underretninger fra danske pengeinstitutter om mistænkelige forhold i relation til hjælpepakkerne.
Anklagemyndigheden indstiller til Den Særlige Klageret, at en indbrudssag, hvor der er faldet dom i både byret og landsret, genoptages. Indstillingen sker, efter at en opgradering af en dna-prøve fra 10 dna-punkter til 16 dna-punkter giver et andet resultat end det, som blev anvendt under sagen.
To svenske statsborgere er blevet tiltalt for at have bragt en bombe til sprængning i august 2019 ved Skattestyrelsen i København. De er bl.a. tiltalt efter straffelovens § 114 a, der omhandler terrorlignende handlinger og giver mulighed for forhøjet straf.
Den nuværende situation med COVID-19 betyder, at forekomsten af økonomisk it-relateret kriminalitet stiger og at nye kriminalitetsmuligheder opstår. SØIK. Skattestyrelsen og Erhvervsstyrelsen indleder nu et øget samarbejde om at bekæmpe svindel.
Rigsadvokaten har i løbet af 2019 implementeret en ny tilsynsmodel, som sætter rammen for tilsynet med politiets og anklagemyndighedens behandling af straffesager.
Tidligere direktør og stifter af lampevirksomheden Hesalight er i landsretten idømt syv års fængsel for at have begået meget alvorlig økonomisk kriminalitet.