Nyheder fra anklagemyndigheden
Et år og tre måneders fængsel og frakendelse af retten til at være advokat lød byrettens dom på, da en 59-årig advokat i går blev dømt for groft skyldnersvig for flere millioner kroner.
For første gang nogensinde topper Anklagemyndigheden listen over offentlige arbejdspladser, som landets jurastuderende drømmer om at arbejde for. Rigsadvokat Jan Reckendorff glæder sig over resultatet og roser medarbejderne for at være gode ambassadører for myndigheden.
En tidligere ansat i Socialstyrelsen er i dag af SØIK blevet tiltalt for groft bedrageri, embedsmisbrug og dokumentfalsk.
Rigspolitiet og Rigsadvokaten udgiver nu det første overblik over klager over politiets dispositioner. Overblikket, som fremover kommer årligt, skal sikre gennemsigtighed og en løbende og systematisk opfølgning på borgernes klager over politiet.
Der blev i 2018 indberettet i alt 35.768 underretninger til Hvidvasksekretariatet hos Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK). Det er en stigning på 44 pct. i forhold til året før.
En 45-årig kvinde mistænkt for hvidvask af ca. 105 millioner kroner er blevet varetægtsfængslet, efter at hun er blevet sigtet for en ny paragraf i straffeloven. Det er første gang at Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) rejser sigtelse efter en ny paragraf, der markant skærper kursen i arbejdet med bekæmpelse af hvidvask.
Syd- og Sønderjyllands Politi har torsdag den 14. marts sigtet en 16-årig dreng, der er elev på Rørkjær Skole Urban i Esbjerg, for at have delt en video af et drab på en ung kvinde i Marokko.
Østjyllands Politi har samlet og gennemgået 118 henvendelser fra hele landet vedrørende deling af en video af et drab på en kvinde i Marokko. Det har nu ført til sigtelse af i alt 14 personer.