Teledata kan igen bruges i straffesager

Teledata kan igen bruges i straffesager
16. oktober 2019
Af Jens Fuglsang Edelholt

Fra den 19. oktober 2019 kan teledata igen bruges som bevis i straffesager.

Anklagere kan igen fra 19. oktober 2019 bruge teledata som bevis i straffesager ved hovedforhandlinger og varetægtsfængslinger.

Den 18. august 2019 indførte rigsadvokaten et midlertidig stop for brug af teledata. I et brev udsendt til alle anklagere i dag har rigsadvokaten oplyst, at det midlertidige stop for brug af teledata i straffesager ikke bliver forlænget. 

»Med den viden vi nu har, og med de tiltag og nye retningslinjer, der er lavet, står vi et helt andet sted end for to måneder siden. Derfor er det også retssikkerhedsmæssigt forsvarligt, at teledata nu igen bliver brugt af anklagerne ude i retterne,« siger rigsadvokat Jan Reckendorff.

Baggrunden for det midlertidige stop var, at nye oplysninger om fejl i teledata, herunder fejl i rådata, havde sat nye alvorlige spørgsmålstegn ved kvaliteten af de teledata, som anklagemyndigheden anvendte i straffesager. 

Under det midlertidige stop er der gennemført en ekstern undersøgelse af politiets brug af teledata i straffesager, og udarbejdet et uvildigt notat om opmærksomhedspunkter, som politi, anklagere, forsvarere og dommere fremover vil få udleveret, når teledata anvendes i straffesager. 

I tilknytning til redegørelsen i teledata-sagen er der desuden lanceret en række nye tiltag, der skal genskabe tilliden til politiets brug af tekniske efterforskningsmidler og beviser.  

På baggrund af undersøgelsen, notatet, redegørelsen og de nye tiltag har anklagemyndigheden udarbejdet nye retningslinjer om anvendelse af teledata i straffesager. Retningslinjerne fremgår af et nyt afsnit i den såkaldte Rigsadvokatmeddelelse. 

»Det er afgørende, at anklagere, forsvarere og domstole nu har et fælles grundlag at stå på, og at mulige fejl og usikkerheder bliver lagt åbent frem.  Det handler ikke om, at teledata skal være 100 procent fejlfri, for det er de ikke. Men vi skal kende usikkerhederne og være i stand til at håndtere dem. Derfor er nye retningslinjer vigtige,« siger Jan Reckendorff.    

Anklagemyndigheden vil anmode domstolene om hurtigst muligt at beramme de sager, der har været udsat som følge af det midlertidige stop. Allerede berammede sager vil som udgangspunkt kunne gennemføres som planlagt. Der kan dog i den første tid være enkelte sager, der må udsættes eksempelvis for at udføre fornyet kvalitetskontrol eller med henblik på tilrettelæggelse af bevisførelsen. Desuden kan der være sager, som vil kræve mere tid i retten. 

 

Fakta:

Af de nye retningslinjer fremgår det blandt andet:

  • at politiet skal udvise særlig opmærksomhed ved gennemgangen, kontrollen og brugen af teledata i forhold til potentielle fejlkilder og usikkerheder,
  • at det uvildige notat, der er udarbejdet om særlige opmærksomhedspunkter ved anvendelse af teledata, altid skal indgå i sagen, så det sikres, at forsvareren og retten er bekendt med de fejlkilder og usikkerheder, der kan være ved anvendelsen af de pågældende data, 
  • at politiet, inden straffesagen afleveres til anklagemyndigheden, skal udarbejde en rapport, der bl.a. bør beskrive den kvalitetskontrol, der er foretaget vedrørende teledata i sagen, og om der er fejlkilder og usikkerheder i teledata, som vurderes at være særligt relevante i sagen,
  • at anklageren skal gennemgå kvalitetsrapporten og bl.a. overveje behovet for supplerende efterforskningsskridt, 
  • at anklageren skal overveje at afsætte yderligere tid til dokumentation af teledata og behandling af indsigelser mv. i retten, 
  • at dokumentation af teledata i vidt omfang skal basere sig på rådata, 
  • at de relevante dele af det uvildige notat i fornødent omfang skal dokumenteres i retten, og
  • at supplerende bevisførelse, f.eks. dokumentation af masteplaceringer, afhøring af efterforskere, teleanalytikere og/eller sagkyndige vidner, skal overvejes i bl.a. de mere komplicerede sager.


Pressehenvendelser kan ske til Jens Fuglsang Edelholt på tlf. 30 33 46 89