Dna-sager bliver gennemgået

Dna-sager bliver gennemgået
29. juni 2020
Af Jens Fuglsang Edelholt

Rigsadvokaten og Rigspolitiet har besluttet at gennemgå omkring 3.450 sager, hvor der er sket fældende afgørelse med en dna-sporprøve, der er typebestemt efter 16 dna-systemer, mens personprofilen er optaget i dna-profilregistret med 10 dna-systemer, og hvor der ikke efterfølgende er lavet en opgradering af dna-profilen.

Rigsadvokaten og Rigspolitiet har besluttet at iværksætte en gennemgang af en række straffesager med fældende afgørelse, hvor dna har indgået som bevis.

I alt vil omkring 3.450 straffesager, som vedrører 3.430 personer, blive gennemgået. Der er tale om sager, hvor dna-profilen for det fundne spor er typebestemt efter 16 dna-systemer, mens dna-profilen for personen i dna-registret er typebestemt efter 10 dna-systemer. Gennemgangen skal identificere sager, hvor der er sket domfældelse, og hvor dna-beviset indgår i begrundelsen for domfældelsen.

»Dna er et vigtigt bevis i mange sager. Vi har nu haft en konkret sag, hvor det ser ud til, at en person kan være uskyldig dømt. Den har anklagemyndigheden bedt om at få genoptaget hos Den Særlige Klageret. Nu kigger vi for en sikkerheds skyld på, om der skulle være andre, lignende sager,« siger rigsadvokat Jan Reckendorff.

Han understreger, at der normalt ikke vil være grundlag for i øvrigt at gennemgå allerede afgjorte sager, fordi efterforskningsmetoderne har udviklet sig, eller fordi der er kommet nye til. Den konkrete sag har imidlertid kun kunnet opstå, fordi der efter de tidligere retningslinjer ikke var krav om, at der i alle sager, hvor en mulig mistænkt var identificeret på baggrund af et hit i dna-profilregisteret baseret på en dna-profil med 10 dna-systemer, skulle ske en opgradering af dna-personprofilen til 16 dna-systemer. 

»Da jeg samtidig ikke kan afvise, at der kan være flere sager, hvor en supplerende undersøgelse på 16 dna-systemer vil kunne gøre en forskel for skyldvurderingen, har jeg sammen med Rigspolitiet besluttet, at vi gennemgår de domme, hvor dna er indgået i begrundelsen for domfældelsen,« siger Jan Reckendorff. 

Gennemgang sker i politikredsene
Gennemgangen af sagerne sker på baggrund af en konkret straffesag, hvor en person er blevet dømt for indbrud på baggrund af blandt andet et dna-bevis, men hvor en supplerende dna-analyse efterfølgende viste, at den dømte formentlig er uskyldig. 

Det drejer sig om sager, hvor sporprøven er typebestemt efter oktober 2011, mens personprofilen er optaget i dna-profilregisteret før juni 2012, og hvor der ikke efterfølgende er foretaget en opgradering af dna-profilen.

Gennemgangen af sagerne skal ske i de politikredse, hvor sagerne hører til. Det forudsættes, at politikredsene gennemgår verserende sager og sager med fældende afgørelse, hvor straffen endnu ikke er udstået, hurtigst muligt. Herefter prioriteres sagerne med fældende afgørelse efter sagens alvor. Ved fældende afgørelser, hvor dna-erklæringer har været fremlagt i retten, og hvor dna-beviset indgår i begrundelsen for domfældelsen, vil politikredsen skulle anmode Retsgenetisk Afdeling om en supplerende undersøgelse af personprofilen på 16 dna-systemer.

Viser den supplerende undersøgelse på 16 dna-systemer, at den bevismæssige vægt af dna-beviset (likelihood-kvotienten) er mindre end efter den tidligere undersøgelse, eller ændres konklusionen i øvrigt, vil politikredsene skulle forelægge sagen for den regionale statsadvokat med en begrundet indstilling om, hvorvidt sagen bør genoptages. Politikredsen vil i dette tilfælde endvidere skulle orientere forsvareren om resultatet af den supplerende undersøgelse.

Forsvareren forudsættes derimod ikke orienteret, hvis resultatet af den supplerende undersøgelse er enslydende med resultatet af den tidligere undersøgelse, eller hvis resultatet af den supplerende undersøgelse styrker dna-beviset.Politikredsene vil skulle afrapportere månedsvis til Rigspolitiet om fremgangen i sagsgennemgangen. 

Det er forventningen, at Retsgenetisk Afdeling senest den 31. oktober 2020 vil være anmodet om en supplerende undersøgelse på 16 dna-systemer i alle de sager, hvor en sådan supplerende undersøgelse er relevant. 

Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at forudsige, hvornår der kan være taget endelig stilling i alle sagerne, da det bl.a. vil afhænge af, i hvor mange sager der skal udarbejdes en supplerende undersøgelse på 16 dna-systemer.

Det er i øvrigt vigtigt, at der blandt straffesagens aktører er tilstrækkelig viden om dna-beviset og dets begrænsninger. Med bistand fra Retsgenetisk Afdeling ved Københavns Universitet har Rigsadvokaten derfor udarbejdet nye retningslinjer om dna-beviset i straffesager. Retningslinjerne, der blev offentliggjort i slutningen af maj 2020, adresserer bl.a. de mere generelle problemstillinger, som politi, anklagere, forsvarere og dommere skal være opmærksomme på, når dna anvendes i efterforskningen og som bevis i straffesager.

Læs ”Orientering om gennemgang af konkrete sager med dna-bevis” fra Rigsadvokaten og Rigspolitiet til Justitsministeriet

Se de nye retningslinjer for dna-beviset i straffesager 

 

For pressehenvendelser kontakt Jens Fuglsang Edelholt på tlf. 30334689