»Forbrydelse må ikke kunne betale sig«
2015 blev endnu et år, hvor den målrettede indsats med at opspore og inddrive værdier hos de kriminelle gav gode resultater. Sporingsgruppen har i løbet af 2015 beslaglagt værdier for i alt 1,89 milliarder kroner, hvoraf de 1,77 milliarder kroner relaterer sig til sagen om refusion af udbytteskat. Det fremgår af nye tal, der i dag offentliggøres af Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK).
Udsigten til at opnå et økonomisk udbytte er ofte motivet bag en forbrydelse. Der findes talrige eksempler på personer, der er villige til at risikere en fængselsstraf for at opnå en økonomisk gevinst.
Derfor er det ifølge chefen for Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK), statsadvokat Morten Niels Jakobsen, ikke altid tilstrækkeligt ”bare” at straffe lovovertræderen med en fængselsstraf.
Lovovertræderen skal samtidig have frataget udbyttet fra forbrydelsen.
Eller sagt med andre ord: »Forbrydelse må ikke kunne betale sig.«
»Det er et afgørende led i indsatsen mod kriminalitet, at et eventuelt økonomisk udbytte bliver opsporet og konfiskeret. Det er stødende, hvis en domfældt efter endt afsoning kommer ud til et liv i ”sus og dus”, fordi udbyttet fra den begåede kriminalitet ikke er blevet fundet og inddrevet,« siger statsadvokat Morten Niels Jakobsen.
I perioden op til rekordåret 2015 havde Sporingsgruppen, der er en specialenhed i SØIK, i alt foretaget beslaglæggelser på godt 400 millioner kroner svarende til ca. 50 millioner kroner pr. år.
Det svarer til, at hver medarbejder af specialenhedens medarbejdere i gennemsnit har opsporet 10 millioner kroner om året.
»Det har naturligvis stor samfundsmæssig betydning at hente penge retur til skatteborgerne, frem for at pengene havner i lommerne på de kriminelle,« siger statsadvokat Morten Niels Jakobsen.
Sporingsgruppens opgaver
Som en konsekvens af et øget fokus på at beslaglægge og konfiskere udbytte fra strafbare forhold blev Sporingsgruppen etableret i 2007.
Sporingsgruppen er en specialenhed, der er placeret hos Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK). Enhedens primære opgave er netop at jagte forbrydernes formue. I dag består Sporingsgruppen af to anklagere og fem efterforskere.
Sporingsgruppen kan yde assistance i de sager, der bliver behandlet hos SØIK. Derudover kan enheden assistere politikredsene i alle typer af sager, hvor lovovertræderen har fået en økonomisk gevinst. Sporingsgruppens arbejdsområde er derfor ikke indskrænket til alene at omhandle sager om økonomisk kriminalitet. Enheden er således ofte involveret i sager om eksempelvis narkokriminalitet.
Sporingsgruppens arbejde foregår typisk parallelt med den ”almindelige” efterforskning og i tæt samarbejde med sagsbehandlerne på straffesagen.
»Mulighederne for at spore udbytte fra kriminalitet øges markant, når vi allerede inden en eventuel ransagningsaktion har indsamlet oplysninger om pengesporet og den mistænktes aktiver. Det er derfor vigtigt, at der i sager, hvor det er relevant, fra efterforskningens start også er fokus på sporingsvinklen,« siger statsadvokat Morten Niels Jakobsen.
Sporing af værdier på tværs af landegrænser
Arbejdet med at finde de kriminelles værdier rækker ofte ud over Danmarks grænser. Det er således ikke sjældent, at udbyttet fra en forbrydelse bliver placeret på udenlandske bankkonti eller bliver brugt til at købe ejendomme, biler, kunst og andre værdigenstande i udlandet. Arbejdet med at opspore og inddrage skjulte værdier i udlandet sker i samarbejde med myndighederne i det land, hvor værdierne befinder sig. Samarbejde på tværs af landegrænser kan ofte være tidskrævende. Det er derfor ikke ualmindeligt, at Sporingsgruppens arbejde fortsætter, også efter der er afsagt dom i straffesagen.
Som eksempel kan nævnes en sag, hvor udbytte fra narkokriminalitet blandt andet var anvendt til at købe 18 lejligheder i Bulgarien, en lejlighed i Portugal samt en lejlighed og en båd i Spanien. Den endelige dom blev afsagt i 2011, og arbejdet med at få værdierne konfiskeret og delvist solgt i udlandet blev først afsluttet i 2015. Det er alene den konfiskerede lejlighed i Portugal, der endnu ikke er solgt.
Indenfor EU er udgangspunktet, at de involverede medlemslande deler de konfiskerede midler ligeligt. I den konkrete sag er et beløb på ca. 2,9 millioner kroner indtil videre tilfaldet den danske statskasse svarende til halvdelen af provenuet fra salg af de enkelte aktiver i udlandet.
På samme vis yder Sporingsgruppen assistance til udenlandske myndigheder med hensyn til at opspore og inddrage værdier, der er placeret i Danmark. Sporingsgruppen har således bl.a. beslaglagt et fly og en helikopter på vegne af udenlandske myndigheder. Derudover har sporingsgruppen i 2015 assisteret de franske myndigheder med at få konfiskeret et beløb på ca. 60 millioner kroner. Midlerne var placeret på konti hos en bank i Danmark og udgjorde en del af udbyttet fra et stort bedrageriforhold begået i Frankrig. I den konkrete sag har myndighederne i Danmark og Frankrig fraveget udgangspunktet om en ligelig fordeling af midlerne, idet ca. 45 millioner kroner er overført til Frankrig med henblik på at dække de forurettedes erstatningskrav. Restbeløbet er delt ligeligt, således at godt syv millioner kroner er tilgået den danske statskasse.
Internationale netværk er med til at øge effektiviteten af sporingsarbejdet og dermed forhindre kriminelle i at opnå ulovligt udbytte. Sporingsgruppen arbejder derfor tæt sammen med tilsvarende enheder indenfor EU.
Hertil kommer, at Sporingsgruppen er medlem af Camden Asset Recovery Inter-Agency Network (CARIN). CARIN er et uformelt netværk af kontaktpersoner og en samarbejdsgruppe, der beskæftiger sig med alle aspekter af konfiskation af udbytte fra strafbare forhold. Netværket består på nuværende tidspunkt af fagfolk fra 54 jurisdiktioner og 9 internationale organisationer. Det har forbindelser til lignende netværk i blandt andet det sydlige Afrika og Latinamerika.
»Fordi vi lever i en tid, hvor penge indenfor et meget kort tidsrum kan flyttes mellem bankkonti på tværs af landegrænser, er sporingsarbejdet afhængig af et stærkt internationalt samarbejde. Det gælder i særdeleshed med hensyn til udveksling af oplysninger, der kan være med til at spore udbytte, samt lynhurtige reaktioner på udenlandske myndigheders anmodninger om beslaglæggelse,« siger statsadvokat Morten Niels Jakobsen.
Udvalgte sager fra 2015
Sagen om refusion af udbytteskat
Efterforskningen af sagen om mulig svindel med udbytteskat førte til omfattende beslaglæggelser i andet halvår af 2015. I alt blev der beslaglagt 1,77 milliarder kr. (1.773.528.421 kr.) på udenlandske bankkonti. Det er mistanken, at de beslaglagte penge stammer fra økonomisk kriminalitet, som antages at være unddraget statskassen i forbindelse med refusion af udbytteskat.
Beslaglæggelserne blev foretaget på baggrund af et særdeles vellykket internationalt samarbejde, og med succesfuld anvendelse af blandt andet de særlige regler om gensidig anerkendelse af beslaglæggelseskendelser indenfor EU. Reglerne om gensidig anerkendelse indeholder en forenklet procedure, som skal sikre, at eksempelvis en dansk beslaglæggelseskendelse hurtigt kan effektueres i det land, hvor det pågældende aktiv befinder sig.
Der udestår fortsat et betydeligt arbejde med hensyn til at følge pengesporet i sagen, som spreder sig over en række forskellige lande.
Sporing af midler førte til ny straffesag
I en konkret sporingssag havde Sporingsgruppen gennem en periode forsøgt at finde aktiver tilhørende en person, der i 2009 var blevet dømt for omfattende økonomisk kriminalitet. Ved dommen var den pågældende samtidig blevet idømt blandt andet et tocifret millionbeløb i konfiskation og sagsomkostninger.
Sporingsgruppen havde via internationale retsanmodninger fundet penge på konti i Schweiz, Jersey, Liechtenstein og Luxembourg samt en villa i Sydfrankrig. I forbindelse med efterforskningen af værdier blev Sporingsgruppen bekendt med, at den domfældte i oktober 2012 havde indgivet ansøgning om gældssanering. Den domfældte havde i ansøgningen oplyst at have aktiver for 30.000 kr. og en gæld på godt 81.000.000 kr. svarende til de idømte konfiskationskrav og sagsomkostninger.
På denne baggrund indledte Sporingsgruppen en (ny) efterforskning. Den iværksatte efterforskning var rettet mod den domfældte med mistanke om skyldnersvig ved i forbindelse med ansøgningen om gældssanering at have undladt at oplyse om aktiver i udlandet. I forbindelse med den nye efterforskning foretog Sporingsgruppen blandt andet en ransagning af den mistænktes lejede lejlighed i Spanien. Under denne ransagning beslaglagde Sporingsgruppen en bil samt kunst, møbler, ure, sølvtøj mv.
De fundne aktiver, inklusive indestående på konti og fast ejendom, havde en værdi af godt 15.000.000 kr. på tidspunktet for ansøgningen om gældssanering. De pågældende aktiver tilhørte formelt to fonde i Liechtenstein og den ene fonds datterselskaber.
Retten i Lyngby idømte i 2015 den pågældende 3 år og 6 måneders fængsel for groft skyldnersvig i forbindelse med ansøgningen om gældssanering. Alle fundne aktiver blev konfiskeret. Byrettens dom er i marts 2016 blevet stadfæstet af Østre Landsret.
Statistik
Figurerne nedenfor viser værdien af Sporingsgruppens beslaglæggelser i perioden 2007-15. På grund af de omfattende beslaglæggelser i sagen om refusion af udbytteskat er der udarbejdet to diagrammer.
Figurerne nedenfor viser værdien af Sporingsgruppens beslaglæggelser i perioden 2007-15. På grund af de omfattende beslaglæggelser i sagen om refusion af udbytteskat er der udarbejdet to diagrammer.