”Anklagemyndigheden skal være i stand til at håndtere en virkelighed, hvor der hele tiden dukker nye kriminalitetsformer op, og hvor det samlede kriminalitetsbillede bliver mere og mere komplekst.”

Sådan lyder det første af de 7 fokuspunkter i den nye virksomhedsstrategi, og selv om ingen kan forudsige præcis, hvordan fremtiden bliver, så er der følge rigsadvokat Ole Hasselgaard nogle klare tendenser, som anklagemyndigheden godt kan forberede sig på.

»Man behøver jo ikke være nogen stor spåmand for f.eks. at vove den påstand, at fremtiden nok vil byde på endnu mere cyberkriminalitet, hvor de kriminelle i stigende grad forlader gaden og i stedet sidder i tryghed bag skærmen og udtænker nye forbrydelser og svindelnumre, som vi slet ikke kender til i dag. Vi har jo allerede set en rivende udvikling på det felt, men der vil komme endnu mere i årene foran os. Derfor skal vi gøre os nogle overvejelser om, hvordan vi i anklagemyndigheden griber den slags fremtidsscenarier an på en struktureret og konstruktiv måde. For ganske vist kan vi ikke forberede os på enhver tænkelig udvikling i kriminalitetsbilledet, men vi kan forsøge at tænke lidt længere frem og dermed være hurtigt ude og klar, når der sker noget afgørende nyt. Fremtiden bliver krævende og spændende,« siger rigsadvokat Ole Hasselgaard.

Og ifølge rigsadvokaten skal anklagemyndigheden i de kommende år helt generelt blive bedre til at styrke opsamlingen, analysen og håndteringen af nye anklagerfaglige udfordringer, der opstår som følge af kriminalitetsudviklingen.

»Der er ingen tvivl om, at vi bevæger os ind i en mere kompleks fremtid, hvor anklagemyndigheden i højere grad selv skal komme med nogle kvalificerede svar. Samfundet vil til stadighed komme med højere krav, og hvis vi selv vil have en hånd på rattet er det vigtigt, at vi selv har analysekraft til at besvare disse krav rettidigt og nogle gange endnu inden, at vi overhovedet er blevet spurgt. Så derfor skal vi være mere proaktive,« siger rigsadvokat Ole Hasselgaard.

Et andet vigtigt punkt i de kommende år er et øget fokus på anklagerfaglig kvalitet, hvor anklagemyndigheden skal udvikle nye modeller for, hvordan vi måler den rigtige kvalitet.

»Vi skal ganske enkelt gøre det mere tydeligt, hvad der er den rigtige anklagerfaglige kvalitet i relation til forskellige sagsområder og aktiviteter. Tiden er kommet til, at vi udvikler et kvalitetssystem, der gør det muligt at opstille og følge konkrete mål for kvaliteten af vores arbejde. I dag måler vi stort set på kun på sagsbehandlingstider, når vi taler kvalitet. Og det er også meget vigtigt. Men fremover skal vi også måle på selve indholdet, for en målbar kvalitet fortæller i sidste ende, hvordan vi løser vores opgave i forhold til de berørte borgere og det omkringliggende samfund. Det vil i sig selv skabe en højere kvalitet,« siger rigsadvokat Ole Hasselgaard, der også varsler, at vi i de kommende år vil arbejde målrettet med at udvikle en ny tilsynsmodel.

»Mens vores tilsyn i dag ofte har en tilgang, der er afgrænset til at fokusere på enkeltsager, skal vi fremover blive endnu bedre til at bruge tilsynet til derudover at fremhæve generelle tendenser og udfordringer,« siger rigsadvokaten, der desuden ønsker en mere samlet kommunikation om de løbende resultater af tilsynet og en større sammenhæng mellem tilsynsarbejdet og fremadrettede initiativer, der går ud på at styrke straffesagsbehandlingen.

I det hele taget er en stor del af svaret på fremtiden ifølge rigsadvokat Ole Hasselgaard et øget samarbejde på kryds og tværs. Også med de andre aktører i straffesagskæden. Og her vil en øget digitalisering være afgørende.

»Vi har jo sagt det før – så det kan lyde lidt hult: vi skal være mere med på digitaliseringen. Det er simpelthen nødvendigt, at vi i højere grad forlader papiret og sammen med vores samarbejdspartnere får sat mere strøm til vores sagsbehandling,« siger rigsadvokat Ole Hasselgaard, der også peger på, at evnen til at gennemføre og fastholde forandringer bliver et fokuspunkt for anklagemyndigheden i de kommende år. I de kommende år vil der også være stærkt fokus på god ledelse over alt i anklagemyndigheden, ligesom både ledere og medarbejdere skal arbejde endnu mere med individuel og målrettet kompetenceudvikling.

Når det drejer sig om den daglige sagsbehandling, ønsker rigsadvokaten, at vi får endnu mere styr på de store sager. I dag er vi blevet rigtigt gode til at styre de relativt mindre sager, mens det stadig kniber i en hel del af de større sager. Derfor skal vi i de kommende år udvikle værktøjer til at styre den enkelte større sag og den samlede portefølje af større sager.

Stram styring af sagerne er også højt prioriteret i den mål- og resultatplan, som anklagemyndigheden har for 2016. Særligt er styrkede krav til behandlingen af straffesager om økonomisk kriminalitet et område, som vil komme til at præge 2016 rundt om i politikredsene.