Antallet af underretninger til Hvidvasksekretariatet om mistænkelige forhold fra de underretningspligtige virksomheder og organisationer stiger fortsat.

Ved udgangen af 3. kvartal i år er antallet af underretninger det samme, som det var i hele 2019. Det er pengeinstitutter, der indberetter langt de fleste mistænkelige forhold. Dernæst kommer spildudbydere.

Det stigende antal underretninger er godt, og pengeinstitutterne og andre bør fortsat have fokus på at indberette mistænkelige forhold, lyder det fra Jørgen Andersen, der er leder af Hvidvasksekretariatet.

»Der er i dag et stort fokus på at bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering, og det er vi meget tilfredse med. Det er vigtigt, at der bliver indberettet, for det giver os mulighed for at se på en konkret mistanke, men også at se på, om der er generelle problemstillinger knyttet til de mange tusinde indberetninger. Derfor er det godt, at vi får flere underretninger, for de er afgørende for vores mulighed for at finde de manglende brikker i det kriminelle puslespil,« siger Jørgen Andersen.

Stigning er en god udvikling

Jørgen Andersen understreger, at der ikke er tale om anmeldelser. Der er tale om usædvanlige forhold, og i de fleste tilfælde er der ikke tale om noget kriminelt.

Men omkring 31 procent af underretningerne er i år videregivet til enten en politikreds eller til andre offentlige myndigheder, hvilket også er positivt, da det handler om at få nyttiggjort så mange underretninger som muligt til gavn for myndighedernes kontrol, mener Jørgen Andersen.

»Vi har brug for mange underretninger i vores arbejde, så den markante stigning i antallet af underretninger er en god udvikling. Det indikerer, at de underretningspligtige har fokus på hvidvask og terrorfinansiering. Det manuelle arbejde med at behandle enkelte hvidvaskunderretninger fylder stadigt mindre i efterretningsarbejdet i Hvidvasksekretariatet. Vi arbejder nu langt mere datadrevet og analysebaseret, og vores specialister inddrager både eksterne datakilder, open source informationer og algoritmer i vores analysearbejde med at sammenstille store datamængder til at lægge lige præcis det puslespil, der gør det muligt at finde en person eller et netværk, der kan være interessant for en efterforskning hos politiet eller en sag hos skattemyndighederne,« siger Jørgen Andersen. 

Omkring 3.000 underretninger om mulig svindel med hjælpepakker

Samtidig er der modtaget omkring 3.000 underretninger om mulig svindel med de hjælpepakker, der er vedtaget for at holde hånden under økonomien i forbindelse med situationen med COVID-19. 

Det er primært bankerne, der underretter Hvidvasksekretariatet om mulig svindel med hjælpepakker. Hos Hvidvasksekretariatet bliver underretningerne vurderet og eventuelt sendt videre, og omkring to tredjedele er sendt videre til Erhvervsstyrelsen.

»Indsatsen mod svindel med hjælpepakkerne fortsætter. Hvidvasksekretariatet har et tæt og godt samarbejde med Erhvervsstyrelsen, Skattestyrelsen og Slots- og Kulturstyrelsen. Vi modtager fortsat mange underretninger fra bankerne. Nogle af underretningerne reagerer vi på med det sammen, mens andre indgår i den efterfølgende kontrol, som de forskellige myndigheder laver,« siger Jørgen Andersen.

Fakta: 

Antal underretninger modtaget til og med 3. kvartal i 2019: 37687
Antal underretninger modtaget til og med 3. kvartal i 2020: 52486

Antal underretninger videregivet til andre myndigheder i første halvår af 2019: 5.603
Antal underretninger videregivet til andre myndigheder i første halvår af 2020: 16.561

For pressehenvendelser kontakt Jens Fuglsang Edelholt på 30334689.