Det hænder, at et menneske midt i tilværelsen pludselig lægger sit liv helt om. Det gjorde Sandra Lucas, 51, også, men for hende var det mere et skub end et valg at starte forfra.

For godt seks år siden måtte Sandra erkende, at hendes job som adjunkt i moderne græsk viste sig at være en blindgyde. Nedskæringer på humaniora tog livet af drømmen om et lektorat og ikke mindst hendes identitet som forsker. Nu er hun startet forfra: Først med indmeldelsen på jura på Københavns Universitet og siden som studentermedhjælper hos anklagemyndigheden i Københavns Politi.

Image

”Jeg fik revet tæppet væk under mig. Jeg havde arbejdet som adjunkt på Københavns Universitet og drømte om en fastansættelse. Da adjunkturet var ved at udløbe, kom nedskæringerne, som især gik ud over humaniora og de små sprogfag. Med et ansættelsesstop sluttede drømmen om en fastansættelse, og da moderne græsk måtte lukke helt, var min karriere slut. Det har været voldsomt angstprovokerende. Både af økonomiske årsager og i forhold til min identitet. Hvordan vil jeg nu se på mig selv? Hvordan vil andre se på mig?” fortæller Sandra.

Juraen meldte sin ankomst

Det var i 2016, at hun måtte erkende, at humaniora ikke længere havde en plads til hende. Herefter brugte hun et par år på at lede efter en ny vej i livet. Det var nærmest ved et tilfælde, at juraen dukkede op som en mulig levevej for hende.    

”Min mor lavede frivilligt arbejde på flygtningeområdet. Her stødte jeg på mennesker, hvor juraen ikke altid behandlede dem efter fortjeneste. Det var her, jeg første gang tænkte, at jeg skulle forfølge juraen. Juraen har betydning for alle mennesker, men måske særligt meget for dem, som har det sværest. Det tiltalte mig.”

Sådan er det for Sandra. Idealismen er ofte det første, der rammer hende. Følelsen af at gøre en forskel for nogen, men nogle gange kan hendes trang til fordybelse tage over og sende hende ud ad ensomme menneskefjerne veje. 

”Jeg vil gøre en forskel for mennesker, men jeg har også en lyst til at grave mig ned i meget, meget nørdede ting, hvor det måske ikke umiddelbart har den største effekt på mennesker. De små detaljer kan godt interessere mig rigtig meget. Nogle gange vælger jeg idealistisk, andre gange på grund af min nysgerrighed.”

Hun fandt både det idealistiske og det nørdede i juraen, men det er faktisk fagets håndværk, som hun i dag værdsætter allermest.

”Juraen er på den ene side akademisk og på den anden side et håndværkerfag. Det sidste tiltalte mig på det tidspunkt og gør det stadig, fordi jeg jo har løbet hovedet mod en mur i akademia. Med juraen lærer man et håndværk, man kan gå ud i verden og bruge til en hel masse forskellige ting. Og så er der jo en vis jobsikkerhed, når man har fuldført studiet,” siger Sandra.

Som at stå mellem fortiden og fremtiden

Den første dag på jura skulle Sandra og hendes nye medstuderende mødes på Københavns Universitet. Lige over for hendes gamle arbejdsplads. Det var som at stå på en bakketop og til den ene side kigge ud på sin fortid og til den anden side skue ud mod fremtiden.

”Jeg stod inde i den der store gruppe mennesker inde i atriet på Københavns Universitet. Det ligger lige over for der, hvor jeg havde kontor før – så jeg kan kigge fra den ene bygning til den anden. Det var lidt smertefuldt. Det med at genstarte mit professionelle liv føltes meget konkret lige der. Vi var en masse unge mennesker og så mig. De så egentlig søde og rare ud alle sammen, men følte jeg mig jo som en hund i et spil kegler. Men i sidste ende så interesserer de sig jo for det samme som mig – jura. Forskellen på mig og dem var jo kun en lille ting for mig. Jeg fik lov at studere igen, og det, synes jeg, er helt, helt fantastisk. Det med at få en chance til. At fordybe sig. At blive klogere og nogle gange forsvinde helt i de der studier. Det elsker jeg.”

Det skulle være anklagemyndigheden

Da anklagemyndigheden i det sene forår 2022 opslog en stilling som studentermedhjælper i anklagemyndigheden i Københavns Politi. læste Sandra det med en særlig interesse.

”Jeg havde hele tiden været interesseret i strafferet, så anklagemyndigheden var jo et naturligt sted at komme ind. Jeg havde været domsmand i nogle år, så jeg havde overværet nogle straffesager fra den side. Strafferet handler jo om menneskeskæbner og om retfærdighed. Så ja, det er simpelthen bare meningsfuldt for mig at arbejde som studentermedhjælp hos anklagemyndigheden.”

 Sandra kan heldigvis gøre brug af mange af de kompetencer, hun gennem et arbejdsliv har tillært sig.

”Jeg har en forskningstilgang til mange ting i mit nuværende arbejde. Det kan nogle gange være rigtig gavnligt. Det er faktisk noget, jeg har fået lov til: at fordybe mig, at undersøge noget og skrive lidt om det. Det har været dejligt at få lov at bruge den side. Det føles dejligt, når jeg kan gøre brug af nogle af de kompetencer, jeg har fået tidligere i livet.” 

Alsidige arbejdsopgaver

Selvom Sandra kun har tilbragt lidt over et halvt år hos anklagemyndigheden i Københavns Politi, så har opgaverne været mange og alsidige.

”Jeg har lavet mange aktindsigter og andre typer af udkast til enkle afgørelser. Jeg syntes egentlig at, det hele har været meget interessant. Det er jo en vigtig funktion, vi udfylder. Nu laver jeg udkast til afgørelser i sager om erstatning for indgreb som led i strafferetlig forfølgning. Det er jeg meget optaget af. Her er der generelt større mulighed for at foretage en egentlig juridisk vurdering og for at gøre brug af det juridiske sprog, som vi træner på uddannelsen. Jeg kan godt lide at skrive juridisk – jeg elsker præcisionen i formuleringerne, også selvom det juridiske sprog nogle gange kan forekomme unødvendigt knudret.”

Juraen har indfundet sig i Sandras liv, og der får den lov at tage ophold for bestandigt.

”Jeg kunne godt se mig selv som anklager eller dommerfuldmægtig og måske forske lidt ved siden af, hvis der bliver tid til det. Hvad af det, der nu kan lade sig gøre. Jeg kan bedst se mig selv som offentligt ansat,” siger Sandra og afslutter:

”Det her bliver det sidste eventyr i mit professionelle liv.”