Sager om personfarlig kriminalitet bliver afgjort korrekt

Sager om personfarlig kriminalitet bliver afgjort korrekt

01. juli 2025
Af Anette Pedersen

Der er ikke grundlag for at fastslå, at politikredsene systematisk har henlagt eller sluttet sager om personfarlig kriminalitet på baggrund af usaglige hensyn. Sagerne bliver i langt overvejende grad efterforsket tilstrækkeligt og afgjort korrekt og på et fagligt forsvarligt grundlag. Til gengæld er der forbedringspotentiale i politiets registrering og sagsbehandling af undersøgelsessager. Det viser en gennemgang af cirka 1200 sager.

På baggrund af kritik i medierne blev det besluttet, at statsadvokaterne skulle iværksætte en tilsynsundersøgelse med det formål at undersøge politiets og anklagemyndighedens praksis i forhold til at henlægge sager om personfarlig kriminalitet. 1193 sager er nu gennemgået, og det er vurderet, om afgørelserne er truffet på et fagligt forsvarligt grundlag, i overensstemmelse med gældende ret og under hensynet til effektiv strafforfølgning. Det er samtidig vurderet, om politiets og anklagemyndighedens afgørelser lever op til de sagsbehandlingskrav, der stilles til behandlingen af sager. 

Gennemgangen viser, at 96,8 procent af sagerne er afgjort materielt korrekt, og at der derfor ikke sker systematisk eller usaglig henlæggelse af sager. 

Tilsynsundersøgelsen viser også, at politikredsene i 95,2 procent af de gennemgåede sager har foretaget en tilstrækkelig efterforskning af anmeldelser om mulige strafbare forhold. 

Tilsynsundersøgelsen peger dog på en række forhold, hvor der er forbedringspotentiale i politiets sagsbehandling af undersøgelsessager. Et væsentligt antal undersøgelsessager burde have været registreret som skarpe sager. Derudover mangler der i et antal sager vejledning og korrekt underretning af forurettede, ligesom afgørelserne i en række tilfælde er truffet af personer i politiet uden den rette bemyndigelse.

Disse opmærksomhedspunkter og forbedringspotentialer ændrer dog ikke på, at sagerne i langt overvejende grad er afgjort materielt korrekt. 

Opfølgning på undersøgelse
Rigspolitiet har oplyst, at Rigspolitiet som opfølgning på statsadvokaternes undersøgelse vil sætte fornyet fokus på den nationale vejledning om registrering af mulige straffesager. Rigspolitiet vil blandt andet sikre, at der kommunikeres målrettet til relevante medarbejdere og ledere i politikredsene med henblik på, at politiet registrerer sager korrekt, og at kvaliteten af den efterfølgende sagsbehandling styrkes, herunder særligt i forhold til politiets vejledning af den forurettede om beskikkelse af bistandsadvokat og i forhold til, at det i alle tilfælde er personer med rette bemyndigelse, som træffer afgørelser. 

Rigspolitiet vil desuden anmode politikredsene om at styrke kredsenes lokale egenkontrol i forhold til at følge op på politiets registrering af sager og den efterfølgende sagsbehandling. 
Statsadvokaterne vil følge op på tilsynsundersøgelsens resultater og de konstaterede udfordringer i forbindelse med den løbende kvalitets- og legalitetskontrol. Dertil vil statsadvokaterne på kommende tilsynsbesøg i alle politikredse drøfte resultatet af undersøgelsen, herunder særligt politikredsenes behandling af undersøgelsessager og det lokale tilsyn hermed.  

Derudover vil Rigsadvokaten iværksætte et tematilsyn med fokus på korrekt registrering af skarpe sager og undersøgelsessager. Tilsynet vil blive tilrettelagt så det også omhandler kvaliteten af sagsbehandlingen af undersøgelsessager.

I det mindre antal sager, hvor afgørelserne ikke har været materielt korrekte, har politikredsene vurderet, om der er grundlag og mulighed for at genoptage sagerne og har i relevant omfang taget skridt hertil. Statsadvokaterne vil over for politikredsene følge op på de pågældende sager.

Fakta:

Hændelser: En hændelse anvendes typisk til registrering af politimæssige opgaver, der løses uden egentlig sagsbehandling, og hvor der ikke umiddelbart er behov for at oprette eller arkivere dokumenter i forbindelse med politiopgaven. Hvis der på tidspunktet for anmeldelsen er grundlag for at indlede undersøgelser eller efterforskning, skal sagen i stedet oprettes som en undersøgelsessag eller som en skarp sag. 

Undersøgelsessager: Politiet kan oprette en undersøgelsessag, hvis de i forbindelse med anmeldelsen er i tvivl om, hvorvidt det anmeldte kan være et strafbart forhold, og/eller hvilken straffebestemmelse der kan være overtrådt. I sådanne tilfælde kan anmeldelsen registreres som en undersøgelsessag vedrørende en fagspecifik kategori, f.eks. personfarlig kriminalitet eller sædelighed. Politiet skal efterfølgende foretage en nærmere visitation eller en indledende efterforskning, der er nødvendig for at fastslå, om anmeldelsen vedrører et muligt strafbart forhold, og/eller hvilken straffebestemmelse der kan være overtrådt. Hvis visitationen eller den indledende efterforskning viser, at der er tale om et strafbart forhold, skal sagen konverteres til en skarp sag, hvori undersøgelsessagen inddrages. I forhold til undersøgelsessager om personfarlig kriminalitet og sædelighed gælder en 14-dages frist for, hvornår det i videst muligt omfang skal være afklaret, om undersøgelsessagen skal oprettes som en skarp sag eller henlægges.

Skarpe sager: Politiet registrerer anmeldelser om mulige strafbare forhold som en skarp sag.   

Kilde: Rigspolitiets nationale vejledning om registrering af sager

 

Læs undersøgelsen her

 

For yderligere oplysninger kontakt anklagemyndighedens pressetelefon på 72689008.